Af Arbeit-Zukunft
Kommunistisk Politik 5, 2012
Forbemærkning
De to seneste tyske præsidenter, udpeget af Angela Merkel, har måttet forlade embedet i skam. Den tidligere IMF-præsident Horst Köhler (2004-2010) måtte med øjeblikkelig virkning forlade posten, da han erklærede at Tyskland var i krig for sine økonomiske interesser.
Den seneste - Christian Wullf - sad i halvandet år før han måtte trække sig til korruptionsanklager.
Men den ny kandidat, den antikommunistiske præst Joachim Gauck har tilknytning til det yderste højre, skriver Arbeit-Zukunft, de tyske marxist-leninisters blad. Gauck var præst i DDR og efter murens fald inspektør for Stasi-arkiverne. Ved præsidentvalget i 2010 var han oppositionens (SPD og Bündnis 90/Die Grünen) kandidat.
Kommunistisk Politik
Joachim Gauck: Tysk præsidentkandidat
Joachim Gauck skal tiltræder som ny forbundspræsident for at genoprette embedets værdighed og forsvare frihed og demokrati. Det påstår i det mindste SPD, de Grønne, FDP og CDU/CSU.
Imod hans kandidatur fremføres imidlertid nogle forhold. F.eks. hans skarpe kritik af fremskridtsvenlige bevægelser, som protesten mod Stuttgart21 eller Occupy-bevægelsen. Han angribes også for at rose Hr. Sarrazins racistiske teser som ’modige’ (SPD-politikeren og Treuhand-administrator Thilo Sarrazin .vakte heftige protester i 2009 med en række dybt fremmedfjendtlige udtalelser, KP)
Skandalen stikker dog meget dybere. Gauck har i årevis haft kontakt til ultrahøjrescenen!
Gauck er som foredragsholder aktiv i den såkaldte Veldensteiner-kreds. Navnet udspringer af det første møde i denne ’strålende’ kreds på Burg Veldenstein (Valdenstein-slottet), som under naziregimet tilhørte familien Hermann Göring.
I deres egen fremstilling hedder det: ”Som sted for videnskabelig diskussion vil kredsen fremme den sammenlignende ekstremisme-forskning. Dette formål forbinder vi med et engagement for den demokratiske retsstat.”
I denne kreds sidestilles nazister og venstreorienterede, da disse angiveligt udbreder nye totalitarisme-teorier.
Kredsen er blevet bekendt for sin bagatellisering af højreradikal agitation og skarpe antikommunisme. Her er Gauck velset.
Sammen med ham i kredsen arbejder, ifølge Wikipedia , Stéphane Courtois, der bl.a. er medudgiver af ”Kommunismens Sortbog - Undertrykkelse, Forbrydelse og Terror”, Hubertus Knabe, tysk historiker og direktør for mindestedet Berlin-Hohenschönhausen, Gerd Koenen, tidl. SDS i dag kæmpende antikommunist, Konrad Löw, jurist og politolog. kendt for at bagatellisere antisemitisme og naziregimet, Ernst Nolte, historiker, som i den såkaldte historikerstrid påstod, at KZ- lejrene og holocaust var en reaktion på Gulag’erne i Sovjetunionen, og derved skulle Sovjetunionen være skyld i mordene på jøderne under naziregimet!
Medarbejder i Veldensteiner-kredsen er også Helmuth Roewer, tidligere præsident for Thüringensefterretningsvæsen, der er blevet r kendt som protektor og fremmer af højreradikale grupper (jf. de såkaldte Kebab-mord, KP). I hans embedsperiode blev den fascistiske terrorgruppe NSU bygget op under efterretningsvæsenets beskyttende vinger og kunne begå sine mord. Roewer udgiver også bøger på det kendte højreforlag Ares.
Bernd Rabehl, ligeledes aktiv som foredragsholder i Valdensteiner-kredsen, sætter kronen på værket. Han var engang medlem af i SDS. Ifølge Wikipedia forhindrede han en udarbejdelse af nazihistorien i SDS. Allerede dengang udbredte han nationalistiske positioner under dække af ’venstrekritik’.
I 1998 trådte han åbent frem for studenterforbundet Danubia i München.
I sin tale erklærede han: ”Dette problem om dominans og opløsning af en national eller bymæssig kultur bør ikke blive et tema i Tyskland”. Kort tid derefter talte han om en ’Auschwitz-kølle’, som svinges mod Tyskland. Stadigt oftere kom han hos NPD og DVU. I 2009 kandiderede han slutteligt for NPD og DVU mod Wulff og Gauck ved forbundspræsidentvalget.
Kort inden valget trak han sit kandidatur tilbage, men erklærede:
”Da NPD og DVU opfordrede mig til at kandidere til embedet som forbundspræsident, tøvede jeg længe: Jeg frygtede chikane og mediekampagner. Efter 1989 har republikken vist sig ufri, hensynsløs og voldelig. Retten til en fri mening tages der ikke vare om og mange klager over tab af ret og rettigheder i dette land bliver imødegået med fascismeanklager. For ikke at flygte ind i tavshed eller en stum opportunisme tog jeg endelig mod tilbuddet fra de to ’outsiderpartier’. Desuden var det vigtigt, at en tidligere ’østtysker’ bejlede til dette embede.”
I øvrigt beholdt Rabehl indtil pensioneringen sin lærerstilling ved Berlins frie Universitet.
Og med sådanne skikkelser forsvarer Joachim Gauck, der nu vil være forbundspræsident, den ’demokratiske retsstat.’
Findes der ikke et ordsprog, som lyder: ’ Sig mig, hvem du omgås, og jeg siger dig, hvem du er?’
Det er åbenlyst, at Gaucks kontakter til ultrahøjre går langt ud over enhver tålelig målestok, Dermed er det også klart, hans lovprisning af Sarrazins mod ikke kun var et enkeltstående sidespring, som massemedierne forsøger at fremstille det for at vaske den brune plet fra Gaucks hvide vest væk. Gauck bevæger sig ugeneret i sådanne kredse, selv når de er endnu mere åbent højreradikale, antisemitiske, fremmedfjendtlige og racistiske end Sarrazin.
Kun på et punkt må man give SPD, de Grønne, FDP og CDU/CSU ret. En sådan person passer godt til denne stat, der gennem efterretningstjenesten holder hånden over nynazister, som støtter ’fordrevne’ tyskere og deres organisationers radikale virksomhed med store summer, og finansierer NPD med millionbeløb. Jo, Gauck er en ’værdig’ repræsentant for dette system.
Alle, som i dette land går ind for solidaritet, fremskridt, antifascisme, for arbejderne og de offentligt ansattes interesser, må imidlertid af al magt kæmpe mod en sådan rektionens præsident.
Vi kræver:
Gauck skal ikke vælges til forbundspræsident!
Netavisen 5. marts 2012