Kommentar Arbejderpartiet Kommunisterne
Der
bliver fra 1. juli rig lejlighed til at markere protesten mod den imperialistiske
globalisering, terrorkrigspolitikken og planerne for at udvikle EU til en ny imperialistisk
supermagt. Ministermøder, møder med statsoverhoveder fra andre verdensdele
og det store clou, EU-topmødet i december, følger så hastigt
som toiletbesøg ved diarré.
Særligt påkalder
tre planlagte møder sig også international interesse. Antiglobaliseringsbevægelsen
har forhåndsannonceret sin deltagelse ved det såkaldte ASEM-møde
i september mellem EU's regeringschefer og ti asiatiske regeringschefer. I november
kommer den russiske terrorkriger fra Tjetjenien Vladimir Putin - og protesterne.
Og i december, som sidste store klat, formandskabets afsluttende topmøde.
Gennem
lang tid har politi og efterretningstjenester med fornyede millionbevillinger
forberedt en modtagelse af de titusinder af udenlandske gæster til demonstrationerne,
der står i skærende modsætning til den luksuriøse velkomst
i Farumstil, som er forbeholdt de prominente folk. Der er indrettet celler og
ekstraordinære arresthuse, ransagninger og skærpet identitetskontrol
forberedes, skadestuer og lægeberedskab holder øvelser, og de nye
våben skal afprøves. Politiske turister skal føle sig så
lidt velkomne som asylsøgere efter vedtagelsen af Pia Kjærsgårds
udlændingelov.
Det officielle Danmark deltager gerne i globaliseringen
- men ønsker ikke at se globaliserede menneske.
Samtidig gennemfører
politiet en særlig mediekampagne om, at der forberedes voldelige demonstrationer.
Især er ungdomsbevægelsen 'Globale Rødder', der vil aktionere
gennem civile ulydighedsaktioner i bedste ikkevoldelige Gandhi-stil, blevet udskreget
som potentielle voldsmagere og terroristsympatisører.
Det er en bevidst
løgn.
Der er kun én deltager i topmødespillet, som
forbereder voldelige aktioner: statens voldsapparat. Det er et faktum. Blandt
alle de danske kræfter, der forbereder demonstrationer, hersker der enighed
om, at aktionerne er og skal være ikke-voldelige, festlige, farverige, fornøjelige,
seriøse - og have massekarakter.
APK arbejder for, at de store folkelige
bevægelser som fredsbevægelsen, antiglobaliseringsbevægelsen
og EU-modstanden kommer maksimalt til udfoldelse under topmødet og de øvrige
begivenheder. Det er gadens dagsorden: den politiske protest, som politiet forbereder
sig på at drukne i voldssnak og i regulær vold.
Kommunistisk
Politik 12, 2002