Af Revolutionary Organization of Labor, USA
Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle. Det er indtil nu besat af FN-tropper og kontrolleret af en marionetregering, som blev indsat efter USA's militær kidnappede den demokratisk valgte præsident Aristide i 2004. Landet står nu overfor tragedien med det katastrofale jordskælv, der har tilintetgjort hoved befolkningscenteret Port-au-Prince. Dødstallet vil sandsynligvis overstige 2000.000 mennesker med udbredte dødelige sygdomme til følge.
Haitis infrastruktur for hundredetusinder af fædre, mødre, sønner og døtre er kollapset. På samme måde som det var tilfældet med ofrene for orkanen Katrina, der blev opgivet af den amerikanske regering, når ’den humanitære bistand’ næsten aldrig frem. Haitis befolkning venter desperat på mad, vand og medicin fra deres amerikanske marionetregering. Dette står i skarp kontrast til dets caribiske nabo Cuba, hvis folk har en form for reel magt over deres regering og samfund og derfor kan planlægge og tage sig af folk, der er udsat for naturkatastrofer.
Vreden imod regeringen og FN er voksende i Haitis gader på grund af den langsomme reaktion for at redde de, der er levende begravet under murbrokker, og i forhold til at forsyne dem med de basale fornødenheder for at kunne overleve.
Den amerikanske regering har lovet ’humanitær hjælp’. Hoved’hjælpen’ er 10.000 amerikanske tropper til at ”levere sikkerhed” til landet for at undgå, at det haitianske folk vælter marionetregeringen. Nyhedsreportager har vist amerikanske maskingevær-bevæbnede troppers ankomst i fuldt oprørsbekæmpelses-udstyr.
Det amerikanske imperiums hensigter er udtrykt med præsident Obamas udnævnelse af ekspræsident Bush og ekspræsident Clinton til at koordinere den ’humanitære’ nødhjælpsindsats i Haiti. Det er den samme George W. Bush, der mishandlede ofrene fra Katrina-orkanen, der hovedsagelig var afro-amerikanere, og som samtidig er ansvarlig for det kriminelle massemord på mere end en million mennesker ved besættelsen af Irak og Afghanistan. Og det er den samme ekspræsident Clinton, også en kriminel morder og ansvarlig for mordet på omkring 500.000 irakiske børn under den 10 år lange økonomiske blokade imod Irak.
Opfordringer til humanitær assistance kommer fra alle sider. Selvfølgelig støtter vi velmenende mennesker, som reagerer på en sådan humanitær tragedie, som vi ser det via fagforeninger, sociale og tros-baserede organisationer, og vi opmuntrer til en sådan international solidaritet.
Men al humanitær hjælp, penge, frivillige, medicin, føde og vand må kanaliseres gennem ægte haitianske folkelige organisationer, militante fagforeninger såsom Det selvstyrende forbund af haitianske Arbejdstagere og sociale organisationer, der kæmper for den demokratisk valgte Aristide-regerings tilbagevenden. Det er Haitis folk, der skal bestemme, hvad der er bedst for deres land, og hvordan menneskene bedst genopbygger Haiti og kommer sig ovenpå sådanne katastrofale menneskelige lidelser.
Folket i Haiti har en lang kamphistorie. Det var det første land, der vandt uafhængighed fra en europæisk kolonimagt gennem slaveoprøret i 1804. Efter oprettelse af den første sorte republik på den vestlige halvkugle fulgte dog den periode, hvor det lykkedes for kolonialisterne og imperialisterne at udplyndre landet, dets ressourcer og arbejdskraft i det meste af de sidste to århundreder. I midten af 1980’erne rejste Haitis befolkning sig og fordrev det amerikansk-støttede brutale Duvalier-diktatur. Præsident Aristide blev valgt første gang i 1991, båret ind af en bred folkelig bevægelse.
Det haitianske folks voksende vrede og retfærdige harme er fuldt berettiget. Selvbestemmelse for befolkningen i Haiti, så de kan tage sagen i egne hænder, for bønderne til at få kooperativt ejet jord til at brødføde landet og for en arbejder-bonde alliance, der tager kontrol over regeringen og genopbygger deres land, huse og liv i frihed- det er vejen hvorigennem en ny verden kan opbygges fra asken af det gamle.
Alle amerikanske tropper ud af Haiti!
Nej til fortsættelse af FN-besættelsen!
Nødhjælp skal gives til det haitianske folks organisationer!
Netavisen 27. januar 2010