Der råder fortsat megen mystik
om, hvad der egentlig skete den
11. september 2001. Hvem stod bag det? Osama bin Laden er angiveligt stadig
ikke blevet dræbt. Der er kommet masser af oplysninger frem om forhåndsadvarsler
til de amerikanske efterretningsorganer og myndigheder, som der ikke blev reageret
på. Hvorfor?
Det er en kendsgerning, at 'krigen mod terror' blev proklameret
allerede den 11. september 2001 - ikke af den amerikanske præsident, men
af den tdl. israelske ministerpræsident
Ehud Barak i et interview på BBC.
Det er også en kendsgerning,
at allerede den 11. september blev Osama bin Laden udpeget som bagmand for terrorangrebet
- som USA ikke anede noget om, før det fandt sted. Få timer senere
var man parat til at gå i krig mod Afghanistan for at straffe den skyldige.
Det
er ikke tilfældigt, at det indtryk har lejret sig, at den 11. september
var en velkommen anledning og et påskud for at kaste verden ud i en permanent
tilstand af krig, anført af USA og med Israels Ariel Sharon og Englands
Toni Blair som faste partnere.
USA benyttede lejligheden til at sætte
sig i bevægelse for en ny 'antiterrorkoalition' og som første mål
at udskifte
det afghanske taliban-regime i en blodig krig for at indsætte Hamid
Karzai, en håndplukket USA-lakaj som ny præsident. USA's blodige felttog
i Afghanistan har krævet tusinder af civile direkte bombeofre - og titusinder
af dræbte som følge af krigshandlingerne og krigsvirkninger. Krigen
i Afghanistan er for øvrigt ikke slut: en partisankrig for at kaste besættelsesmagten
USA og de øvrige udenlandske styrker ud er i gang.
Og USA benyttede
lejligheden til at bide sig militært fast i Centralasien - et område,
som traditionelt har været russisk og kinesisk interessesfære. Et
udbygget system af militærbaser i de tidligere centralasiatiske sovjetrepublikker
er nu på plads - og USA bedre rustet til at sætte sine enorme olieinteresser
i området igennem. De nye geostrategiske magtforhold i Asien betyder, at
USA nu militært har omringet både Kina og Rusland.
Terrorkrigens andet offer var palæstinenserne. I ly af den har Ariel Sharon fået kuldkastet den såkaldte 'Oslo-fredsproces' og genbesat de palæstinensiske områder og alvorligt svækket det palæstinensiske selvstyre. Israel har ingen vilje til at anerkende en fir og uafhængig palæstinensisk stat - men planlægger tilmed at udvide undertrykkelsen af palæstinenserne gennem nye ,massakrer og fordrivelser, hvis den krig mod Irak, som Bush og Pentagon er opsat på at gennemføre, bliver en realitet.
Det tredje offer
for terrorkrigen var de demokratiske rettigheder i alle lande. Gennemførelsen
af terrorlovgivninger, rettet mod navngivne organisationer og mere generelt mod
den politiske protest er det alvorligste angreb på de borgerlige rettigheder
i de såkaldt demokratiske lande siden fascismen i 30erne og 40erne.
At
'kampen mod terrorisme' retter sig imod den folkelige modstand overalt og specifikt
mod de væbnede befrielseskampe rundt om på kloden ses af , at fredsforhandloinger
i lande som Colombia og Filippinerne er blevet afbrudt, mens regimerne nu med
amerikansk militær støtte søger en endelig militær løsning
ved at knuse befrielsesbevægelser som FARC og New Peoples' Army.
En halv
snes lande er sat på Bushs liste over slyngelstater, hvis regimer skal væltes
i løbet af den endeløse terrorkrig. Udover 'ondskabens akse' og
andre er Cuba nu ved at blive anbragt på denne liste.
Den
næste krig skal vælte Saddam Hussein og installere et amerikansk
lydregime i Irak. Det er, ifølge de amerikanske høge, kun 'første
skridt' på vejen til en total
nyordning af Mellemøsten - hvis rige olieresourcer skal sættes
under direkte amerikansk kontrol.
Tiden efter 11. september 2001 har været
et år med amerikansk imperiebygning. I det 21. århundrede optræder
USA som en klassisk kolonimagt, som utilsløret stræber efter totalt
verdensherredømme - politisk, økonomisk og militært.
Som
11. september 2001 blev brugt til at ophidse til krig mod Afghanistan, er årsdagen
blevet brugt til at ophidse til en ny krig mod Irak. De næste måneder
vil vise, om den kan forhindres.
'Krigen mod terror' har ingen afslutningsdato,
siger USA. Det har modstanden mod den heller ikke.
Ingen
krig mod Irak!
For et frit Palæstina!
Redaktionen 11. september 2002
Kommunistisk Politik 18, 2002
Netavisen
11. september 2002