Nej til fransk militær intervention i Mali
Nej til den ”hellige enhed” der støtter denne krig
Udtalelse fra Parti Communiste des Ouvriers de France 12. januar 2013
Den franske regering har besluttet, at lade de franske tropper intervenere i Mali.
Efter Elfenbeskysten og Libyen er det nu Mali’s tur. Dette er en beslutning, der involverer Frankrig i en krig i en tidligere fransk koloni.
Denne valgmulighed er den eneste, der har været anvendt efter det nordlige Mali kom i hænderne på bevæbnede islamistiske grupper.
Siden sin tiltræden har Hollande arbejdet for at FN skulle give grønt lys til en international militær intervention, hvor fransk personel og diplomati organiserede de konkrete betingelser.
Mænd som Ouattara, der blev indsat i Elfenbenskysten ved en militær intervention, hvor Frankrig spillede hovedrollen, eller Compaoré i spidsen for Burkina Fasso, har uophørligt tjent den franske imperialismes interesser i regionen, hvad enten det er regeringen i Paris eller Yayi Boni, autokraten i Benin, der tjener som den ”afrikanske” facade for denne militære invasion.
Hvem kunne tro på at ECOWAS (den vestafrikanske økonomiske union) var i stand til at stille en militær styrke på benene uafhængig af fransk militær? Tværtimod er det klart i dag, at hele den disponible franske styrke i Afrika er blevet mobiliseret til denne intervention.
Begrundelsen for denne franske militære intervention er kampen mod de bevæbnede islamistiske grupper, der kontrollerer en del af Malis territorium. De truer Malis integritet og lader terror styre de områder de kontrollerer.
Men deres tilstedeværelse, og den lethed hvormed de er blevet indsat, afspejler eksistensen af dybe sociale, økonomiske og politiske problemer, som det herskende styre i Mali ikke har løst, men forværret ved deres forvaltning af landet. Det betyder at en militær løsning, og slet ikke en udenlandsk militær intervention, vil løse nogen af disse problemer, snarere tværtimod.
Kræfter i Mali har fordømt denne situation og fra starten afvist en udenlandsk militær intervention; de har udtalt, at spørgsmålet om Malis territoriale integritet er en sag for Malis militær. De er ikke blevet hørt.
Den militære operation er kompliceret, den kan tage tid og betyder der skal mobiliseres langt større styrker. Ofrene er primært Malis civile befolkning fanget mellem to brande.
Styrkelsen af ”vigipirate” (Frankrigs nationale sikkerhedsvarslingssystem) indgår i strategien for spænding og som indpakning i forsøget på at overbevise befolkningen i vores land, om at de kan blive ofre for attentater, hvis oplæg kan kædes direkte eller indirekte til islamistiske grupper der opererer i Mali.
Det er en del af regeringens ønske om at skabe et klima af national enhed, når han udvikler en aggressiv udenrigspolitik som rammer masserne.
Bagved denne intervention står også kontrollen over et område rigt på strategiske råvarer, især Uran som Areva (fransk baseret energi og atomkraft virksomhed) udnytter i nabolandet Niger, men som også findes i Malis undergrund.
Af alle disse grunde, og fordi krigen i Elfenbenskysten, Afghanistan og Libyen rigeligt har bevist at krigen mod terrorisme og forsvaret for demokratiet kun er en stor løgn, udtrykker vi vores fuldstændige uenighed med denne franske militære intervention i Mali.
Vi understreger behovet for at sætte en stopper for politikken kendt som ”françafrique”, en politik for økonomisk dominans og politisk og militær indblanding.
Vi erklærer at det er op til befolkningen i Mali, til dets demokratiske og patriotiske kræfter at finde vejene til en politisk løsning på krisen i deres land.
Paris, 12 janvier 2013
Parti Communiste des Ouvriers de France
www.pcof.net – pcof@pcof.net
Se også Udtalelse om situationen i den vestafrikanske region og i Mali
Netavisen 14. januar 2013