Opråb fra Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti (PCOT) til det tunesiske folk og de demokratiske kræfter

Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti, mener at Ben Ali's tale her i eftermiddag (10. januar 2011) , er ikke mere end en gentagelse af de foregående. Den kriminaliserer folkelige protester og betegner dem, som altid, som uro og komplotter, der er orkestreret af "ekstremister", af "købte folk" og påståede "terrorist-bander."

Med denne metode forsøger han at fordreje virkeligheden og undgå ethvert ansvar, der peger på de reelle gerningsmænd. Det er en måde til at retfærdiggøre politiets undertrykkelse og drab, den tunesiske befolkning lider under. Mange martyrer er faldet i forskellige regioner af landet, især i Tahla, Kasserine, Regueb, Sidi Bouzid og Menzel Bouzayane.

I sin tale har Ben Ali igen truet forgæves. Han har ikke truffet nogen skridt til at forhindre, at der bliver åbnet ild mod demonstranterne, til at trække politiet tilbage, heller ikke til at løslade fanger, ej eller til at trække politiet og hæren væk, eller til at respektere det tunesiske folks ytringsfrihedret, demonstrationsfrihed og organisationsfrihed.

Ben Alis er besat af sine trusler, og de, vil helt sikkert fremprovokere flere ofre blandt befolkningen og formentlig et ny blodbad, som alle myndigheder vil være ansvarlige for.

Ben Ali lover nu igen at skabe arbejdspladser, men ingen ved, hvordan disse arbejdspladser vil blive finansieret, eller hvordan løftet skal kunne opfyldes af en korrupt administration. Hvis det er muligt at ansaætte 300.000 mennesker på så kort tid, hvorfor har myndighederne så ladet situationen rådne i et sådant omfang? Hvorfor har de ikke truffet hasteforanstaltninger for de arbejdsløse ved at give dem en understøttelse, der tillader at de kan leve med værdighed?

De spørgsmål, som de folkelige protester rejser, er dybe, de er særdeles alvorlige og omhandler ikke kun arbejdsløsheden, men også udbytningen, leveomkostningerne, det skærende misforhold mellem regionerne, korruptionen, uretfærdigheden og vilkårligheden. Ben Alis regime, har endnu en gang demonstreret sin manglende evne til at levere hensigtsmæssige løsninger på de rejste krav.

Ben Alis regime har lidt fiasko med dets økonomiske, social og politiske planer. Det er det, befolkningen demonstrerer, og som det har tilkendegivet med krav om forandring. Befolkningen forlanger, at Ben Ali, der har siddet på magten i 23 år, går af, for at fjerne vilkårlighed, sikre den enkeltes og den offentlige frihed, og etableringen af demokratiske institutioner i alle sektorer: uafhængige og retfærdige, samt retsforfølgelse af de involverede i korruption og tilbagelevering af deres goder til folket.
 
Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti er med folket, med dets arbejdere, bønder, kvinder og unge, intellektuelle, med alle dem der ønsker forandring. Vi mener, at denne længsel efter forandring fordrer Ben Alis afgang, og opløsningen af det nuværende regimes marionet-institutioner og etablering af en midlertidig regering, der kan forestå afholdelsen af frie og gennemsigtige valg.

Disse valg vil gøre det muligt at etablere en konstituerende forsamling, ansvarlig for at udarbejde en ny forfatning, der vil være en skitse til en ægte demokratisk republik, der fastslår folkets suverænitet, sikrer respekt for menneskerettigheder, ligestilling og værdighed. Adressere en ny økonomisk og social politik, national og folkelig. Sikre vores folk arbejde og de nødvendige ressourcer til at opnå en rimelig levestandard, og sætte en stopper for korruption, vilkårlighed og regional ulighed.

Dette er den vej, Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti foreslår, og betragter som den bedst mulige. Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti opfordrer alle partier og politiske kræfter, fagforeningerne,  forsvarerne for menneskerettigheder, ungdommen, de intellektuelle, til at samle deres styrker omkring et fælles alternativ til det despotiske regime, til at følge folkets vilje for at deres ofre og martyrernes blod ikke skal være udgydt forgæves

Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti

10 januar 2011

Se
Hjemmesiden albadil.org

Netavisen 14. januar 2011