Generalstrejken, indkaldt af de to største fagforbund GSEE og ADEDY.den 26. september 2012 lammede Grækenland
Her slutter lærere sig til protesterne mod de nye nedskæringer, der har udløst store vrede
Af Arbeit-Zukunft
Grækenland blev lammet af generalstrejken den 26. september mod EU-trojkaens (læs: Tysklands) vilde krav til de græske arbejdere. Tyske marxist-leninister opfordrer her i alle arbejderes fælles interesse til solidaritet med grækerne – og til kamp for et andet system
Generalstrejken, indkaldt af de to største fagforbund GSEE og ADEDY.den 26. september 2012 lammede Grækenland
Her slutter lærere sig til protesterne mod de nye nedskæringer, der har udløst store vrede
En 13-timers arbejdsdag og en seksdages arbejdsuge i Grækenland: Dette er kravene fra EU- kontrollanterne til den græske stat, hvis man vil have yderligere ’redningskreditter’.
Men ikke nok med det. Pensionsalderen skal hæves fra 65 til 67 år. Opsigelsesfrister og aftrædelsesordninger skal halveres, og oveni kræves drastiske jobreduktioner i den offentlige service.
Det er et åbent angreb på arbejderklassen!
En 13-timers-dag er som under den tidlige kapitalisme. På Marx’ og Engels’ tid herskede sådanne forhold, hvor folk kun levede for at arbejde og kom dødtrætte hjem. Familieliv var dengang en mangelvare. Seksdages-ugen stammer også fra den tid. Med 13 timer dagligt når man op på 78 timer om ugen. Og skal så tillige arbejde, til man bliver 67, og dertil kommer massefyringer oveni.
En mindsteløn på 561 euro til folk over 30 (knap 4.200 kr. om måneden) og blot 450 (3.367 kr.) til folk under 30 er desuden allerede en realitet i Grækenland.
Det er et paradis for kapitalen.
Se
Græske besparelser mødes af ny generalstrejke
Fagbevægelsen mod Unionen
Det rammer arbejderne i alle de øvrige EU-lande og verden over!
Ingen bør nære en forestilling om, at dette ikke berører ham eller hende, at det jo som sådan kun rammer grækerne. For kapitalen åbner det muligheden for at skærpe den internationale konkurrence om varen arbejdskraft.
For hvorfor skulle en kapitalist med disse paradisiske betingelser ikke forlægge produktionen til Grækenland? I forhold til hans ansatte i Tyskland eller andre steder vil han hurtigt regne ud, at 561 euro med 78 timer om ugen og godt 360 timer om måneden ikke engang vil give en timeløn på to euro (knap 15 kr.).
Og hvad vil kapitalisten forlange af ’sine’ ansatte? Det behøver man ikke at spekulere over ret længe: lavere løn, afståelse af feriepenge og julegodtgørelse, længere arbejdstid, mere fleksibilitet. Og når han så møder en fagforeningsleder, der for at ’redde arbejdspladserne’ er parat til at en ’beskæftigelsespagt’ med lønnedgang, så vil han forbarme sig og lade en del arbejdspladser blive og kun forlægge en del til Grækenland.
Det giver ham den fordel, at han konstant kan svinge køllen ’Grækenland’ og tvinge yderligere forringelser igennem. Den, som blot passivt ser på de nuværende massive angreb på den græske arbejderklasse, graver sin egen grav!
På den måde stiger gælden!
Angiveligt tjener alle disse forholdsregler gældsafviklingen. Men hvordan skal dette mirakel gå for sig? For arbejderklassen i Grækenland er den eneste klasse, som rent faktisk og helt pålideligt betaler skat. Alle øvrige klasser snyder og bedrager staten, der dog også gerne lader sig bedrage. Jo rigere, jo mindre skat. Det er det statsprincippet, og ikke kun i Grækenland.
Hvad sker der, når arbejderklassen tjener stadigt mindre og dermed betaler stadig mindre skat? Hvad sker der, når de af EU krævede massefyringer foretages, og der dermed betales endnu mindre i skat? Man behøver ikke at have studeret matematik for at udregne konsekvenserne. Statsindtægterne vil kollapse.
Mindre skat vil betyde et større statsunderskud og voksende statsgæld! Og så vil EU og Tyskland og de øvrige stormagter i Europa kræve yderligere nedskæringer.
Evigt afhængige!
Det hele giver kun mening for kapitalen. Sådan vil Grækenland og alle andre gældsnationer være evigt afhængige, for altid afhængige af finanskapitalen! Sådan kan kapitalen flerdoble indtjeningen: på renterne af lånene, på profitterne af den tvungne privatisering af statsejendom og på den påtvungne forarmelse og de elendige lønninger.
Det er superfedt for profitten. For arbejderklassen er det ren og skær katastrofe.
Derfor er solidaritet med den græske arbejderklasse bydende nødvendig!
Derfor er modværge imod kapitalens planer bydende nødvendig.
På alle virksomheder og i bedrifterne bør dette sættes på dagsordenen, og der må fremlægges forslag til modstand – frem for alt imod Merkel-regeringens kurs og EU.
Og selvom mange fagforeningsledere ikke bryder sig om det, så må modstanden organiseres og udvides nedefra, fra basis.
Kapitalismen må væk!
Åbenlyst er der ikke længere nogen stopklodser for kapitalen. Siden dens ’triumf’ i 1989 med sammenbruddet for de allerede dengang degenererede tidligere socialistiske lande ser kapitalen ikke længere nogen nødvendighed i at bevise systemets ’overlegenhed’ med sociale velfærdsydelser. Den tænker sådan: Der findes ingen alternativer, altså kan vi gøre, hvad vi lyster.
Men der findes et alternativ: socialismen!
Vi kan drage lære af svaghederne, manglerne og fejlene i de første tilløb. Allerede i sin korte historiske eksistens har socialismen vist, hvilke positive muligheder den tilbyder arbejderklassen og andre arbejdende mennesker: ingen arbejdsløshed, social sikkerhed, uddannelse og kultur for alle, fremragende sundhedsydelser – og meget mere.
I andet forsøg – og beriget med læren og erfaringerne fra det første – vil socialismen endnu mere vellykket kunne fremvise sine positive sider.
For arbejderklassen og de arbejdende mennesker er dette en udvej. Kapitalen frygter denne udvej og gør sig umage for at fremstille alle ideer om socialisme som absurde og umulige.
Dens propagandamølle arbejder til stadighed for at advare mod og afskrække folk fra denne vej.
Men hvis vi ikke konstant vil føre små krige mod angrebene fra kapitalismen – som vi, når alt kommer til stykket, for det meste taber og derfor må tage tilbageskridt med i købet – så behøver vi en grundlæggende løsning: afskaffelse af det kapitalistiske system og oprettelse af et socialistisk samfund.
At vi i den proces vil støde på en bitter modstand fra alle, der profiterer af kapitalismen, og at disse ikke vil vige tilbage for blodsudgydelser, står klart.
Men kapitalismen fører til større og større elendighed, jo længere den eksisterer. Når folk i hele Europa synker ned i elendighed og forarmelse, når millioner dør af sult i de lande, der fastholdes i underudvikling, eller dør i stormagternes krig om råstoffer og indflydelsessfærer eller på flugt, som det sker for bådflygtninge i Middelhavet – så må et system, som spreder så megen elendighed og død, afskaffes. Socialismen er vores fremtid!
Oversat efter Arbeit-Zukunft
Netavisen 27. september 2012