Pressemeddelelse fra Demokratinettet (Demokratinätet, Sverige)
Den hidtil højeste straf for deltagelse
i Gøteborg-urolighederne blev 5 års fængsel i en domfældelse
i forgårs. Det indebærer, at dommene efter EU-topmødet nu er
sammenlignelige med 1800-tallets straffe for de værste uroligheder i moderne
tid i Sverige, da syv personer dræbtes, heraf to soldater, og mange politifolk,
soldater, demonstranter og tilskuere såredes alvorligt. Efter et politisk
reform-møde for stemmeret opstod uroligheder i flere dage i marts 1848.
En folkemængde gik til angreb mod flere ledende konservative politikeres
hjem og knuste glas, og en barrikade blev bygget. Straffen for disse uroligheder
var for én person 5 års tugthus.
I kraft af den friske dom
når Gøteborg-urolighederne nu op til lignende niveauer, men den totale
straffetid efter uroligheder har for længst passeret 1800-tallets niveauer.
Efter urolighederne i marts 1848 faldt blot én, men til gengæld streng
dom, hvilket indebar 5 år i total straffetid. Nu domfældes betydeligt
flere, og den totale straffetid er næsten 50 år.
Gøteborg-domstolenes
forsøg på at føre Sverige og EU tilbage til 1800-tallet må
afvises, siger Tord Björk, aktiv i Demokratinettet. Den hovedbegrundelse,
som man anvender til at mangedoble straffene for politiske uroligheder i sammenligning
med såvel Sverige som andre europæiske lande, er fabrikeret af politikere
og savner bevisførelse for hvert enkelt tilfælde. Det er krænkende
for retssikkerheden, når underretterne i Gøteborg fortsætter
med at undlade at bevise, på hvilken måde de konkrete lovbrud, man
dømmer, havde til hensigt at "true demokratiet og partierne",
som politikerne påstår.
Det er ikke den konkrete handling,
der gør, at domstolene i Gøteborg mangedobler straffene for deltagelse
i voldsomt opløb; det en påstået hensigt, som ikke var at brydes
med politiet, men at "udgøre en fysisk trussel mod politikerne
på EU-topmødet". Dette ræsonnement er blevet afvist
af Højesteret, som mener, at hver konkret sag må undersøges,
og som efter at have prøvet en sag er kommet frem til, at straffen må
sænkes fra 20 til 4 måneder for stenkast om torsdagen i forbindelse
med protester mod politiets afspærring af Hvitfeldska Gymnasiet.
Dette
bliver nu sjoflet af domstolene i Gøteborg. Man forsvarer sig med, at domstolens
kendelse kun gælder for torsdagen. Men alligevel har man siden fældet
en hård dom for medvirken til voldsomt opløb om torsdagen på
Hvitfeldska Gymnasiet. Med den femårige dom for deltagelse under flere voldsomme
opløb om fredagen viser Gøteborg-domstolene også, at man ikke
agter at bevise, hvordan de forskellige forløb udgjorde en "trussel
mod EU-topmødet".
I forbindelse med et topmøde i
Oslo i juni gennemførte autonome en Reclaim the Streets-fest uden tilladelse,
der var lige så stor som den i Gjøteborg og omgivet af samme rygtespredning
om, at der ville opstå uro. Men til forskel fra Sverige holdt det norske
politi sig væk, og festen forløb fredeligt som planlagt. Under EU-topmødet
i Gøteborg blev gadefesten i Vasaparken, langt væk fra Messen, omringet
og stormet af politiet, og der udbrød uroligheder, som udmøntedes
i, at en betjent for første gang nogensinde ved et topmøde skød
på mennesker, og en person var tæt på at dø.
For
at være blevet ramt af politiets gentagne udløsninger af uroligheder
under EU-formandskabet i stedet for det norske politis voldsdæmpende topmødetaktik
skal folk nu udsættes for ikke bare personskader, men også ekstreme
domme. Det svenske retsvæsen er i færd med at føre Sverige
tilbage til 1800-tallets straffeniveauer for politiske uroligheder, drevet frem
af politikernes virkelighedsbillede omkring Gøteborg-urolighederne og af
domsmænd udpeget af partierne. Retsvæsenets åbenlyse indre sammenbrud,
hvor underretterne afslår at godkende Højesterets krav om bevisførelse
i hver enkelt sag, sker under dække af politikernes påstande om et
planlagt "veludrustet og militært organiseret angreb med store økonomiske
resurser mod demokratiet og partierne".
Hvordan dette virkelighedsbillede
er dannet, og hvor sandt det er i hver enkelt del af hændelsesforløbet,
må nu undersøges. Alle rigsdagspartierne undtagen Venstrepartiet
har hidtil afvist at svare på de spørgsmål om deres rolle i
dette, som er blevet stillet af Demokratinettet. Disse rigsdagspartiers tavshed
er en demokratisk skandale og indebærer, at den åbne strid inden for
retssystemet om en vedvarende stor trussel mod demokratiet og partierne kan fortsætte
med dramatiske følger. Risikoen for, at Sverige også bliver drivkraft
i at føre ikke bare Sverige, men også EU, tilbage til 1800-tallets
straffeniveauer med udgangspunkt i det af politikere og underretter fabrikerede
virkelighedsbillede, er noget, som bør bekymre både EU-venner og
EU-modstandere.
25.07.02
Netavisen 17. juli
2002