Folkekrigen i Nepal, der ledes af Nepals Kommunistiske Parti (Maoister), forstærkes. Det politiske system i Nepal er korrupt hele vejen igennem, og den nepalesiske regering med ministerpræsident Girija Koirala i spidsen er i dyb krise. Koirala kom til magten ved en paladsrevolution sidste år med bekæmpelse af guerillaen som sit program. Det er ikke lykkedes.
Det er fem år siden guerillabevægelsen startede den væbnede kamp. Den anslås i dag til at omfatte mere end 8000 mand, og har angrebet godsejerne, overklassen og magtens institutioner i et land, hvor befolkningen holdes nede i håbløs fattigdom og elendighed, ikke mindst i landdistrikterne, hvor partisanhæren rekrutterer. I dag kontrollerer guerillaen effektivt det meste af det vestlige Nepal, men er aktive over det meste af landet. De følger den maoistiske teori om langvarig folkekrig - landet omringer byen - og søger kontrol med landområderne, før den væbnede opstand rammer de store byer Kathmandu og Pokhara.
Forårsoffensiv
Regeringen vil mobilisere hæren mod guerillaen, efter 70 betjente blev
dræbt for nylig under to veltilrettelagte angreb på politistationer
i det vestlige Nepal. Indtil nu har regeringens bekæmpelse af oprørshæren
været overladt til politiet. Hæren er underlagt kongen og ikke regeringen
- og kan ifølge forfatningen ikke sættes ind mod nepalesere. Nu
tales der imidlertid om at mobilisere hæren i borgerkrigen.
Partisanernes forårsoffensiv kommer på et tidspunkt, hvor regeringen
angiveligt var villig til forhandlinger. Et af oprørernes krav hertil
har været at få oplysninger om hundredvis af kommunister, der efter
deres arrestation er sporløst forsvundet. For nylig udsendte regeringen
en liste med 300 navne, og indledte samtidig en officiel retsforfølgelse
af dem.
Et andet hovedkrav er en ny forfatning, baseret på forhandlinger mellem
alle Nepals politiske organisationer og udformet af en overgangsregering.
En talsmand for guerillaen siger i et skriftligt svar på spørgsmål fra det japanske nyhedsbureau Kyodo, at "sejren i folkekrigen er tættere på, end nogen forestiller sig". En sejr for guerillaerne vil føre til oprettelsen af en "ny demokratisk" stat og afskaffe det parlamentariske system, der blev indført i 1990, og som på et tidspunkt bragte erklærede kommunistiske partier til magten, som imidlertid også afslørede sig som korrupte.
Nepals Kommunistiske parti (Maoister)
Nepals Kommunistiske Parti (Maoister) tilhører den internationale organisering
RIM, der også rummer Perus Kommunistiske Parti (Den Lysende Sti). I et
interview med det amerikanske blad Revolutionary Worker, der udgives af USA's
Revolutionære Kommunistiske Parti (RCP), der også er en del af RIM,
siger partiets generalsekretær Prachanda blandt andet, at i Nepal som
et semifeudalt og semikolonialt land hersker der, som i mange andre undertrykte
lande, en objektiv revolutionær situation, og det er på den basis,
folkekrigen indledtes.
"Mere end 85 pct. af befolkningen lever i landområderne, og folk er meget fattige - de er meget undertrykt," siger Prachanda. "De feudale udbytningsforhold er meget tunge i landdistrikterne. Den industrielle udvikling er meget ringe, og hvad der findes af industri er alle i hænderne på en borgerlig kompradorklasse - især det ekspansionistiske indiske bourgeoisi. Derfor er der skarpe klassemodsætninger, og folket har kæmpet for reformer, for uafhængighed, og for bedre levevilkår i lang tid. Der har været ført en vedholdende massekamp. Men på grund af mangel på revolutionær ledelse, forårsaget af revisionisme i den kommunistiske bevægelse, har man set, at de revisionistiske ledere hver gang, der har været ført massekamp, har kunnet forvirre masserne, indgå kompromisser med de herskende klasser og opnå nogle indrømmelser til den revisionistiske gruppering."
Netop Indien er stærkt interesseret i at få stoppet den nuværende udvikling, der vil føre partisanbevægelsen til magten. Borgerlige kommentatorer frygter, at selv en indsats fra hærens side, evt. med udenlandsk støtte, allerede nu vil være for sen.
Kommunistisk Politik 8, 2001