Udtalelse
ved EU-topmødet
Arbejderpartiet Kommunisterne
Den
kapitalistiske verdenskrise har ramt det europæiske kontinent med stor styrke
og sendt titusinder af arbejdere ud i massearbejdsløshedens sump. Samtidig
har Den europæiske Union og unionsregeringerne fortsat gennemførelsen
af deres neoliberale program med privatisering og rasering af den offentlige sektor
og nedskæringer af de sociale budgetter - såsom udgifter til pensioner
og arbejdsløshedsunderstøttelser.
Billedet er det samme i alle
EU-lande, uanset om det er en åbent borgerlig eller en socialdemokratisk
eller såkaldt Labour-regering, der er ved magten: De kender kun én
vej ud af krisen - at vælte dens byrder over på arbejderklassen og
den brede befolkning for at sikre monopolerne og kapitalen deres profitter og
gennem oprustning og krig.
Det er ikke bare på verdensplan, at kløften
mellem rige og fattige bliver større og større. Den samme proces
foregår i Europa, i alle lande i den europæiske union. Den sociale
fremgang, som Unionen har lovet, forbliver et fata morgana. De millioner af arbejdende,
som i mange europæiske lande har rejst sig til kamp mod massefyringer, privatiseringer,
ødelæggelse af pensionsordninger og understøttelser, fra Fiat-arbejderne
i Italien til de offentligt ansatte i Frankrig og de engelske brandmænd,
understreger dette.
Den globale dagsorden sættes af Bush-regeringen
og USA-imperialismen, som har stillet oprustning og permanent krig i form af 'krig
mod terror' og de konkrete krige i Afghanistan og Palæstina, mod Irak og
mod andre, i centrum. Den rige verdens krig mod denne verdens fattige. Imperialistisk
globalisering gennemtrumfet af bomber, raketter og invasionsstyrker.
Og den
europæiske Union - som ikke er folkenes, men monopolernes 'Europa', følger
med ad denne katastrofale vej. Den har uforbeholdent tilsluttet sig 'krigen mod
terror', er i færd med at udvikle en slagkraftig Europahær med en
udrykningsstyrke, der skal kunne operere globalt. En lang række EU-lande
er direkte deltagere i krigen i Afghanistan, mens andre med Englands Toni Blair
i spidsen forbereder sin deltagelse i en imperialistisk røverkrig mod Irak,
der handler om olie og kontrol over Mellemøsten.
Samtlige lande har
gennemført en såkaldt antiterrorlovgivning, som tager sigte på
at stoppe og kvæle den politiske protest og arbejderklassens kampe og i
særlig grad retter brodden mod revolutionære organisationer og bevægelser.
Regningen
for krigspolitikken sendes til de arbejdende. Den betales med sociale nedskæringer,
øget udbytning - og blod.
Den europæiske Union drømmer
om at blive en superstat og en ny imperialistisk supermagt ved siden af USA. 'Europas
Forenede Stater' kalder Giscard d'Estaing det allerede. En superstat med sin egen
forfatning, fælles lovgivning, europoliti og eurohær, mønt,
regering. Med en kerne af store og rige vesteuropæiske lande og en kødrand
af fattige øst- og sydeuropæiske lande. Det forenede imperialistiske
borgerskabs bagland for nye globale eventyr, der i det 21. århundrede skal
genoplive det 19. og 20.s globale kolonieventyr.
Dette Europa fremhæves
som et mønstereksempel på demokrati. Men folkene er aldrig blevet
spurgt om det er denne Union de ønsker. Og i de særlige tilfælde,
hvor en folkeafstemning er blevet afholdt, som ikke passer de herskende, bliver
der dekreteret omafstemning, indtil resultatet passer … som det skete med
Danmark om Maastricht-traktaten i 1993 og med Irland om Nice-.traktaten i 2002.
Af alle disse grunde befinder unionens toppolitikere sig afsondrede i deres
fornemme mødelokaler, omgivet af enorme mængder politi, som er parat
til at blive sat ind mod protester. I Danmark skød politiet 117 gange ind
i en demonstration af unge den 18. maj 1993, hvor 13 demonstranter og forbipasserende
blev såret af skud. Ved topmødet i Gøteborg sidste år
gentog svensk politi metoderne.
Det er på tide, at arbejderne træder frem med deres eget program for fred, social fremgang og en socialistisk fremtid og siger fra overfor den herskende klasse. Arbejderprotesterne i mange lande lige nu er blot en begyndelse.
Lad de rige betale krisen! Stop
privatiseringer og nyliberal rasering!
Ingen krig mod Irak! Stop terrorkrigen!
Nej
til kapitalens Europa! Nej til superstat og supermagt EU!
6. december 2002
Arbejderpartiet
Kommunisterne
APK
Netavisen 9. december 2002