'Intellektuelle i alle lande, forén jer!': Karl Marx og Friedrich
Engels' gamle parole trænger til fornyelse, mener KPiD, der på en
ekstraordinær kongres i weekenden vedtog et nyt program, hvor et hovedpunkt
var en 'fornyelse af klasseanalysen.'
Dér fandt man ud af at sløjfe den marxistisk-leninistiske bestemmelse
af de intellektuelle som et særligt socialt lag, som i alle samfundsformationer
tjener den herskende klasse - og i stedet integrere dele af dette lag i arbejderklassen.
Om ikke i virkeligheden, så i 'analysen'.
Altså: Universitetslærere er arbejdere. F.eks.
Eller som Lisbet Brabek fra programudvalget forklarer det til Dagbladet Arbejderen:
- Vi har nu en definition på hvem der tilhører arbejderklassen,
hvem der har en central rolle i klassekampen og en vurdering af de offentligt
ansattes placering i dag, siger Lisbet Brabæk.
- Vi siger, at de offentligt ansatte der arbejder med at genskabe arbejdskraften
samfundsmæssigt, som for eksempel skolelærere, sygeplejersker, universitetslærer
og socialrådgivere er en del af arbejderklassen.
Med et teoretisk snupgreb udvides arbejderklassens antal ganske betydeligt
- og skellet mellem dem, der kun har deres lænket at miste ved en socialistisk
revolution, og alle andre klasser, grupper og lag tilsløres.
KPiDs nyopdagelse er langt fra nogen original opfindelse. Allerede i 1976 indførte
det universitetslærerledte (og siden hedengangne) maoistiske parti KAP
denne 'analyse' i den kommunistiske bevægelse i Danmark. En afvisning
af denne totalt umarxistiske tese var en del af den strid om program og strategi
for revolutionen og socialismen i Danmark, der i 1978 førte til dannelsen
af DKP/ML. Men 'teorien' har ikke specifikt maoistiske rødder: den har
været fællesgods for hele den prosovjetiske revisionistbevægelse
i årtier.
(For en marxistisk klasseanalyse og marxistisk-leninistisk strategi for et
socialistisk Danmark se Arbejderpartiet Kommunisternes program Manifestet
for et socialistisk Danmark (Pdf))
Hensigten med vedtagelsen af KPiDs nye program, der blev fremlagt i førsteudkast
i begyndelsen af år 2000, er at 'redde' den (sovjet)revisionistiske platform
i Danmark: KPiDs program er et forsøg på en fornyelse og ajourføring
af DKPs berygtede 1975-program - programmet for 'det antimonopolistiske demokrati'
- på basis af den i teori og prakis miskreditterede tese om muligheden
af 'fredelig overgang' til socialismen.
For KPiD er der kontinuitet og sammenhæng i tingene - selvom det revisionistiske
Sovjetunionen og det revisionistisk SUKP brød sammen: Der går en
lige linje fra DKP anno 1975 til KPiD anno 2002.
Kongressen vedtog samtidig at opgive forsøget på at gøre
14-dages-bladet Kommunist til dagblad. Det vil nu i stedet udkomme månedligt.
Samtidig lægger kongressen op til at fastholde og udvide samarbejdet med
DKP/MLs dagblad Arbejderen, som har bevæget sig stadig mere over på
KPiDs platform.
Kongressen valgte en ny landsledelse. Betty Frydensbjerg-Carlsson genvalgtes
af denne som formand for partiet.
Se mere om KPiDs program
Som
katten om den varme grød Kommunistisk Politik 5, 2000
Netavisen 5. marts 2002