Af Jan Steinholt
Norske reaktionære har med deres egne suspekte formål udløst en karikaturkrise a la den danske i 2005-2006. . Jan Steinholt har denne kommentar i Nettmagasinet Revolusjon.
Oversat af Kommunistisk Politik fra Nettmagasinet Revolusjon
Muslimer er gået på gaderne i protest mod Dagbladets forside med en israelsk karikatur af profeten Muhammed fremstillet som en gris. Publiceringen er et foreløbigt lavmål i den kampagne, som har foregået siden 2006, da det kristne Magazinet trykte den berygtede danske karikatur fv Muhammed som bombemand og terrorist.
Den slags karikaturer adskiller sig ikke væsentligt fra tegninger af den sleske, pengegridske jøde, som var typisk for 30’ernes fascisme og nazisme. De allerfleste er enige om, at den slags racistisk hetz mod jøder er afskyelig og uacceptabel. Men muslimer må finde sig i det.
Dagbladets forside er den sidste i en lang række provokationer mod islamiske religiøse symboler, opslag som er blottet for nyhedsværdi. Hensigten er udelukkende at fremprovokere modreaktioner fra de muslimske miljøer, som er lede og kede af at blive trampet på. Når den forudsigelige reaktion kommer, er banen åben for Siv Jensen og Fremskrittspartiet og diverse ”liberaler”, som hylder ”ytringsfriheden” og advarer mod islamisering (!).
Dette ”principielle” forsvar af ytringsfriheden er imidlertid ikke mere principielt end at muslimer som bruger netop ytringsfriheden til at markere deres protest, i næste runde bliver mistænkeliggjort for at de gør brug af den!
De reaktionære kræfter opnår på denne måde at piske de racistiske strømninger op og bidrager i endnu større grad til at gøre religion til sammensvejsende faktor for forskellige grupper af første-, anden- og tredje generations indvandrere med overvejende muslimsk baggrund. Den underliggende hensigt er at bremse integration og udvikling af klassesolidaritet og kampfællesskab, ved at ”kulturforskelle” og religion bliver blæst op til overordnede modsætninger i samfundet.
Det er et kriseforebyggende tiltag fra kapitalen, som ved at kommende nedskæringer og voksende arbejdsløshed kan føre til social uro og klassekonfrontationer. Så gælder det om at puste til enhver modsætning og enhver fordom, som kan hindre at arbejdsfolk fra alle kulturer og alle nationaliteter forener sig til kamp mod den virkelige fjende: kapitalen og dens propagandister.
Over det meste af Europa pågår en hidsig kampagne for at forbyde symboler som den herskende klassen opfatter som farlige og uønskede. Kampagnen er specifikt rettet mod to i udgangspunktet vidt forskellige og modstridende ideologiske retninger: islam og kommunisme. Kapitalen hader socialistiske og kommunistiske symboler, og har gået så langt som til at forbyde dem i lande som Litauen, Polen og Tjekkiet – hvor der nu gøres forsøg på at bandlyse partier, som har programfæstet at de vil afskaffe markedskapitalismen.
I Frankrig, Tyrkiet, Danmark og en række andre land er brug af religiøse hovedbeklædninger genstand for forbud og fordømmelse. Med jævne mellemrum blusser den samme debatten op her til lands. I praksis er denne forbudskampagne rettet mod islam. Det skyldes islams mobiliserende rolle i de arabiske og centralasiatiske folks retfærdige kamp mod zionismen og imperialismens krige, undertrykkelse og okkupation.
Kommunister er ateister og vil aldrig afstå fra religionskritik. Men en kritisk holdning til religion må aldrig forveksles med forhånelse af menneskers tro og religiøsitet.
Selv om flertallet blandt norske arbejdsfolk har et afslappet eller agnostisk forhold til religion, så består klassen af folk fra alle mulige trosretninger. Gensidig respekt for religiøse skikke og symboler er en forudsætning for at kapitalen ikke skal lykkes med at sætte arbejdsfolk op mod hinanden – og for at vi forener klassens kræfter imod dem, som udbytter os, imod dem som prøver at fravriste os rettigheder vi har opnået, imod dem som fører os ud i imperialistiske krige, imod dem som håner og hetzer mod vores symboler og erfaringer
Netavisen 15. februar 2010