Masseprotest i Athen 15. juni 2011
Interview med græsk marxist-leninist
Af Nettmagasinet Revolusjon, Norge
Det koger i Grækenland for tiden. Folk er rasende. Den økonomiske krise slår mere og mere over i en politisk krise for socialdemokraten Papandreou og kapitalens politiske institutioner. Krisemøder i parlamentet og med EU står i kø i disse uger.
De to største faglige sammenslutninger i Grækenland GSEE (den private sektor) og ADEDY (den offentlige sektor) gennemfører en 48-timers generalstrejke den 28. og 29. juni. Dette er den fjerde generalstrejke i år og den første på 48 timer siden 1974. Strejken falder sammen med at regeringen vil presse sin femårige nedskæringsplan på 78 milliarder euro igennem. Afstemningen i parlamentet er sat ttil onsdag den 29. juni.
Masseprotest i Athen 15. juni 2011
Gennem
medierne får vi indtryk af, at grækerne er dovne og uansvarlige, og at EU derfor må tælle på knapperne, om de kan ’få lov til’ at sætte sig i endnu større gæld. I virkeligheden har det græske folk allerede betalt gælden flere ganger, hvorimod Tyskland på sin side endnu ikke har fået gjort op med krigserstatninger efter 2. verdenskrig …
Nettmagasinet Revolusjon har snakket med en kammerat fra Bevægelsen til genopbygning af Grækenlands Kommunistiske Parti KKE 1918-1955 (Se note) for at få et bedre indblik i den aktuelle situation i landet.
– Over en halv million mennesker gik på gaden i Athen for nyligt i protest imod stramningerne, der er pålagt af EU og IMF (den internationale Valutafond). Hvad er de vigtigste krav?
- Antallet af personer, der er gået på gaderne, nåede en halv million den 15. juni, og titusinder har været ude på de græske gader og pladser i mere end tre uger.
De vigtigste krav kan opsummeres i slagordene: - Vi skylder ingenting. - Vi sælger ingenting. - Vi betaler ingenting.
I en frisk meningsmåling siger 47,5 procent, at de ville have, at nationalforsamlingen afviser reformpakken. Det store flertal blandt demonstranterne mener, at gælden skal afskrives og trojkaen EU, IMF og ECB (Den Europæiske Centralbank) kan forsvinde.. Her på det seneste er der desuden flere og flere, som stiller spørgsmålstegn ved landets medlemskab af EU.
– Der er mange ligheder med protesterne i Spanien, men det virker nu som om i Grækenland hele befolkningen er involveret, ikke kun ungdommen. Er dette en rigtig observation?
-Ja, det er ikke kun de unge, der deltager, men også ældre, som tilbyder all slags støtte, fra at hjælpe med kopiering til at lave mad. De forsøger at afbalancere entusiasmen hos de yngre og formidle deres egne erfaringer fra det græske folks kamp under ledelse af det kommunistiske parti, fra Folkets Nationale Befrielseshær og Den Græske Demokratiske Hær, og senere Det Forenede Demokratiske Venstre (EDA).
Men det er de unge, som står i første linje. Alle vil, at de unge skal føre an - og man sætter sin lid til dem. Bevægelsen har stort potentiale for at sprede sig yderligere.
– Mener du, at situationen har ført til radikalisering af fagbevægelsen eller kontrolleres den stadig af det reformistiske og revisionistiske fagbureaukrati?
-Fagbevægelsen er fortsat under kontrol af socialdemokrater og revisionister. Men det er første gang, at de lokale fagforeninger er kommet igennem med at presse den reformistiske ledelse til at iværksætte en 48-timers strejke - den første i mange årtier - og deltage i fælles markeringer på pladser og torve, som folk har taget i besiddelse.
Bevægelsen til genopbygning af KKE 1918-1955 er den eneste politiske organisation, som kræver Grækenland ud af EU - EMU'en og euroen NU
– Den græske folkeopinion var i sin tid positiv overfor euroen og EU. Nu har det ændret sig. Tror du, det er muligt, at Grækenland forlader EU og genindfører sin tidligere valuta, drakmen?
- Kun marxist-leninisterne kræver Grækenland ud af EU straks. Et flertal blandt grækerne støtter nu tanken om at gå tilbage til drakmen og vende euroen ryggen.
Fra midten af forrige årti begyndte tanken om at vende tilbage til drakmen at modnes på grund af de stadige prisstigninger. Nu støtter hovedparten af grækerne denne tanke.
Og lige før udbruddet af de store demonstrationer påviste meningsmålinger, at 27 procent sætter spørgsmålstegn ved, om Grækenland bør forblive i EU. Dette krav vinder styrke gennem demonstrationerne og diskussionerne, som har udviklet sig. I flere af resolutionerne fra demonstrationerne på byernes centrale pladser er det tydeligt, at EU er omstridt.
– I Grækenland findes der et relativt stærkt parti, som fremstår som ”kommunistisk”, nemlig KKE, som også betegnes som ”ortodokse kommunister”. Hvilken rolle spiller dette parti i protesterne? Støtter man for eksempel udmeldelse af EU?
- Dette parti lagde umiddelbart afstand til protesterne. Ikke kun ved, at det ikke støttede dem, men ledende kadrer fra KKE snakkede nedsættende om bevægelsen. Man sagde f. eks., at den er politisk umoden, at den ikke udgør en trussel mod det politiske system, osv.
KKE støtter ikke en udtræden af EU - selvom man nogle gange hævder det modsatte i udenlandske medier - fordi man fuldt ud har accepteret den græske kapitals strategiske afgørelse om at holde landet indenfor den imperialistiske union. KKE's generalsekretær A. Papariga udtalte for nyligt ”En løsning udenfor euroen, og det at gå tilbage til drakmen, ville være katastrofalt under de nuværende omstændigheder”.
(AthensNews og Rizospastis, hovedorgan for KKE, 31/5/2011, s. 6).
– Hvad da med de øvrige venstrekræfter?
-Størstedelen af venstrekræfterne ser ikke ud til at forstå den politiske betydning af at udvikle den folkelige bevægelse. Nogle er åbenlyst fjendtligt indstillede, andre prøver at undergrave bevægelsen ved hjælp af forskellige virkemidler, og andre igen gør ikke noget væsentligt for at støtte den.
Ingen venstrepolitisk organisering agiterer for græsk udtræden af EU og euroen. Der findes kræfter som SYN/SYRIZA, der sår illusioner om at omforme EU til en institution, som støtter folkets interesser. Andre, som de maoistiske revisionistiske partier, skyder spørgsmålet om landets udmelding fra EU ud tilæ engang i fremtiden.
Vi er den eneste politiske organisation, som har fremsat slagordet: ”Ud af EU-EMU-EURO nu”.
– Grækenland var et NATO-militærdiktatur frem til 1974 og de reaktionære kræfter er stadig aktive. Ser du nogen fare fra højresiden og de fascistiske elementer?
- Det er vigtigt at understrege, at der har foregået en proces med gradvis fascistisk forvandling af det græske samfund i løbet af de seneste årtier. Den er blevet fremmet af staten med alle mulige midler, den er blevet tolereret og endog støttet af borgerlige og revisionistiske partier. Processen har kunnet forceres på grund af fraværet af massive folkelige bevægelser.
De personer, der demonstrerer på gader og pladser er nødvendigvis blevet påvirket af dette, andet ville have været umuligt. Betydelige dele af befolkningen er påvirket af racistiske synspunkter. I begyndelsen var der enkelte, som var bekymret for, at fascistiske og racistiske holdninger ville vinde indpas i protestmarkeringerne. Men folkemøderne antog klare standpunkter om, at fascister og racister ikke har nogen plads i protesterne i gaderne.
Nu og da stikker små grupper af fascister snuden frem, men de bliver straks skilt ud fra mængden. Under alle tilfælde er det vanskeligt for dem at vinde fodfæste på protestmøderne, fordi det nazi-fascistiske parti LAOS (har 15 parlamentsmedlemmer og omkring 6 procent vælgeropslutning - red.) i parlamentet stemte for memorandummet (=aftalen med EU), som ophæver landets nationale suverænitet.
– Er der noget, arbejderklassen og progressive kræfter i øvrigt i Europa kan gøre for at støtte kampen som folket i Grækenland nu fører?
- Ja. For det første må I gøre det tydeligt, at demonstrationerne i Grækenland retter sig mod de anti-folkelige tiltag, som regeringerne vil iværksætte. Desuden må I organisere kampagner for at informere folk om, at penge, der gives til Grækenland, allerede er blevet tilbagebetalt til kreditorlandene mange gange, og at lånevilkårene og gælden, som er pålagt landet, truer græsk suverænitet og udsigterne for økonomisk udvikling.
Endelig må alle mennesker være klar over, at hvis de nye tiltag vedtages og lånetaftalerne ikke annulleres, vil også de stå overfor en dobbelt trussel:
Faldende levestandard og lønnedgang i Grækenland vil helt sikkert resultere i en tilsvarende stram nedskæringspolitik i deres egne lande.
Der vil blive skabt en slags præcedens for, at bank- og finanstoppene kan afskaffe den nationale suverænitet, noget som i næste omgang kan bruges til at gøre det samme i andre lande.
Note: Bevægelsen til Genopbygning af Grækenlands Kommunistiske Parti KKE 1918-1955, er ligesom ML-gruppen Revolusjon, Norge og Arbejderpartiet Kommunisterne, Danmark, medlemmer af Den Internationale Konference af Marxist-leninistiske partier og organisationer – IKMLPO.
Originalartikel:
Vi skylder ingenting og vi betaler ingenting!
Nettmagasinet Revolusjon
Anasintaxi: Engelsksproget blog for Bevægelsen til Genopbygning af KKE 1918-1953
Yderligere info
Anasintaxi om den græske kirse
Unilateral entire debt suspension of payments – Greece out of Euro-EMU-European Union
23. januar 2011
Anasintaxi om det revisionistiske KKE og dets forkvinde Aleka Papariga (eng)
Social-democrat Papariga: Prima Ballerina of the Greek capital and the EU monopolies
Netavisen 28. juni 2011