Af E. Holemast, Revolusjon
Norge var den 22. juli 2011 åsted for den værste terroraktion i Norden siden anden verdenskrig, kanske den mest systematiske nedslagtning af unge mennesker i nyere historie
Dødstallene kryber nu op mod 100, hvoraf mindst 85 er unge som deltog på Arbejderpartiets Ungdomsforbunds/AUF's sommerlejr.
Nu ved vi at det slet ikke var fanatiske islamister, men den blonde, konservative vestegnsdreng, iværksætter, frimurer og tidligere Fremskridtsparti-medlem Anders Behring Breivik (32) som stod bag både bomben i Oslo og massakren på 85 unge AUF'ere på Utøya. En udåd han nu har tilstået.
Selv om det skulle vise sig at han har gennemført ugerningen på egen hånd eller med få medhjælpere, er Anders Behring Breivik ikke et enligt og tilfældigt udskud. Udåden har været nøje planlagt over tid, og hverken ideerne eller metoderne har Behring Breivik udtænkt selv. Inspirationen har han åbenbart hentet fra en række blodige aktioner udført af kristen-fascistiske terrorgrupper i USA, aktioner rettet mod alt fra føderale bygninger til abortklinikker, og skolemassakrer udført af enkeltpersoner.
Islamofobi og fascisme
Stadig mere dokumentation underbygger at han har været en del af et ekstremt reaktionært og islamofobisk miljø som har internettet generelt og specielt netstedet document.no som sine vigtigste ynglepladser. Gennem netsteder af denne type har de udspredt deres had og opildnet hinanden, ved siden af aktiv brug af diskussionsfora til de ”seriøse” netaviser. Breivik skal, til trods for at han poserer som antinazist og pro-zionist, også have været dørmand for nazi-organisationer og have tilknytning til det fascistiske EDP – European Defence League.
Ved siden af et vildt racistisk had mod muslimer og alle ”marxist-humanister” som tager indvandrere og flygtninge i forsvar, har dette miljø udviklet et konspiratorisk bilede af det politisk korrekte Norge, repræsenteret ikke mindst ved landets politiske ledelse, som angivelig optræder som en kompakt majoritet i forhold til de ”nationale” og ”patriotiske” had-ytringer. Her er et eksempel på dette tankespind fra Breivik på document.no:
”Problemet er at Europa tabte den kolde krig allerede i 1950, i det øjeblik de tillod marxister/anti-nationalister at hærge frit …
Resultatet i specielt Norge og Sverige er at ekstreme marxistiske holdninger er blevet acceptable/dagligdags, mens gamle etablerede sandheder som patriotisme og kulturkonservatisme i dag bliver stemplet som ekstremisme (af kulturmarxister og humanister). Anti-nationalistiske holdninger er desværre ikke bare blevet mainstream, men bliver i dag påkrævet som basisholdning for at have mulighed for at klatre inden for PK-hierarkier.” (PK står for politisk korrekthed, red.)
Når sommerlejren på Utøya var hovedmålet, er det relativt oplagt at dette hænger sammen med ungdomsforbundets tydelige anti-racisme ved siden af AUF's nære kobling til det politiske magtcenter.
En tempelridder mod islam og marxisme
Breivik skal for nylig have lagt sine omfattende planer ud på nettet i form af et bogmanuskript, melder Dagbladet og TV2. Frimurermedlemmet Breivik ser på sig selv som en tempelridder som kæmper mod marxisme og islamisme. Alligevel – eller netop derfor? – er Breivik aldrig blevet fanget op af politiets sikkerhedstjeneste (PST), som i en årrække har holdt så stramt fokus på de islamistiske miljøer i Norge at de spirende voldsracistiske netværk er blevet mere eller mindre ignoreret. Politiets og forsvarets terroreksperter fremstiller islamofoberne rundt om document.no som ”noget helt andet” end de voldelige nazimiljøer, og at afstanden mellem Breiviks hadske ytringer og handlingerne han har udført, var så stor at han af den grund aldrig kom i søgelyset. Dét er en forklaring som ikke holder vand, særlig eftersom alle med et minimum af kundskab om disse miljøer ved at dele af nazimiljøet har anlagt ny frisure for at gøre sig mere spiselige: De tager gerne ”afstand” fra nazisme hvis det må til for at samarbejde med eller infiltrere andre ”nationale” miljøer.
Selv om Breiviks holdninger er blandt de mest ekstreme, så er det også en sørgelig kendsgerning at udgydelser om norsk ”patriotisme” og muslimhetz er hverdagskost blandt adskillige ”gode nordmænd”, specielt i lystigt lag med et antal fadøl indenbords. Vi bør ikke benægte at der findes en stor underskov af racistiske holdninger som systematisk er pustet op og forstærket af medier og politikere fra de fleste partier hver eneste dag siden ”krigen mod terror” blev påbegyndt i 2001. Det hjælper ikke med pæne ord som ”inkludering” og ”tolerance” når virkeligheden som særlig flygtninge, men også godt etablerede indvandrere i flere generationsled møder fra politi og myndigheder, er kriminalisering og chikane. For flygtningenes del: tvangsdeportering.
Holdningerne i det norske samfund bygges mere af hvad den politiske elite og dens bureaukrati gør i praksis, end af hvad de siger i festtalerne.
Massakren bør være en opvækning
Ikke-europæiske indvandrere og flygtninge i Norge måtte i går frygte igen at skulle påtage sig en kollektiv skyld for terrorisme. Om eftermiddagen den 22. juli, i timerne efter eksplosionen på Einar Gerhardsens Plass, men før skuddramaet på Utøya blev kendt, lå der en ildevarslende atmosfære i luften. I mediernes redaktioner var hovedmistanken med det samme, førend der forelå skyggen af bevis, at dette var en terroraktion fra ekstreme islamister. PR-rådgiverne i Fremskrittspartiet finpudsede mediestrategien for at banke løs mod asylsøgere og muslimer i almindelighed og dermed vende de elendige meningsmålinger. Had-meldinger rettet mod muslimer florerede i tusindtal på Twitter og Facebook hen over eftermiddagen denne skæbnetunge fredag. Det er at håbe, at disse kvidrere kvæles i egen skam.
Når denne ufattelige tragedie først er sket, er det trods alt bedre at ugerningen blev begået af en kristen norsk fascist og racehader, end at det var forrykte jihadister som stod bag. Det kan være en opvækkelse for almindelige mennesker, et tilbageslag for fordomme og hverdagsracisme, og måske kan det give grundlag for et politisk pres for endelig at forbyde disse grupper og miljøer som camouflerer deres kriminelle racisme som ”national ideologi”.
Hvis ikke racismen og nazismen knuses overalt hvor den viser sig, vil grunden stadig gødes for politiske tempelriddere og massemordere af Behring Breiviks kaliber.
Netavisen 24. juli 2011
Original artikkel hos Revolusjon.no