BOYKOT ISRAEL-Kampagnen har haft enormt gennemslag - ikke mindst fordi den
er faldet sammen med Israels brutale militære offensiv mod palæstinenserne.
Boykot af israelske varer, kulturelle og sportslige forbindelser: Det er noget
at tage fat i - noget der kan protesteres gennem - i en situation, hvor afmagten
og uhyggen over rædslerne, der udspiller sig i konflikten og ikke mindst
i de besatte palæstinensiske områder, har været lammende tung.
Boykot-kampagnen er trængt igennem alle de mediebarrierer, der er blevet
opstillet, for at forhindre folk i at protestere mod den åbenlyse uret,
mod massakrer og menneskeretskrænkelser på stribe.
I Danmark som verden over har folk gennemskuet det afgørende spørgsmål:
Hvem er aggressor? Hvem undertrykker hvem? Konklusionen er entydig: Det er Israel,
som undertrykker Palæstina. Det er Israel, der må tvinges til fred.
Det er Israel, der afviser det arabiske fredsudspil og i stedet udløser
en barbarisk krig. Råbene fra de besatte, mishandlede, tank-indfattede
palæstinensiske byer og flygtningelejre er endelig trængt igennem
- og folk begynder at reagere.
I Danmark har der traditionelt været stor sympati for Israel. I statens
første årtier fremstilledes kibbutzerne på det nærmeste
som en slags levende socialisme, og tusinder af folk, som opfattede sig som
progressive, besøgte og arbejdede i kibbutzer. Først efter 1967
og den israelske okkupation af store arabiske områder udenfor staten Israel,
som sanktioneres af FN i 1948, begyndte tiltroen til Israel at vakle, især
blandt venstrekræfterne. Israels besættelse af Libanon og massakrerne
i Sabra og Shatila fik endnu bredere kredse til at tabe tiltroen til de israelske
hensigter.
Med Oslo-fredsprocessen voksede håbet om, at en varig og retfærdig
fredsløsning kunne etableres.
Men Israel har blokeret for freden - og med Ariel Sharons demonstrative provokation
for et Stor-Israel udløstes den nuværende intifada. Det var og
er Sharons og zionisternes mål at forhindre etableringen af en selvstændig
og levedygtig palæstinensisk stat, at undgå at give de nødvendige
indrømmelser, der trækker Israel tilbage til grænserne fra
1967, afvikler bosættelserne og finder veje for de fordrevne palæstinensiske
flygtninge til at vende hjem.
Israel er ikke et 'demokrati', andet end i yderst formel forstand: Det er hæren,
der har magten; alle dets toppolitikere er tidligere generaler. En efter en
bortfalder myter og propaganda-illusioner og
den nøgne sandhed bliver tilbage: Det er ikke 'det lille Israel', der
er truet af en overmægtig fjende, men det militariserede, atombevæbnede
og aggressive Israel, - økonomisk og militært pumpet op af verdens
eneste supermagt USA - der udgør en trussel mod sine naboer, mod palæstinenserne
og de arabiske folk, og er en stadig fare for freden i Mellemøsten. Israel
må stoppes. Sharons og Bushs krig mod palæstinenserne og araberne
må stoppes.
I en leder i Weekavisen den 4. april hed det:
'Uanset en forståelig harme over selvmordsbombernes grusomhed er en
balanceret kritik af israelere og palæstinensere i den nuværende
situation det samme som en ensidig støtte til Ariel Sharons projekt med
dets klare fascistiske træk.'
At sidestille statsterrorisme og terrorkrig med desperate svar på undertrykkelse
er at støtte krigen, aggressionen og undertrykkelsen.
Krigens sprog er det eneste sprog de israelske generaler og den israelske stat
forstår. De blev i Libanon indtil de blev tvunget ud af modstanden. Palæstinenserne
har - og det er helt grundlæggende at forstå - ret til at forsvare
sig mod besættelsesmagten - en ret sanktioneret international lov.
Palæstinenserne er heldigvis ikke bare ofre. Det er et folk der kæmper
for deres ret mod en tilsyneladende overmægtig fjende. Israels brutalitet
og fornyede aggression har forenet palæstinenserne i en fælles vilje
til at overleve, overvinde de enorme vanskeligheder og lidelser, og til at sejre.
Derfor kan Israel ikke vinde deres krig mod Palæstina. Den eneste militære
løsning for Israel er i sidste ende at fordrive hele den palæstinensiske
befolkning.
Det vil aldrig blive accepteret.
Moralsk har Israel tabt sin krig - uanset hvor meget terroristen Sharon råber
op om, at han bekæmper terror sammen med USA. Den vil også bryde
sammen politisk og militært.
Kommunistisk Politik 8, 2002