Chiles Kommunistiske Parti (Proletarisk Aktion):

Arven efter Pinochet må slettes

Santiago: Jubel ved den amerikanskstøttede diktators død

Fascistgeneral Pinochet blev aldrig dømt for sine ugerninger. Men det chilenske folket jubler alligevel over bøddelens død.

Det fascistiske Chile blev et skoleeksempel på hvilket blodbad revisionistiske ideer og illusioner om ”fredelig overgang til socialismen” kunne føre til.  En lærdom som blandt andre Enver Hoxha opsummerede.

Chile gav også en anden lærdom – nemlig den at fascistisk statsmagt og økonomisk liberalisme – som borgerskapet holder af at fremstille som modpoler – går sammen som hånd i handske. Augosto Pinochet var en discipel af liberalisten Milton Friedman, og fascismens Chile var det første store og ”succesrige” eksperimentland. Derfor fandt også Pinochet og Margaret Thatcher i Storbritannien ud af det sammen.

APKs broderparti Chiles Kommunistiske Parti (Proletarisk Aktion)  konstaterer i nedenstående erklæring ved Pinochets død, at det nu er på høje tid at gøre helt op med arven fra Pinochet.

Pinochet er død, nu må arven efter ham slettes

Den værste af alle chilenske fascister døde i går, denne forbryder, tyv og lakaj for de multinationale selskaber og for imperialismens internationale hovedstad. Denne professionelle fjende af nationen, folket og arbejderne er udåndet i sin egen stank. Fra alle kanter af landet, blandt folk i hele verden, eksploderer folk i glæde, tusinder jubler i gaderne og endnu flere i deres hjem, og politiets forsøg på at undertrykke glæden kan ikke mørklægge vore kæmpende og glade ansigter. Pinochets død inspirerer os til at tilintetgøre hele hans reaktionære arv og tjenester for imperialismen.

Chiles kommunistiske parti (Proletarisk Aktion) opfordrer til at forvandle glæden til kamp for en politik for folket, ved at kæmpe for:

1. En grundig retsproces mod de fascistiske forbrydere, alle dem som har hænderne plettet af patrioters blod, fra mænd og kvinder af folket, mod alle dem, som under Pinochet-diktaturets beskyttelse har stjålet og berigede sig, mens folket sultede og led. For disse elementer findes der hverken benådning eller tilgivelse

2. En grundlovgivende forsamling som udvikler en ny og demokratisk forfatning, som gør en ende på fascistskatten, som gav næring til diktaturets blod og ild, og som kan sætte hurtig gang i nødvendige forandringer på områder som:

1. Arbejdslovgivningen, for at sætte en stopper for ”arbejdsfleksibiliten” og forfølgelsen af fagforeningerne.
   
   
2. afskaffelse af minedriftsloven som i dag tillader, at 70 % af kobberudvindingen er på imperialistiske udenlandske hænder og fører til alvorlig skade, hindrer en social udvikling og som pantsætter landets suverænitet og fremtid.
   Vi kræver gennationalisering af kobberet nu!
   
   
3. at omstøde privatiseringen hvad angår uddannelse, sundhed og i den kommunale sektor, og gøre en ende på, at folket tilbydes en elendig kvalitet af tjenesterne.
   
   
4. indførelse af begrebet flernational stat, hvor alle nationaliteter som bor på vores territorium bliver respekteret og får sine rettigheder garanteret.
   
   
5. afskaffelse af ”den nationale sikkerhedsdoktrin”, som den chilenske hær (FFAA) og de paramilitære dyrker, hvor folket fortsat ses som en indre fjende, og opmuntring til demokratisering af FFAA og politiet.
   
   
6. at ændre valgsystemet og den dybt reaktionære lov om politiske partier.
   

3. At skabe de fornødne organisatoriske og politiske forhold, som kan udvikle folkets enhed og kampånd til et højere niveau, formuleret med ”Sammen KLARER VI DET”.

Med Pinochet og diktaturet har folket i Chile gennemlevet den værste skræk og den værste sult i hele sin historie, med hans død forstærker vi med nye kræfter kampen for et socialistisk og folkedemokratisk Chile, sådan som historien og situationen kræver det af os.


Centralkomiteens politiske udvalg
11. december 2006

Chiles Kommunistiske Parti (Proletarisk Aksjon)
- PCC (AP)

www.accionproletaria.com

Oversættelse ved Revolusjon, Norge

Se også
'Den chilenske vej til socialismen': Reformisme - porten til fascisme

Nogle faktorer til forklaring af nederlaget 11. september 1973 - og til at gå frem mod sejren
Af CKP (PA)

Netavisen 19. december 2006