Der spindes guld på terrorkrigen. Den amerikanske
præsidents gentagne forsikringer om, at USA vil føre terrorkrig mod/i
op til 60 lande - angiveligt for at forhindre masseødelæggelsesvåben
i terroristhænder - og de gigantiske oprustningsbudgetter i USA såvel
som i mange andre lande verden over, har åbnet for storslåede fremtidsperspektiver
for våbenindustri og raketkonger.
Her vil Danmark også være
med. Den største og mest magtfulde danske (eller snarere dansk-amerikanske
koncern) Mærsk kastede millioner af dollars ind sammen med bl.a. våbenfabrikanten
Terma for at sikre dansk deltagelse i det 21. århundredes foreløbigt
største våbenprojekt: Joint Strike Fighter, det store projekt til
udviklingen af de næste årtiers kampfly til afløsning af F16-flyet.
F35 hedder den ny dræbermaskine.
- Vi gør det, for at projektet
overhovedet bliver til noget, siger A.P.Møllergruppens øverste
Jess Søderberg.
Den store portion penge betales af de danske skatteydere
- for at monopoler og våbenfabrikanter kan være med i 'udviklingsprojektet'.
A.P.Møller
er nært knyttet også til den amerikanske krigspolitik: Under Golfkrig
1 spillede dens flåde en væsentlig og værdsat rolle for krigsførelsen.
'Masseødelæggelsesvåben
må ikke falde i terroristhænder', siger den amerikanske præsident
som begrundelse for sin permanente krig. USA så helst amerikansk monopol
på dem - og søger i alle tilfælde at sikre sig total overlegenhed
på hele feltet af avancerede og sofistikerede våben til massedød
blandt civile.
I sammenhæng med den amerikanske terrorkrig, som indledtes
med angrebet på Afghanistan og som søger stadig nye mål, er
alverdens reaktionære regimer sat i bevægelse for at øge undertrykkelsen
og med militære midler befæste og udvide deres magtpositioner i terrorbekæmpelsens
hellige navn.
Atommagten Israel fortsætter sin statsterror i det besatte
Palæstina. Det er et falsk indtryk, medierne søger at skabe, når
de lader som om situationen er 'normaliseret'. Og førend foldbold-VM er
forbi kan verden have set en krig mellem to asiatiske atommagter, og to centrale
allierede med USA i den amerikanske 'krig mod terror': Indien og Pakistan. 1,2
millioner soldater er trukket sammen ved grænserne, og venter på signalet
til krig. Indien forbereder en lynkrig - og begge landes korrupte ledelser leger
med tanken om en 'begrænset atomkrig'. 12 millioner mennesker forventes
at gå til, ifølge sagkyndige britiske militærberegninger.
Det
er vanvid: Masseødelæggelsesvåbnene befinder sig allerede i
statsterroristernes hænder, og det er ikke udelukket, at de vil bruge dem.
Indien
beskylder Pakistan for at understøtte eller tillade islamisk terrorisme
i Kashmir. Indien selv gennemfører en kolonimagts barske undertrykkelsespolitik
i Jammu-provinsen, og den fundamentalistiske hinduregering under Vaipayee har
tilladt fundamentalistisk terror med afbrænding og nedslagtning af den muslimske
befolkning i Gujarat-provinsen i tusindvis.
General Mushareef, der kom til
magten i Pakistan ved et militærkup, er skabt og opfostret af USA. En marionet.
Det amerikanske luftvåben har fra starten på Afghanistan-krigen kontrolleret
det pakistanske luftrum og råder over talrige militærfaciliteter i
Afgthanistan. Amerikanske militærrådgivere og efterretningsfolk samarbejder
tæt med pakistanerne, som også aktivt har deltaget i det afghanske
felttog - på den pakistanske side af grænsen. 35000 pakistanske soldater
beskytter de amerikanske installationer i Pakistan.
Pakistan kan ikke føre
krig uden grønt lys fra USA.
England er en stor våbenleverandør
til begge parter i den indisk-pakistanske konflikt. Rusland og Frankrig har store
våbenaftaler med Indien. Det svenske Bofors har en ny kæmpehandel
med haubitser-kanoner i udsigt. Og mens USA opruster Pakistan har det også
en militærpagt kørende med Indien, der går ud på at 'forsvare
indisk territorium og forhindre aggression'. Den store 'fredsmægler' USA
har de tætteste forbindelser med begge stridens parter. Det er tilmed en
offentlig hemmelighed, at USA lader økonomiske midler tilflyde 'seperatister
i Kashmir' via Pakistan.
Altså: Den indisk-pakistanske konflikt er i
selve sin kerne et udtryk for og et resultat af den amerikanske del-og-hersk-politik
på subkontinentet. At der gennem mere end et halvt århundrede ikke
er fundet en holdbar politisk løsning på Kashmir-spørgsmålet
er simpelthen en afspejling heraf. Den amerikanske og vestlige imperialisme har
stærk interesse i en situation med permanent spænding i området.
Det kan - for der er ikke 100 pct. kontrol - føre til krig. Og til atomdød.
Se
også:
Indien
og Pakistan i krig om Kashmir?
Redaktionen den 4. juni
2002
Leder Kommunistisk Politik 12, 2002