Vi afholdt et international ungdomstræf fra den 3.- 12. august i Selcuk, Izmir, som bragte 3000 unge fra 20 forskellige lande sammen. På dette 22. internationale ungdomstræf drøftede vi ungdommens og hele menneskehedens problemer, og også natur, miljø og global. Vi delte vores drømme og idealer og diskuterede vores problemer og løsninger. På lejrdeltagernes vegne takker og hilser vi vore unge søstre og brødre i Tyrkiet, som organiserede denne lejr, repræsentanterne for arbejderklassen, fagforeninger, læger, sygeplejersker, ingeniører og vores venner af alle professioner, som stillede deres erfaring og evner til vores rådighed.Vi er omgivet af arbejdsløshed, reaktionære kræfter og imperialistiske krige
Kapitalismen er igen i dyb og verdensomspændende krise som et system, hvis eneste mål er maksimalprofit. Kapitalisterne påtvinger arbejderungdommen arbejdsløshed og fattigdom for at undslippe den krise, de selv har skabt. Ungdommens fremtid formørkes af lovgivninger imod arbejderne og fagbevægelsen. Pensioner, social sikkerhed, gratis uddannelse og sundhed gøres til noget uopnåeligt for nye generationer. Mens dette system tilbyder en sådan verden til de unge, gør det sig særlige anstrengelser for at udbrede og styrke racistiske, fascistiske og nationalistiske ideer, mens det styrker individualisme og konkurrencementalitet, kulturel degeneration og narkomisbrug blandt de unge.
De har organiseret uddannelserne i deres egen interesse og efter deres behov i den periode, de har været underkastet privatiseringerne og markedsstyringen. Unge mennesker fra arbejderfamilier får at vide, at de ikke har nogen ret til uddannelse, hvis de ikke har penge til at betale for den. Udover den almene uddannelse er vores muligheder for at få tilgang til videnskab, litteratur og kunst truet. Uvidenskabelige og middelalderlige værdier indsprøjtes for at bedøve ungdommen.
Parallelt med krisens uddybning anlægger regeringerne i lande med en stor indvandrerbefolkning ofte en fascistisk og racistisk politik, der retter sig imod indvandrere, arbejdere og unge, for at blokere for arbejdernes og ungdommens fælles kamp. Mens de imperialistiske stater styrker racistiske og fascistiske partier, indskrænker de tidligere vundne rettigheder og friheder i ’krigen mod terrors’ navn.
Den 22. internationale antifascistiske og antiimperialistiske ungdomslejr, som afholdtes i en sådan tid, er en samling af ungdommens oprør mod begrænsningerne i retten til uddannelse og forsøgene på at vælte regningen for krisen over på os. Vores lejr, som blev afholdt under parolen: ”For arbejde, fred og ungdommens globale venskab”, er et internationalt opråb til kamp mod imperialistisk krigspolitik, racisme, reaktion og fascisme.
Verdens ungdom har fælles problemer, så vores kamp må forenes!
Hvad der bringer os, unge fra 20 lande i Larinamerika, Europa, Afrika, Kaukasus og Mellemøsten sammen, er vores problemer og krav. Vores 10 dage lange samling understregede den kendsgerning, at vi har ligeartede problemer, selvom vi kommer fra forskellige lande og kontinenter.
For at virkeliggøre en så stor samling fik vi støtte fra hinanden og arbejderklassens og intellektuelles organisationer. Kæmpende arbejdere, prominente intellektuelle, som stiller sig på arbejdernes og ungdommens side, bønder som kæmper mod monopolernes udplyndring for at redde deres jord og vandforsyning og repræsentanter for undertrykte folk, som kæmper for deres frihed, styrkede os. De 10 dage lange kunstneriske og kulturelle aktiviteter, som vi gennemførte sammen med kunstnere og intellektuelle, har hjulpet os til at forstå den enorme betydning og vigtighed af behovet for progressiv, oplysende socialistisk realistisk kultur og kunst.
Kvinder er under dobbelt tryk og udbytning som følge af deres klasse og køn. De workshops og diskussioner vi havde i løbet af lejren er vidnesbyrd om vores stærke vilje til at udvikle kampen for at sætte en stopper for kønsundertrykkelsen af kvinder i almindelighed og at styrke de unge kvinders kamp i særdeleshed.
Et andet emne vi fokuserede på var kampen imod ødelæggelsen og forureningen af miljøet, naturen og historiske forekomster, som forårsages af kapitalismens glødende appetit på maksimalprofit. Vi gør det endnu engang klart at vi som unge ikke vil finde os i kapitalens ødelæggelse af vores omgivelser.
Verdens ungdom er bundet sammen i venskab
Lejrens praksis har vist, hvordan fred og venskab kan tilvejebringes mellem unge af forskellige nationaliteter. Vi forstår, at krigene – med undtagelse af krige for national og social befrielse – ledes af en håndfuld imperialister og deres kollaboratører.
Under denne samling diskuterede vi og besluttede vi at udvikle en global holdning imod imperialistmagternes besættelser af Irak og Afghanistan, anført af USA; imod nationalisme og racisme, som opflammes imod det kurdiske folks kamp i Tyrkiet for national frihed; imod undertrykkelsen af palæstinenserne og angrebene på Libanon fra den zionistiske israelske regering; og imod den imperialistiske blokade af det iranske folk. Vi drøftede de imperialistiske provokationer i Kaukasus, spændingen mellem Colombia og Venezuela, og krigsforberedelserne fra imperialistiske kræfter som USA og EU i andre dele af verden, med repræsentanter fraq ungdommen i disse lande eller nabolande.
Under vores lejr, på Ægæerhavets kyst, udviklede vi vores venskab og broderskab på trods af Tyrkiets og Grækenlands modsatrettede politik. Vi understreger at vi ikke blot vil opretholde, men styrke vores kamp mod disse udviklinger.
.På den anden side fordømmer vi den reaktionære og fascistiske pression og angreb mod lederne af arbejderne og ungdommen i forskellige lande, ikke mindst i Ecuador og Tunesien, og udtrykker vores solidaritet med dem. Vi appellerer endnu engang til verdens ungdom om at forene sig og bekæmpe imperialistiske krige, fascisme og reaktionær pression.
Krisen er kapialismens, fremtiden er vores
Diskussionerne på lejren viser at de generelle krisepolitikker og deres konsekvenser for arbejderungdommen, den arbejdsløse og studerende ungdom ligner hinanden på international plan: Voldsom forøgelse af arbejdsløsheden, udvidelse af fattigdommen blandt de brede masser af unge, stadig vanskeligere uddannelsesmuligheder, beskæringer af de offentlige udgifter til dækning af sociale og kulturelle behov o.s.v. Det virker som om alle disse internationale problemer nærmest finder sted i forskellige landsdele i samme land!
Vi forstod i vores samling endvidere både muligheden og nødvendigheden af kampen mod alle disse forsøg på at vælte krisens byrder over på os. Vi har mange eksempler på kampen mod disse anti-kriseforanstaltninger som f.eks. mobiliseringen af mere end to millioner mennesker i Frankrig i juni, der protesterede mod pensionsreformen og de papirløse arbejderes kamp; eller studentermanifestationerne i Tyskland mod universitetsafgifter med visse positive resultater; seks generalstrejker i Grækenland i løbet af de sidste seks måneder; det statslige tobaksmonopol TEKEL-arbejdernes strejke i Tyrkiets hovedstad i 78 dage; de latinamerikanske folks kamp mod imperialistiske angreb og undertrykkelse fra den amerikanske regering; den kamp, som folket i Den Dominikanske Republik fører for at forsvare deres jord og give den til bønderne; og al den øvrige modstand over hele verden.
Alle disse kampe og deres resultater viser os vejen frem. Hvad dette system byder os er ikke uforanderligt. Vi kan løse vores problemer gennem organiseret kamp.
Vores diskussioner har også vist verdensungdommens bestræbelser på at skabe en verden uden udbytning og krige, og at skabelsen af en sådan verden er i dens interesse. At medmindre produktionsmidlerne tages ud af hænderne på en håndfuld parasitter og bliver gjort til samfundsejendom, medmindre arbejderklassen og verdens folk opretter deres egen politiske magt, kan vi – de unge – ikke befri os for arbejdsløshed, fattigdom, krige og massakrer.
Vores appel er en appel til verdens unge
Vores parole ‘For ungdommens globale venskab” har et større perspektiv end vores naturlige menneskelige bestræbelser. De problemer, vi kæmper mod, har en fælles årsag: Vi lever alle i kapitalistiske lande, hvor profit og konkurrence anses som hellige. Og vi deler alle samme skæbne. Af denne grund kan vores fælles kamp, venskab og solidaritet ikke spoleres af vores forskellige i race, sprog, religion, kultur og nation. Vi må ikke dræbe eller blive dræbt for at realisere imperialistiske interesser i imperialistiske besættelser. Vi vil ikke betale regningen for interessekonflikterne mellem imperialisterne indbyrdes.
Det er på tide at tage del i kampen for vores krav og forhåbninger, for vores ret til arbejde og uddannelse, imod dem, som gør vores liv uudholdelige og elendige. En verden uden arbejdsløshed, fattigdom, sult, krige og national undertrykkelse vil ikke være mulig under kapitalismens herredømme. En sådan verden er kun mulig med socialisme.