Strøtanker
Kommunistisk Politik 19, 2002
I
denne historiske periode, hvor USA er den eneste imperialistiske supermagt, er
det lykkedes den amerikanske højrefløj at få gennemført
en politik, der stræber efter USA's totale verdensmagt. En gruppe fremstående
højrepolitikere og -akademikere, hvoraf flere i dag har en fremtrædende
placering i Bush's regering og i medierne, udformede i 1997 et principgrundlag,
der bl.a. siger: "Det 20. århundredes historie må have
lært os, at det er vigtigt at møde trusler, før de bliver
farlige. Dette århundredes historie må have lært os at varetage
Amerikas ledende rolle."
Principgrundlaget udmunder i følgende
fire konsekvenser:
" Vi er nødt til at forøge forsvarsudgifterne
markant, hvis vi skal gennemføre vores globale ansvarlighed i dag, og vi
må modernisere vores væbnede styrker til fremtiden.
" Vi må
styrke vores bånd med demokratiske allierede og udfordre regimer, der er
fjendtlige over for vores interesser og værdier.
" Vi må fremme
politisk og økonomisk frihed i udlandet.
" Vi må være
ansvarsbevidste over for Amerikas unikke rolle med at bevare og udvide en international
orden, der er venligtsindet overfor vores sikkerhed, vores rigdom og vores principper.
Grundlaget
slutter: "En sådan reagansk politik med militær styrke og
moralsk klarhed er måske ikke velset i dag. Men den er nødvendig,
hvis USA skal bygge på århundredets succes og sikre vores sikkerhed
og vores storhed i det kommende århundrede."
Man må sige,
at Bush har levet op til de krav, hans bagland har stillet.
I
en bog fra 1999, Corporate Predators af Mokhiber og Weismann, på
dansk noget i retning af "Koncern-rovdyr", dokumenteres en stor
del af den amerikanske kriminalitet begået af monopolerne (corporates),
og som i øvrigt ikke findes i statistikkerne: forurening, dokumentfalsk,
økonomisk svindel, korruption og mord. Det er disse monopolvirksomheder
og deres interesser, der er det politiske grundlag for den politik, der føres.
Det
er disse monopolvirksomheders udnyttelse af arbejdskraften og svineri med miljøet,
der resulterer i, at der i 1996 kan remses tal op på årsbasis om levevilkårene
i det vidunderlige, succesrige Amerika som f.eks.:
-
126.000 fødes med større fødselsdefekter, der skyldes mangler
før fødslen.
- 1.000.000 børn løber hjemmefra på
grund af mishandling.
- 2.900.000 børn lider under alvorlig misrøgt
eller mishandling.
- 5.000.000 skades under arbejdet.
- 7-12.000.000 er
uden arbejde.
- 12.000.000 lider af kronisk hunger.
- 25.000.000 eller hver
10. søger mental hjælp.
- 40.000.000 eller flere er uden sygeforsikring.
-
80.000.000 eller hver 3. lever af en indkomst under 'mindstegrænsen', heraf
-
35.000.000 under fattigdomsgrænsen.
Misforholdene skriger
til himlen, mens Bush og hans bagland har travlt med at udvide magtsfæren,
så der kan tjenes flere og større profitter. Et oprør truer
i baghaven, så hvis oprørene sendes ud som kanonføde, så
er det problem løst (!?). Imperialismen lever endnu.
GBe
Kommunistisk Politik 19, 2002
Netavisen 1. oktober 2002