Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti PCOF
Den finansielle krise brød ud. De ansvarlige kan klart udpeges: De store banker, investeringsfondene, den massive prædiken om nyliberalisme. Disse ukontrollerede markeder som nu igen og igen råber ”Stol på staten”, den stat som altid har manglet flere penge til de sociale udgifter til sundhed, uddannelse o.s.v.
Nu henvender de sig skamløst til staten for at redde deres kapital. Og selvfølgelig: Staten åbner storsindet for kreditsluserne. Kasserne er ikke tomme, når det går ud på at hindre de største kapitalister i at synke og redde det finansielle oligarki - netop dem, der er skyld i at denne krise forværres, medfører hungersnød i Afrika, og får antallet af fattige arbejdende og arbejdsløse til at eksplodere.
Det er deres krise og ikke vores, vi skal ikke betale!
Det er hjertet i det kapitalistiske system, USA, som får denne frembrydende finansielle krise til at sprede sig igennem hele det internationle finanssystem og forårsager, at virksomheder går bankerot - igen og igen. Krisen er langt fra ovre.
Den massive indsprøjtning af kapital fra de statslige centralbankers side går ikke ud på at skabe velstand. Det vil opflamme inflationen. Regering og arbejdsgivere vil forklare, at vi må yde yderligere ofre, som går ud på yderligere at beskære de sociale budgetter og især begrænse lønningerne.
Den storsnakkende franske præsident, som rummer det hele, er usædvanlig tavs. Han overlader det til sine ministre at påstå, at denne krise ikke vil have nogen konsekvenser, mens de stadig vægter budgettet. Denne tavshed er en indrømmelse af regeringens svaghed, mens den imødeser vanskeligheder og er på vagt overfor udviklingen af enhedskampfronter og modstand.
Omfanget af denne krise viser det mislykkede neoliberale politik, som i årevis er fremstillet som den eneste mulige politik. Vores folk havde god grund til at afvise EU-forfatningen, der ville mejsle nyliberalismen ind i sten. Denne krise viser, at den eneste løsning er at bryde med disse politikere og ikke forsøge at komme dette system til hjælp, der placerer alle byrder på de arbejdende, på masserne og folket.
Det er nu modstanden er her, der nægter at betale krisen og recessionen. Ligesom de timelønnede hos Goodyear og funktionærer i Al Italia må vi afvise afpresning om at sikre beskæftigelsen og kæmpe for reallønssikring, mod privatisering og imod fyringer.
Det er kapitalen, der må betale sin egen krise.
Paris den 22. september 2008
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti PCOF
Netavisen 7. oktober 2008