Leder Kommunistisk Politik 14, 2002
Antallet
af dårlige betalere registreret i Ribers og andre gældsregistre er
voldsomt stigende. Det er et sikkert tegn på at danskerne har usædvanligt
ondt i privatøkonomien. Og det er igen et tegn på, at den økonomiske
krise, som også har ramt Danmark med massefyringer og virksomhedslukninger
(tilmed af hele byer som i forbindelse med A.P. Møllers lukning af Stålvalseværket
i Frederiksværk) for alvor er begyndt at bide. Fogh-regeringens politik
for udrensning af offentligt ansatte gør den ekstra mærkbar.
Men
officielt er krisen der ikke. Man hører ikke om den i medierne. Og hvis
den endelig er der (når nye panikker ryster aktiemarkederne), er den ikke
alvorlig. Højst et kortvarigt og forbipasserende onde.
Økonomien
er sund. Ikke mindst den amerikanske. Det har vi Bushs ord for. Og hans centralbankchef
Greenspans. Og dermed er verdensøkonomien sund. Og den danske er særdeles
sund. Det har vi Foghs ord for.
Euro'en er usædvanlig sund. Kapitalflugten
fra USA og den manglende investeringslyst har ført til en svækkelse
af den amerikanske dollar og til en styrkelse af euro'en, så de nu næsten
koster lige meget. Dermed ligger euro'en kun godt 10 procent under værdien
ved lanceringen for tre år siden.
Den styrkede euro er angiveligt blevet
enormt populær blandt danskerne, selvom deres privatøkonomi ikke
har fået det bedre. Den ene lederskribent efter den anden kan fortælle,
at danskerne har fået gigantiske tømmermænd og en bloc fortryder
vores Nej til euroen og ja til bevarelse af kronen ved den seneste folkeafstemning.
Det er nærmest et folkekrav at få en omafstemning - hvis man skal
tro medierne.
De samme medier har meget mindre travlt med at beskæftige
sig med, hvad den store møntombytning på en betydelig del af kontinentet
egentlig har betydet: gennemsnitlige prisstigninger i Euroområdet på
omkring 10 pct. Det er lige akkurat blevet rapporteret, at danskernes charterferier
i snit er blevet 20 procent dyrere i euro-land, hvor der tælles opad med
særdeles rund hånd.
Måske skulle et kommende afstemningstema
være: Ja eller nej til 10-20 pct. prisstigninger uden kompensation?
Den
danske regering - der nu udøver formandskabet i EU - har en vane med at
vente på signalerne fra USA. Kommer der ingen signaler, vil man heller ikke
kunne høre ekko'et.
Men nu er der kommet et klart og tydeligt signal:
Der er ingen økonomiske problemer. Næsten ingen, i al fald. Under
en kongreshøring fortale nationalbankdirektør Greenspan at til trods
for uroen på aktiemarkedet er amerikansk økonomi fundamentalt sund,
og at den er på vej mod fuld genopretning.
Alligevel vil recessionens
eftervirkninger stadig kunne mærkes et stykke tid endnu, og derfor har nationalbanken
ingen planer om at hæve renten, før økonomien viser mere entydige
tegn på fremgang.
- Effekterne af de seneste vanskeligheder vil blive
hængende lidt endnu, men når de aftager - og forudsat at der ikke
kommer flere chok - er amerikansk økonomi klar til at genoptage et mønster
af fortsat vækst, fortalte den tidligere så tilbedte økonomiske
superguru.
Kapitalejerne er imidlertid ikke så nemme at berolige efter
at enorme formuer er blevet spillet væk på børserne, da det
viste sig at det store økonomiske eventyr i Clinton-årene fik en
ende, og at det i øvrigt i vidt omfang var bygget på vildt overdreven
optimisme og falske tal fra direktionskontorerne, som har vist sig fulde af kriminelle
med milliardgager.
Der er mindst lige så mange tegn, der tyder på
en fortsat uddybning af krisen i den amerikanske økonomi, som på
det modsatte.
En ting, der i al fald står fast i forbindelse med den
nuværende krise, er, at den europæiske økonomi med den fælles
valuta euro'en ikke fungerer som verdensøkonomiens ny lokomotiv. Kun den
amerikanske spiller denne rolle. Investeringerne er ikke simpelthen blevet flyttet
fra USA til Europa, hvis aktierbørser har oplevet de samme nedture til
niveauet fra midten af 90erne som de amerikanske.
Rystelserne fra den amerikanske
krise vil gøre sig gældende i hele EU - og i Fogh-Danmark - usynlige,
uhørlige - men særdeles mærkbare, og i lang tid fremover.
Redaktionen 17. juli 2002
Netavisen 19. juli 2002