Nej til udenlandsk intervention: Sprængfarlig situation i Elfensbenskysten

Situationen i Elfenbenskysten efter præsidentvalget truer med at udvikle sig til udenlandsk intervention og borgerkrig, som i kulissen opflammes af de gamle imperialistmagter. En hel stribe afrikanske og europæiske organisationer har undertegnet en fælles erklæring imod imperialistisk intervention

Kommunistisk Politik 1, 2011

2000 soldater fra den gamle kolonimagt Frankrig indgår i FN-styrken i Elfenbenskysten. Den er i den spændte situation udvidet med yderligere 2000 tropper

2000 soldater fra den gamle kolonimagt Frankrig indgår i FN-styrken i Elfenbenskysten. Den er i den spændte situation udvidet med yderligere 2000 tropper

Tilsyneladende vandt den tidligere IMF-funktionær Alassane Ouattara valget med en snæver margin, men præsident Laurent Gbagbos støtter i det såkaldte grundlovsråd annullerede valgresultatet i syv provinser, hvorefter Gbagbo fortsatte som præsident.

Gbagbo har foreslået, at Elfenbenskysten fremover ledes af en samlingsregering, men Ouattara og hans støtter insisterer på, at denne skal have magten, evt. støttet af en militær intervention fra en række nabolande, som tre præsidenter truer med.

Det vil blive mødt med voldsom modstand fra Gbabgo, hæren og betydelige dele af folket. Gbagbo fik omkring 46 pct. af stemmerne.

Elfenbenskystens Revolutionære Kommunistiske Parti har kraftigt advaret mod denne udvikling, og en række vest- og nordafrikanske partier og masseorganisationer maner i nedenstående udtalelse til afrikansk sammenhold og modstand mod imperialisternes planer for intervention og reaktionær borgerkrig i Elfenbenskysten.

Afrikanske og europæiske revolutionære og marxistisk-leninistiske partier og organisation har underskrevet følgende udtalse:

Nej til udenlandsk intervention i Elfenbenskysten!

Efter slet tilslørede trusler fra Obama og Sarkozy på vegne af det såkaldte «internationale samfund» – som kan koges ned til Frankrig, Storbritannien, Tyskland og USA – er statsledere fra Kap Verde, Benin og Sierra Leone rejst til Elfenbenskysten for at formidle et ultimatum.

Som i et aftalt rollespil vil vestlige magter presse De vestafrikanske staters økonomiske fællesskab (ECOWAS) til at vedtage en væbnet intervention i Elfenbenskysten for at tvinge Gbagbo fra magten, såfremt han ikke imødekommer kravene fra de tre præsidenter på vegne af ECOWAS.

På denne måde opererer vestlige magter i kulisserne for at presse deres medspillere i Afrika til at udføre det, de  ikke selv vover at gøre i fuld offentlighed.

– Ingen fremmed militær intervention!

– Hverken
ECOWAS, FN eller Frankrig!

– Fremmede styrker ud af Elfenbenskysten!

– National enhed er løsningen for en suveræn Elfensbenskyst.

– For en demokratisk og fredelig løsning på krisen efter valget!


USA, EU, IMF, Verdensbanken, Den internationale straffedomstol, de samme, som skabte og finansierede militærjuntaen, der fældede den lovligt valgte og legitime præsident Zelaya i Honduras, bruger servile afrikanere som brikker for at påtvinge det ivorianske folk en kriminel borgerkrig.

De samme imperialistiske magter og finansinstitutioner over hele verden har løjet om «masseødelæggelsesvåben og Al Qaidas tilstedeværelse» for at angribe, styrte og besætte Irak og dræbe landets statsoverhoved.

Derfor gentager vi underskrivere, at løsningen på valgkrisen, som hærger det ivorianske samfund, vil komme fra det ivorianske folk selv.

Derfor afviser vi enhver udenlandsk væbnet intervention i Elfenbenskysten og kræver, at alle udenlandske styrker på ivoriansk jord trækkes ud, både de officielle (FN-styrken UN-CI, Unicorn, de franske 41ste Bima) og de uofficielle (lejesoldater).

Leve det ivorianske folks suverænitet!

Leve den pan-afrikanske solidaritet og internationalismen!


27. december 2010

Underskrivere

Ferñent, Den panafrikanske arbejderbevægelse i Senegal (F/MTP-S); Wi Yoonu Askan, Senegal; RTA, Senegal; Elfenbenskystens Revolutionære Kommunistiske Parti; Benins Kommunistiske Parti; Actus PRP, Tchad; Togos Kommunistiske Parti; Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti (PCOT); Demokratiets Vej, Marokko; Pads, Algeriet; UP, Cameroun; Sanfins, Mali; Congos Kommunistiske Parti; Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF); Spaniens Kommunistiske Parti (marxister-leninister); Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), Danmark;  Kommunistisk Platform, Italien; Organisationen til gendannelse af Grækenlands Kommunistiske Parti (1918-55); m.fl

Netavisen 20. januar 2011