Af Michael Jensen
Tidspunktet for en krig mod Irak nærmer sig hastigt, og krigsmodstanden i såvel Danmark som i hele verden vokser og vokser og har allerede, før at krigen er gået i gang, nået en ret omfattende størrelse og styrke. Det er ubetinget positivt. Og derfor er det også så meget desto vigtigere netop nu at være på vagt over for forsøg på at skabe forvirring og splittelse i krigsmodstanden, hvilket ikke kan gøre andet end at svække den og dermed styrke de olietørstige imperialister og deres støtter i deres modbydelige forehavende.
En sådan splittelse og forvirring er, hvad bl.a. det såkaldte Irans Arbejder-kommunistiske Parti (Worker-communist Party of Iran, WPI) forsøger at skabe her i Danmark - og på verdensplan, idet partiet har afdelinger i andre lande - i forhold til det brede landsdækkende antikrigsinitiativ "Ingen krig mod Irak".
Gennem bl.a. en række indlæg formuleret i en særdeles giftig tone i debatten på venstrefløjsportalen www.modkraft.dk har WPI sat sig for - her hvor krigstrommerne mod Irak buldrer for fuld drøn, og hvor den største, bredeste og mest kraftfulde folkelige modstand mod krigen er det helt afgørende - for enhver pris at sørge for, at "politisk islam", som i WPI's virke er centrum for alt politisk arbejde og defineres som "en politisk bevægelse, der baserer sin identitet, ideologi og synspunkter på islam, og som kæmper for politisk magt" (1), ikke deltager i modstanden mod krigen.
I praksis fører WPI dog ikke blot et korstog mod alle politiske organisationer, der i større eller mindre udstrækning har et islamisk udgangspunkt, men simpelthen mod religionen islam og troende muslimer generelt. Selv folk som Sherin Khankan og Mona Sheik fra Det Radikale Venstre, der begge bekender sig til islam (og integration), udsættes pga. deres religiøse tilhørsforhold for hysteriske angreb fra WPI (2).
Lad mig med det samme slå fast, at efter min mening bør alle, uanset tro og politiske anskuelser i øvrigt, der kan tilslutte sig grundlaget for initiativet "Ingen krig mod Irak", kunne deltage i dette initiativ og i arbejdet deri. Hvad skulle man i øvrigt ellers med et grundlag? Og helt overordnet befinder alle, der er 100% imod en krig mod Irak, sig i krigsmodstandens lejr. Den enkeltes modstand mod krigen kan selvfølgelig have forskellige årsager og baggrunde, men dette har i denne sammenhæng ikke nogen væsentlig betydning. Det vigtigste, det, man er fælles om, er en 100% modstand mod krigen.
I WPI's perverterede logik bliver man misbrugt til støtte for "islamisk terrorisme", hvis man i en fredsdemonstration går ved siden af en muslim, der råber "Gud er stor" (3). Stakkels dem, der som mig har tænkt sig - uanset hvad - at vise sin vrede og foragt over for USA's regering og støtte til det irakiske folk foran den amerikanske ambassade den 15. februar kl. 12!
Med
skræmmekampagnen "Hjælp, den islamiske ulv kommer!" forsøger
WPI dels at skræmme og forvirre såvel nuværende som potentielle
krigsmodstandere, der af den ene eller anden grund er lidt i tvivl om, hvad der
er det centrale og vigtigste i forbindelse med krigen, og dels at indsnævre
den samlede krigsmodstand, dvs. kemisk rense den for alle, der på blot den
mindste måde associerer sig selv med islam.
Begge dele fører til
en reel svækkelse af krigsmodstandens omfang og styrke. Begge dele hæmmer
den så utroligt nødvendige udbredelse af forståelsen for, hvad
imperialismen er og betyder, og hvorfor kampen mod den er så vigtig. Begge
dele tjener de krigeriske imperialister i Washington, London, København
og andre steder. Og begge dele er WPI's egentlige "bidrag" til fredsbevægelsen.
Men WPI's konstante hadefulde udfald mod, hvad det kalder "politisk islam", i en situation, hvor en USA-ledet imperialistisk oliekrig - et helvede for Iraks folk - står lige for døren, er fordrejning og afledning af en så grotesk karakter, at dette hos alle krigsmodstandere burde rejse spørgsmålet om, i hvis lejr WPI egentlig står.
For modstand mod krigen mod Irak handler da for pokker ikke om for eller imod Iran eller de politiske organisationer, som Iran støtter, ej heller om masseødelæggelsesvåben eller om for eller imod Saddam Hussein. Det handler heller ikke om at være for eller imod EU (WPI mener i øvrigt, at indførslen af euroen er positivt og støtter dermed opbygningen af det imperialistiske EU (4)) eller alt muligt andet besynderligt.
Modstand mod Golfkrig 2003 handler om at være imod en uretfærdig, imperialistisk og folkemorderisk krig mod Irak, der hverken har angrebet eller truer nogen, imod endnu en krig i USA's uendelige "krig mod terror" (krig for oprettelsen af det fuldkomne amerikanske verdensdiktatur), hvis første krig var den mod Afghanistan, og hvis sidste bestemt ikke er den mod Irak. Det er ovenstående ting, og dem alene, som skal i fokus - ikke "den islamiske trussel". Heldigvis er krigens reelle indhold dog gået op for de fleste, og derfor er modstanden mod den også så omfattende overalt.
Men det skal alligevel fastslås, at de,
der snakker om alt muligt andet end krigens faktiske indhold og motiver, og hvad
enten de gør det bevidst eller ej, og uanset hvilke påskud de bruger
for at retfærdiggøre al deres snak, i virkeligheden går krigsmagernes
ærinde. De svækker krigsmodstandens enhed og styrke og styrker krigsmagerne
og effekten af deres krigspropaganda på befolkningen.
WPI er som sagt
et tydeligt og grotesk, men også ganske lærerigt eksempel herpå.
Desuden støder man ikke så sjældent ind i WPI, hvis man arbejder
politisk på den danske venstrefløj, især den erklæret
revolutionære, og derfor mener jeg - netop for at kunne være i stand
til at holde kampen mod imperialismen og for socialismen på et rigtigt spor
- at det er formålstjenligt at se lidt nærmere på dette parti
og dets politiske linje.
WPI - imperialismens trojanske hest i folkenes modstand mod imperialismen
For dem, der kender lidt til WPI (stiftet i 1991 som et parti, der med den af WPI udråbte store "marxistiske" tænker og nu afdøde Mansoor Hekmat som formand og chefideolog programmatisk tager afstand fra alle socialismens erfaringer undtagen perioden i Rusland fra 1917 og frem til midten af 1920'erne, altså kort efter Lenins død i 1924 (5)), kommer partiets igangværende forsøg på ud fra tilsyneladende venstre-positioner at aflede krigsmodstanden ved uafbrudt at himle op om "politisk islam" ikke som nogen overraskelse.
WPI støttede USA's og NATO's aggression mod Afghanistan
WPI
spillede også på de tangenter under Afghanistan-krigen i 2001. Her
ville partiet - i stedet for en kraftfuld og 100% modstand mod USA's og NATO's
åbne aggressionskrig - ustandseligt sætte fokus på det reaktionære
Taliban-styre og erklærede helt forrykt, at "antikrigsbevægelsen
legitimerer politisk islam" (6). En uges tid efter aggressionskrigens begyndelse,
nemlig den 15. oktober 2001, vedtog partiet sågar en resolution, der netop
ikke fordømmer USA's og NATO's aggression, men blot fordømmer "ethvert
angreb på civile, byer, infrastruktur …" (sic!) (7). For WPI var
det altså helt i orden, at USA og NATO bombede Afghanistan i stumper og
stykker (og fortsat gør det - nu med danske F-16 fly). De skulle bare undgå
at ramme civile!
Sammen med hele den forbryderalliance, der hedder NATO, er
WPI smurt ind i blodet fra afghanske mænd, kvinder og børn, som har
mistet livet under NATO's "brød og bomber". NATO's aggression
i Afghanistan fortsætter, og det samme gør WPI's evindelige skråleri
om islam og reelle forsvar for den amerikanske imperialisme og dennes forbrydelser.
WPI - reelt på zionismens side
Kigger man lidt nærmere på WPI's hjemmeside (8) og publikationerne dér, så bemærker man, at dette parti, der konstant hæver sekulariseringens banner, hvilket selvfølgelig er berettiget nok og progressivt, har mere end svært ved at få øje på nogen "politisk jødedom" - for at bruge WPI's egen terminologi - i form af det zionistiske Israel eller "politisk kristendom" som fx det "kristeligt"-fascistiske højre, der er ved magten i USA. Kampen for sekularisering indskrænkes til kampen mod "politisk islam" (med udgangspunkt i det reaktionære iranske præstestyre).
Endvidere udråber WPI - "pudsigt nok" sammen med Israel, USA og EU - palæstinensiske modstandsbevægelser som Hamas som "islamiske terrororganisationer" (9), og den "islamiske" terror fra palæstinensiske modstandsfolk slås i hartkorn med Israels statsterrorisme. "Terror er terror" for WPI - uanset den konkrete situation, hvori den udøves, og årsagerne og baggrunden for den. Det er præcis, hvad hele raden af borgerlige og reaktionære politikere også siger her i Danmark og i udlandet.
Men at sidestille de sporadiske terroristiske aktiviteter, som visse af det svært undertrykte og martrede palæstinensiske folks modstandsbevægelser, som fx det erklæret islamiske Hamas, foretager i form af selvmordsbomber, med den statsterrorisme, der udøves og lige fra 1948 er blevet udøvet af den USA-støttede, regionale atomsupermagt Israel mod det reelt ubevæbnede palæstinensiske folk, er fuldstændig forvrængning.
I realiteten er WPI's sidestilling et slet skjult forsøg
på fra "progressivt" hold dels at drive en kile ind i og hermed
svække det palæstinensiske folks samlede befrielseskamp, udtrykt ved
alle palæstinensiske modstandsbevægelser, fra det islamiske Hamas
til det marxistisk inspirerede PFLP, og dels at dække over det zionistiske
Israels ufattelige forbrydelser mod det palæstinensiske folk.
WPI's holdning
er pro-zionistisk; den støtter rent faktisk zionismen mere, end den støtter
palæstinensernes frihedskamp.
Og blot som en afsluttende kommentar til, hvad der er op og ned med hensyn til terror i Israel/Palæstina-konflikten: Lige så længe Israel holder Vestbredden og Gaza besat, lige så længe de ulovlige bosættelser ikke er rømmet, og lige så længe Israel ikke overholder de øvrige FN-resolutioner, som zionisterne med USA's fulde støtte blæser på, lige så længe vil jeg holde den siddende israelske regering - og ikke palæstinensiske selvmordsbombemænd og -kvinder - ansvarlig for ethvert drab på en israeler, uanset om vedkommende er civil eller soldat.
WPI støtter Putin i Tjetjenien
En anden ting, der er værd at bemærke, når vi snakker befrielseskamp og WPI, er WPI's holdning til den tjetjenske befrielseskamp. I forhold til gidseldramaet i teatret i Moskva i oktober 2002 mener WPI fx, at "de, der forsøger at retfærdiggøre denne aktion ved at referere til den russiske hærs grusomheder i Tjetjenien, stiller sig i praksis på samme side som inhumane kriminelle bander og nærer politisk islam og islamiske terrorister … det er klart, at den russiske regering var nødt til at forsøge at befri gidslerne og tilintetgøre gidseltagernes plan … den eneste vej ud af denne situation (krigen i Tjetjenien, MJ) er den fuldstændige sejr over de islamiske grupper og at tilskynde den russiske regering til at respektere det tjetjenske folks fundamentale rettigheder …" (10).
De udtalelser er mere højredrejede end Danmarks konservative udenrigsministers og kunne være sagt af de mest reaktionære og fascistiske kredse her til lands. Ikke med ét ord nævner WPI, at det, der rent faktisk foregår i Tjetjenien, er en kamp mellem besættere og besatte, dvs. at det af den russiske imperialisme undertrykte tjetjenske folk, inkl. de frihedskæmpere, som kæmper med "Koranen i hånden", fører en fuldt ud retfærdig befrielseskamp mod den russiske besættelse.
Fra
WPI fremsættes ikke det krav om omgående russisk tilbagetrækning
fra Tjetjenien, som alle ægte progressive og kommunister fremsætter
som den naturligste ting i verden. Nej, det drejer sig ifølge WPI tværtimod
om at sikre Putins borgerlig-fascistiske Rusland den fuldstændige sejr over
den tjetjenske befrielseskamp og herefter bede Putins folkemorderiske regime om
at respektere de fundamentale rettigheder for det folk, det lige har slagtet!
Det
er store forbrydelser, som WPI gør sig medskyldig i. Selv det folkemord,
som Putin og hans bødler hver dag udfører i Tjetjenien, kan kampen
mod "politisk islam" altså legitimere. Det er i sandhed en imperialistisk,
vestligt chauvinistisk og direkte fascistisk holdning, der vil noget, og burde
virkelig få progressive i Danmark og andre steder til at åbne øjnene
for, dels hvilket sygeligt had mod alt med blot den fjerneste relation til islam
WPI er i besiddelse af, og dels WPI's åbne fornægtelse af et folks
ret til at afkaste sig et undertrykkende, imperialistisk åg.
WPI - antimuslimsk agent for den amerikanske imperialisme i antikommunismens tjeneste
Det må siges ligeud: Med den absolutte hovedparole "kamp mod politisk islam", som WPI fører frem overalt, hvor partiet kan komme af sted med det, og som forsøges gjort til en del af temaet - for ikke at sige hovedtemaet - for snart sagt enhver politisk kamp, forsøger WPI i realiteten at dække over og forsvare imperialismen og alle dens forbrydelser ved at sprede forvirring om, hvem den virkelige hovedfjende for verdens folk er. Hovedfjenden er nemlig ikke "islamisk" terrorisme, hverken Al Qaida, Iran eller Islamisk Jihad; hovedfjenden er imperialismen og dens terror, dvs. imperialismen i alle dens afskygninger, det være sig den amerikanske (og israelske), europæiske i form af EU, russiske, kinesiske, japanske osv., men i særdeleshed den amerikanske, der med den fascistiske Bush-doktrin og "krigen mod terror" har indledt krigen for etableringen af det amerikanske tusindårsrige med Bush, Cheney, Rice, Rumsfeld, Powell og hele den amerikanske olie- og våbenindustri som kejsere og verdens folk som undersåtter.
For alle, der kalder sig kommunister - og det gør WPI - og dermed har det klasseløse kommunistiske samfund som endeligt politisk mål, er det børnelærdom, at dette ikke kan opnås uden konsekvent kamp mod og sejr over imperialismen. Dette gør bare WPI's konstante fokus på "politisk islam" på bekostning af imperialismen, og i særdeleshed den kraftige undervurdering af den amerikanske, endnu mere suspekt.
Desuden kan det konstateres, at der er en bemærkelsesværdig overensstemmelse mellem WPI's politiske hovedlinje - dets fanatiske korstog mod alt og alle, der kalder sig "islamisk" eller "muslimsk" eller simpelthen af WPI påduttes disse etiketter - og den amerikanske imperialismes politiske generallinje, dens "krig mod terror", der ikke mindst retter sig imod den arabiske og hovedsageligt muslimske verden, mod Mellemøsten, hvor olien primært ligger. De to linjer går fint hånd i hånd; mens USA bomber lande med overvejende muslimske befolkninger i smadder og sikrer sine olieforsyninger i skarp konkurrence med andre røveriske imperialistmagter, hyler og skriger WPI om "islamisk terrorisme" fra en "progressiv og mellemøstlig" vinkel. Det er på alle måder dybt perverst og reaktionært, og på dette punkt er det helt berettiget at sammenligne WPI med det mest pro-amerikanske og antimuslimske parti herhjemme, nemlig Dansk Folkeparti.
I forhold til det både økonomisk og strategisk vigtige Mellemøsten er det set fra imperialismens hovedkvarter, Det Hvide Hus, ikke så ringe at have en organisation som WPI, der med det progressivt klingende navn "Irans Arbejder-kommunistiske Parti" (WPI har i øvrigt også et irakisk broderparti) og fra en "progressiv" og "antiimperialistisk" vinkel og sammen med alle ægte progressive og kommunister angriber såvel de antifolkelige iranske og irakiske regimer som USA og Israel (nødvendigt for at have nogen som helst troværdighed i de mellemøstlige massers øjne og dermed kunne fungere som en reel agent for imperialismen), men samtidig - og det er det vigtige her - også harcelerer mod hele den muslimske verden generelt (og reelt synger sangen "Vesten er mere civiliseret" og bedriver kulturimperialisme).
En organisation som WPI, der i venstrefløjens og kommunismens navn uafladeligt angriber de mellemøstlige massers kultur og religion og prædiker vestliggørelse til det absurde (fx kræver WPI simpelthen det iranske alfabet ændret til det latinske (11)), miskrediterer i disses øjne fuldstændigt alle de ægte progressive og kommunistiske kræfter i Mellemøsten, som møjsommeligt og først og fremmest gennem konkret kamp mod de siddende kapitalistiske regimers politik forsøger at fjerne de herskendes religiøse tåge over masserne. Men ikke nok med det. Kræfter som WPI sender også med sit anti-muslimske korstog den stigende folkelige utilfredshed med de herskende USA-støttede kliker i Mellemøsten over i hænderne på islamiske bevægelser, som i et begrænset, men for befolkningen registrerbart omfang, yder modstand mod de lokale pro-imperialistiske regimer og imperialismen som sådan og derfor nyder en vis respekt fra de undertrykte masser. Resultatet af dette er, at folkenes kamp havner i blindgyder, fordi islam ikke i nogen form kan gå ud over kapitalismens rammer og dermed reelt er ufarlig for imperialismen. En hovedopgave for partier som WPI er ganske enkelt at sikre, at folkenes og arbejdernes modstand under ingen omstændigheder kommer under en ægte revolutionær og kommunistisk ledelse, hvilket er en helt afgørende betingelse for at besejre kapitalismen og imperialismen endeligt.
WPI i Iran - på den pro-amerikanske reaktions side
I hjemlandet Iran, hvortil WPI "utroligt nok" kan få lov til at sende det ugentlige program "For a Better World" fra den eksiliranske, amerikansk baserede og pro-monarkistiske satellit-tv-station Channel One (12), arbejder WPI i rollen som pro-imperialistisk venstrefløjsprovokatør, der aldrig kan samle nogen folkelig opbakning bag sin egen pro-imperialistiske politik, men til gengæld gennem sit falske kommunistiske ansigt både hæmmer udviklingen af en ægte progressiv og kommunistisk bevægelse i Iran og forsøger at lede det iranske folks voksende modstand mod det reaktionære præstestyre over i støtte til hele den sump af pro-amerikanske kræfter, der samler sig omkring den gamle shahs søn, Reza Pahlavi, som nu bor i, ja rigtigt gættet, USA. I Iran arbejder WPI simpelthen for den amerikanske imperialismes interesser. Det hersker der for mig ikke den fjerneste tvivl om.
Og det er i sammenhæng hermed, at man skal se WPI's maniske skråleri om islam og iranske mullaher, hver gang USA går i gang med sine blodige aktiviteter som fx Afghanistan og Irak. For USA's myrderier og overfald rundt omkring, og særligt i Mellemøsten og i Irans nabolande, er nemlig ikke god reklame for den eksiliranske reaktion, der med den åbent pro-amerikanske shah i spidsen og det skjult pro-amerikanske WPI lige i hælene pønser på at komme tilbage til Iran, selvfølgelig med "frihed og demokrati". For alle de sorte kræfter gælder det derfor for alt i verden om at dække over den amerikanske imperialismes forbrydelser i forhold til den iranske befolkning, hvoraf hele 60% er under 30 år og dermed ikke rigtigt kan huske den amerikansk støttede shahs forbryderiske regime og den iranske revolutions fødsel i 1979, men kun kan huske de stadig ringere og mere ulidelige levevilkår under Den Islamiske Republik. En sådan situation giver en ganske god grobund for holdninger som "min fjendes fjende er min ven" i den unge iranske befolkning. Sådanne holdninger er lige mad for den pro-amerikanske iranske reaktion, så de skal for alt i verden ikke ændres af USA's forbrydelser rundt omkring. Og det er dette forhold, der er hovedårsagen til WPI's konstante afledningsmanøvrer i form af de for de fleste progressive svært forståelige afsindige og skingre raserianfald mod islam, mullaher, og alt hvad der kan forbindes med Den Islamiske Republik, mens USA i åbne imperialistiske aggressioner overfalder uskyldige lande som fx Afghanistan og snart Irak. For WPI er opgaven svær, for det er verdens største terrorist, folkemorder og undertrykker, som det skal dække over. Men WPI forsøger ihærdigt, må man sige.
WPI i Vesten - pro-imperialistisk afleder af modstanden mod den amerikanske imperialisme
I Vesten, hvor WPI har afdelinger i både USA, Canada, England og det øvrige Europa, går WPI's faktiske agentarbejde primært ud på at trænge ind i de progressive og antiimperialistiske bevægelser og her forsøge - netop gennem de konstante afledningsskrål om islam, reaktionære imamer osv., som "mærkeligt nok" altid når deres klimaks på de mest kritiske tidspunkter for kampen mod imperialismen, fx omkring imperialismens krige - at forhindre udviklingen af en massiv folkelig bevægelse og modstand mod imperialismen, i særdeleshed mod den mest aggressive, røveriske og blodigste af dem alle, den amerikanske. Også i Vesten, inkl. Danmark, er WPI således en brik i den amerikanske imperialismes beskidte spil.
I Vesten, herunder Danmark, har WPI forholdsvis let spil til at kunne hamre løs og forvirre med sine afledningsmanøvrer, idet WPI's opposition til det reaktionære iranske mullah-styre, dets "fordømmelse" af USA og Israel og den flygtningestatus, som dets medlemmer har, udnyttes som et "uomtvisteligt bevis" på WPI's 100% progressive karakter over for danske og vestlige venstrefløjsorganisationer - og de fleste af dem falder desværre for det, fordi de hverken kender nok til partiet eller til de politiske forhold omkring Iran.
WPI - på krigsmagernes, imperialismens og den vestlige reaktions side
Det, jeg har fremdraget ovenfor, er blot en del af de forhold vedrørende WPI, der giver anledning til forundring, og som synes aldeles mærkværdige for et parti, der i sit navn både har "arbejder" og "kommunistisk". Men det er for mig rigeligt til at kunne fælde følgende dom:
WPI er et pseudoprogressivt, pro-imperialistisk og pro-zionistisk parti, et parti med en sygelig islamfobi og et reaktionært grundindhold. WPI er utvetydigt en fjende af såvel det iranske folks som alle andre folks kamp mod imperialismen og for socialismen. Og hvad partiets kommunistiske karakter angår, er denne længere væk end månen.
WPI spiller simpelthen rollen - bevidst eller ubevidst (gæt selv, jeg har gættet ...) - som imperialismens, i særdeleshed den amerikanske imperialismes, "progressive", "antiimperialistiske" trojanske hest i krigsmodstanden og i de progressive og antiimperialistiske bevægelser som helhed. Det tror jeg, at venstrefløjen her i Danmark og i udlandet gør klogt i at huske på.
At et parti af WPI's type kommer og prøver på at diktere krigsmodstanden noget som helst, er dybt latterligt og helt uhørt. WPI hører nemlig slet ikke hjemme dér. WPI står den anden side - på krigsmagernes, imperialismens og den vestlige reaktions side.
Noter (findes alle på
internettet):
1. Azar Majedi (WPI, politbureaumedlem):
The Antiwar Movement Legitimises Political Islam, WPI Briefing No. 37, 5 December
2001.
2. Mahmoud Ghazvini (formand for WPI-Danmark): Højere end højrefløjen!,
Indlæg på Modkraft, 2. januar 2003.
3. Asqar Karimi (WPI, politbureaumedlem):
Bring ikke islamisterne på Europas gader under påskud af modstand
mod USA!, Indlæg på Modkraft, 5. februar 2003.
4. Soraya Shahabi
(WPI, centralkomitemedlem): Why the Euro's Launch is Positive, WPI Briefing No.
41, 16 January 2002.
5. Mansoor Hekmat (tidl. formand for WPI): A Better World
(Programme of the Worker-communist Party), afsnittet Worker Communism and Bourgeois
Communism, 1994.
6. Som note 1.
7. WPI Political Bureau: Resolution on
Afghanistan, 15 October 2001.
8. http://www.wpiran.org/
9. Som note 2.
10.
On the Islamic Terrorists' Hostage-taking in Moscow, Interview with Azar Majedi,
WPI Briefing No. 81, 4 November 2002.
11. Som note 5, afsnittet Modern and
Progressive Social and Cultural Norms, 1994.
12. Som note 8. Channel One.
Ny Morgen, den 10. februar 200
Netavisen 10. februar 2002