Leder
Kommunistisk Politik 23, 2002
Det er næppe mange i Danmark, der har hørt om NATO-topmødet i Prag den 21.-22. november. Ingen store reportager, ingen forhåndsdækning på TV. Til gengæld er det blevet forberedt længe, både af NATO-landene, den tjekkiske regering, det tjekkiske politi - og af titusinder af demonstranter, der møder den krigsgale forsamling med store protester.
Det
er en af måderne, de borgerlige medier proportionsforvrænger på:
væsentlige spørgsmål, som kan vække protest og harme
i befolkningerne, forties eller nedtones. Og hvad der sker i forhold til NATO
- med den danske EU-formandsregering som aktiv medspiller - burde vække
voldsom harme også her i landet:
Prag-topmødet markerer en
fastbinding af NATO på Bush-administrationens globale krigskurs.
Det oprindelige NATO, som angiveligt var en 'forsvarsalliance', er blevet en udtalt og utilsløret aggressiv militæralliance, som med sit hurtige udrykningskorps ('reaktionsstyrke') på 20-25.000 mand kan sættes ind i Bushs terrorkrige overalt på kloden. Og Pragmødet signalerer den komplette amerikanske kontrol over firmaet …
I Danmark har man - hvis mødet overhovedet har været omtalt - koncentreret sig om udvidelsen med 7 af de 10 ansøgerlande. De er blevet købt for kontant betaling. Tidligere på året bevilligede Bush en kontant militærhjælp på 55.5 mio. dollars til disse: 10 mio. $ til Bulgarien, 6, 5 til Estland, 7 til Letland, 7.5 til Litauen, 11.5 til Rumænien, 8.5 til Slovakiet og 4.5 til Slovenien.
Der ligger mere i det end 'bare' opkøb af amerikanske alliancepartnere. Det udvidede NATO er også et brohoved for USA til kontrol med Østeuropa udenom EU, og til den faktiske omkredsning af det kapitalistiske Rusland, som man længe har gennemført. Det er med andre ord en del af USA's geopolitiske træk.
Missilskjoldet bliver trukket ned over NATO og NATO-landene - og grønlænderne, der ikke vil have det, skal også være med. Den danske regering, der fra Nyrups tid og frem til i dag ikke har villet tage stilling, før der forelå et konkret udspil fra USA (fordi man ikke ville risikere store protester ved at sige ja, før det blev 'nødvendigt') har nu spillet 'positivt' ud - til grønlændernes store vrede.
Det er ikke ofte Kommunistisk Politik har lejlighed til at citere SFs Holger K. Nielsen med bifald. Det vil vi gøre nu i forbindelse med en kommentar om Bush-doktrinen og NATO, som han har offentligt op til NATO-topmødet. Han skriver bl.a.:
"NATO-topmødet vil også træffe beslutning om en særlig reaktionsstyrke, som skal kunne sættes ind overalt i verden. Der vil ikke et krav om et FN-mandat ved indsættelse af styrken. Den kan således ikke ses isoleret fra den nye Bush-doktrin, hvor USA forbeholder sig ret til et såkaldt "forebyggende angreb" hvor som helst og når som helst den amerikanske regering anser det for nødvendigt. Det skal understreges, at der ikke i Bush-doktrinen ligger et krav om et FN-mandat, hvis et militært angreb indledes.
Forskellen mellem den gamle Brejsnev-doktrin og Bush-doktrinen består udelukkende i, at Brejsnev udelukkende forbeholdt sig ret til at gribe ind i det gamle Østeuropa. Bush har hele verden som sin interessesfære. Sjældent er det amerikanske overherredømme blevet så klart illustreret og sjældent er der så stort et behov for et modspil til den amerikanske dominans. Desværre sker der på NATO-topmødet det modsatte. De europæiske NATO-lande bliver nu direkte involveret i Bush-doktrinen. Det betyder ikke, at USA vil begynde at tage hensyn til europæerne …"
Ja - der er et
behov for modspil til 'den amerikanske dominans'. Men hvor Holger K. Nielsen og
hans foretrukne afløser på posten som socialdemokratisk partileder
Mogens Lykketoft i grunden ser modspillet komme fra et styrket EU - den
nærmest etiske supermagt, Lykketoft fabler om - så viser Prag-mødet,
at der ikke er noget modspil. Der er kun det, som kommer fra gaderne. For selv
om USA arrogant og til Holger K. Nielsens fortrydelse tramper på 'europæerne',
så er de fælles globale interesser mellem de herskende klasser på
de to kontinenter overfor og imod resten af verden det, der tæller.
I Norge er der en kampagne i gang, som hedder 'Nej til det nye NATO'. I Danmark er der ikke noget i gang, hverken mod det gamle eller det nye NATO. Men det er der al mulig grund til. Også som et centralt spørgsmål for den ny fredsbevægelse: Ud af NATO. Ud af det nye NATO. Ud af Bush-doktrinens kløer.
Redaktionen 18. november 2002
Kommunistisk
Politik 23, 2002
Netavisen 21. november 2002