En verden mod krig

Leder
Kommunistisk Politik 21, 2002

Der er international masseaktionsdag mod en ny krig mod Irak den 26. oktober. I Washington, San Francisco, i Berlin, i Sverige, i Sydkorea - i en hel række lande verden over demonstreres der i stor skala på denne dag imod den krig, som hænger som en akut trussel ikke bare over det irakiske folk, men over alle verdens folk. Truslen har et navn: Den amerikanske imperialismes plan om verdensherredømme. Det er langt fra kun en drøm blandt ultrareaktionære amerikanere, men et konkret projekt, som Bush-administrationen poster USA's enorme politiske, økonomiske, propagandistiske og ikke mindst dets militære ressourcer i. Det er de amerikanske monopolers drøm, selvom det er en Bush eller en Rumsfeld eller en Cheney, der lægger stemme og ansigt til.
Den påtænkte kriminelle aggressionskrig mod Irak er blot et led i en endeløs serie af krige, USA har i sinde at udløse for at sikre sit verdensherredømme, som det entydigt har formuleret det i den berygtede Bush-doktrin 'National Security Strategy'.

Kun folkenes massive modstand kan nu stoppe krigen mod Irak. Kun folkenes revolutionære kamp kan sætte en stopper for den amerikanske imperialismes vanvittige drømme om at sikre sit globale herredømme med brug af en militærmagt, verden aldrig har kendt magen til. Det 20. århundrede så sig stillet over for en glubende aggressiv imperialistisk magt i Hitlertyskland, som også sigtede efter verdensherredømme på basis af krig. Men selv Hitlers ambitioner og hans militære styrke blegnede i forhold til den amerikanske imperialismes i begyndelsen af det nye årtusinde. Det amerikanske tusindårsrige er om muligt en endnu større trussel og udfordring for folkene end Hitlers var det.

I Danmark demonstreres der i fire byer den 26. oktober: Foran den amerikanske ambassade og folketinget i København, i Odense, Århus og Esbjerg. I København er der med initiativet 'Ingen krig mod Irak', der omfatter 43 partier, organisationer og bevægelser samt hundreder af enkeltpersoner, blevet skabt en bredere samling mod en konkret krig, endda før den er indledt, end det meget længe er set. Denne bredde er et udtryk for den massive modstand mod en ny Irak-krig i den danske befolkning og imod enhver form for dansk deltagelse i denne krig. Den er udtryk for en stadig stærkere afstandtagen fra Bush-administrationens og den amerikanske imperialismes krigskurs og den danske regerings følgagtighed. Det er et stort fremskridt for den danske antikrigsbevægelse at en sådan koalition er blevet skabt - og fra Arbejderpartiet Kommunisternes side ser vi det kun som et første skridt i en lang kamp mod det seneste amerikanske krigsprojekt. Denne koalition må udbygges både hvis krigen 'udsættes' eller den bryder ud.
Ungdommen har i Danmark som mange andre steder i verden været i forreste række for at stoppe Bushs krige. Nu er også arbejderklassen og andre brede folkelige lag, indbefattet de progressive intellektuelle, begyndt at sige fra.

APK har som parti og gennem deltagelsen i antikrigsorganisationer som 'Stop Terrorkrigen' i København bidraget væsentligt og aktivt til udløsningen af disse masseinitiativer. Det er en kendsgerning vi er stolte af - og som vi finder nødvendig at fremhæve. Det var et initiativ fra et ægte kommunistisk partis side, som har bygget et fundament, som en bred enhedsbevægelse mod krigen kan rejse sig på. Det er også en kendsgerning, som vil blive forbigået i tavshed ikke bare i de borgerlige medier, men også blandt mange af venstrefløjens organisationer, som ynder at betegne APK som 'sekterisk' og umulig at samarbejde med. Vi søger i praksis at bevise at det modsatte er tilfældet: En kommunistisk politik skaber og forener brede folkelige bevægelser. Opportunistisk politik, halehængspolitik, parlamentariske dagdrømme splitter og lammer.

Dette nummer af Kommunistisk Politik er lidt af et særnummer, som søger at afspejle bredden i krigsmodstanden internationalt og i Danmark. Derfor lyder også mange ikke-kommunistiske stemmer i bladets spalter. Samtidig er det en præsentation af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, som Arbejderpartiet Kommunisterne deltager i. En international kommunistisk organisering skabt i begyndelsen af 90erne for at styrke den revolutionære bevidsthed, retning og aktivitet overalt. En understregning af, at ikke marxismen-leninismen, den revolutionære kommunisme, har spillet fallit, som den borgerlige propaganda hævder - men at afvigelsen fra marxismen-leninismen, den moderne revisionisme, har betydet katastrofer både for socialismen og i de kapitalistiske lande.
Derfor optrykkes Konferencens grundlagserklæring - og dens seneste fællesresolutionen: STOP EN NY IMPERIALISTISK KRIG MOD IRAK!

Redaktionen den 22. oktober 2002

Kommunistisk Politik 21, 2002
Netavisen 25. oktober 2002