Der er ikke meget opløftende for
Fogh-regeringen i de økonomiske udsigter. Selvom regeringens designer-politik
omhyggeligt undgår at få sat de virkelige problemer på dagsordenen
i den offentlige debat, så kan det dog ikke helt skjules, at en økonomisk
verdenskrise udvikler sig, og at også Danmark er hårdt ramt. De multinationale
selskabers store fyringsrunder er langt fra overstået. Senest har den amerikanske
computergigant IBM fyret 15.600 arbejdere, omkring 5 pct. af arbejdsstyrken..
I
Danmark er raseringen kraftig. A. P. Møller f.eks. - Danmarks største
og i alle retninger toneangivende multinationale - har lukket Stålvalseværket
i Frederiksværk med store konsekvenser for byen og egnen, og samme selskabs
Lindøværft på Fyn har i løbet af sommeren fyret 725
- over 25 pct. af dets arbejdere.
Det er ikke sådanne ting, regeringen
ønsker offentligt fokus på..
Til gengæld søger den
at spille ud med 'positive initiativer', der er beregnet til at skabe god medieomtale.
Overskrifter som f.eks. 'Forskning for våbenmilliarder' og 'Guldregn over
dansk forsvarsindustri' (Berlingske Tidende 14.08).
Krigsindustrien skal
opprioriteres. Ikke 'forsvarsindustri', men krigsindustrien. Nærmere bestemt
avanceret våbenteknologi først og fremmest beregnet til at koble
den danske rustningsindustri intimt sammen med den amerikanske terrorkrigsindustri.
Det er det reelle indhold og et hovedelement i regeringens økonomiske politik.
Fogh-regeringen satser politisk og økonomisk på Bushs USA.
Erhvervsminister
Bendt Bendtsen vil have gang i dansk våbenproduktion som underleverandør
til den gigantiske amerikanske rustningsindustri, som har fået sit største
opsving nogensinde under Bushs 'krig mod terror'. Rustningsbillionerne hentes
ved at skære ned på de sociale programmer efter parolen 'Raketter
i stedet for brød'. Også her er Fogh-regeringen en designerfremstillet
kopi.
Bendt Bendtsen 'store idé' er skabelsen af en såkaldt 'venture-fond',
der skal pumpe ny energi i militærforskning og produktion. Den skal finansieres
ved at konvertere allerede eksisterende modkøbsaftaler til fondsmidler.
Det danske militær er storkunde i udenlandske våbenfabrikker. Kontrakterne
afsluttes i regelen med aftaler om, at de pågældende våbenfabrikker
skal købe ind hos danske våbenproducenter. Der ligger allerede syv
milliarder kroner i sådanne aftaler, som de udenlandske fabrikanter er tilbøjelige
til ikke at overholde. Bendtsens ide er at lade en del af disse penge finansiere
projekterne, fratrukket klækkelige rabatter til de udenlandske selskaber,
der går ind på at indbetale nogle af pengene til fonden og indgår
et formaliseret 'udviklingssamarbejde' med danske våbenfabrikanter.
-
Så kan vi bruge nogle af pengene til at skabe vækst og arbejdspladser
i nye, men også eksisterende virksomheder, her under også IT-virksomheder,
siger Bendt Bendtsen (K) til den konservative avis Berlingske Tidende. Ifølge
avisen skal fonden bl.a. støtte forskning og udvikling af overvågnings-
og krypteringsudstyr samt flysimulatorer.
'Eksempelvis har den amerikanske
gigant Lockheed Martin fået tilsagn om en nedskrivning af sit udestående
med Danmark på 823 mio. kr. Modydelsen er en kapitaltilførsel på
21 mio. kr. til den nordjyske virksomhed Composhield', skriver Berlingske
Tidende.
Dansk våbenindustri skal med andre ord blive væsentligt
større og integreres fuldstændig med især det amerikanske militær-industrielle
kompleks. I praksis satser regeringen på den permanente terrorkrig som sit
vigtigste bud på en vej ud af den økonomiske krise. Nøjagtig
som George W. Bush gør det.
A.P.Møller er traditionelt tæt
knyttet til det konservative parti og den borgerlige regering. Og Mærsk
er samtidig tæt integreret i det amerikanske militær-industrielle
kompleks. Firmaet gav millioner af dollars til Bushs valgkampagne og satsede på
ham som præsident. Modydelsen er kommet i form af gigantkontrakter på
8 transportskibe, der skal spille en vigtig rolle i den planlagte amerikanske
krig mod Irak. Møller var også den afgørende tunge på
vægtskålen i at binde Danmark til Joint Strike Fighterprojektet, der
udvikler et nyt jagerfly, der skal afløse F16-flyene. Det er dette århundredes
største enkeltstående våbenprojekt. Og blandt andet gennem
Maersk Defence Data i Søndreborg satser Møller stort på IT-delen
af krigsindustrien.
Hvad der er godt for Maersk er godt for Danmark, mener
den borgerlige regering. Det betyder krig, krigspolitik og våben i stedet
for social oprustning.
Se også:
Øget
bistandshjælp til danske våbenfabrikanter
A.P.
Møller, Terma og dansk krigsindustri
Kommunistisk
Politik 16, 2002