Udtalelse fra marxistisk-leninistiske partier i Europa

Europæisk Socialt Forum
Paris, November 2003

Nyliberalismens vind blæser over hele Den europæiske Union som over hele kloden.
Den er signeret og promoveret af alle de internationale institutioner, men fordømmes og forkastes stadig kraftigere af folkene. I dens navn fører de konservative regeringer såvel som de socialdemokratiske en politik, som fjerner de tilkæmpede sociale fremskridt, og sænker levevilkår og arbejdsforhold for arbejderne og folkene. Overalt forsøger de at tilbagekalde de sociale goder, som er opnået gennem generationer af arbejderes kamp. Denne arbejderfjendske politik er en betingelse for ansøgerlandenes optagelse i Unionen.

Et omfattende og samordnet fremstød for privatisering af den offentlige sektor, likvidering af de sociale sikringsordninger, pensionsordninger og sundhedsydelser bliver gennemført. Storkapitalisterne, som betaler stadig færre skatter og afgifter, nyder gavn af forordningerne og støtten fra regeringerne og Kommissionen i Bruxelles.
De lukker fabrikker, omstrukturerer og flytter derhen, hvor de finder de bedste muligheder for udbytning, udplyndring og profitøgning for aktionærerne. Landbrugsmonopolerne følger samme politik, som lukker og slukker for de utilstrækkeligt profitgivende bønder. De oversvømmer markederne med genmodificerede produkter, fordi de opnår maksimal profit uden hensyn til sundhedsfarerne. Samtidig destruerer de landbruget i de beherskede lande, hvor millioner af bondefamilier tvinges ud i den største nød. Det er ikke tilfældigt, at den amerikanske imperialisme og Den europæiske Union fordømmes som hovedfjender af bønderne over hele verden.

I Unionen er der ingen lighed mellem staterne; de store stater som den tyske, franske og britiske imperialisme har flere rettigheder end andre. Og når folket i et "lille" land siger "Nej" til EU eller til en af dens grundlæggende traktater, behandles dets modstand som meningsløs.
Den Unionsforfatning, som er på vej, vil institutionalisere denne ulighed landene imellem og påtvinge den nyliberale model, sammen med reaktionære referencer til såkaldte fælles religiøse værdier.

Nej til EU-forfatningen!

Den frie bevægelighed eksisterer kun for kapitalen og mnopolernes varer. For borgerne, især for 'borgere uden for EU' er Unionen blevet en fæstning, som afviser, fængsler og forviser mænd og kvinder, der er drevet i eksil af krige og nød. Den overvåger og registrerer dem; den styrker det internationale politisamarbejde og forstærker det verdensomspændende undertrykkelsesapparat, som den amerikanske imperialisme har opbygget.

Krig skabes af imperialismen, som fremprovokerer, formerer og antænder den. Den amerikanske imperialisme er i dag den mest aggressive og farligste imperialisme på globalt plan. Den har indledt en 'uendelig' krig mod alle dem, som går til modstand mod dens planer om verdensherredømme. Irak er det øjeblikkelige mål, og mere vanskeligt at undertvinge end det forudsås af aggressoren - og andre lande står på den sorte liste til at følge efter.
Den europæiske Union ønsker at udfordre dette hegemoni, også på det militære plan. Det er grunden til, at Forfatningen fastslår, at alle dets medlemsstater må forøge deres militære styrke. Langt fra at være en global kraft for fred er denne supermagt, som er under opbygning, en kandidat til verdens nyopdeling. Den europæiske Union er i dag til stede i Afrika, hvor dens væbnede styrker påtvinger den imperialistiske orden.

Nej til Europahær!
Besættelsestropper - Ud af Irak!

Den folkelige modstand mod monopolernes og reaktionens EU, mod de sociale tilbageskridts og den større uligheds EU, mod politiets EU og mod den imperialistiske supermagt EU, bliver stærkere over det hele. Det er kun få regeringer, som vover at underkaste dette EU vælgernes dom i form af en folkeafstemning. Og når de gør det, lader de som om det er et spørgsmål om at vælge mellem 'en snæver og egoistisk nationalisme' og 'åbenhedens' og 'det internationale samarbejdes' ånd.

Sammen med arbejderne og folkene afviser vi dette falske dilemma og udtrykker vores vilje til at udvikle solidariteten i fælles kamp for en retfærdig og broderlig verden, fri for udbytning, undertrykkelse og udplyndring

Underskrevet af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF), Arbejderpartiet Kommunisterne (APK, Danmark) og en række andre europæiske marxistisk-leninistiske partier.