Hvem hørte under valgkampen noget om, at der ville blive skåret
en milliard på uddannelserne, hvis Fogh og Co. kom til magten?
Eller at regeringen ville gennemføre et nyliberalt ideologisk, politisk
og økonomisk felttog, som fra den første dag har stillet forgængeren
Schlüter i skyggen?
Det hørte ingen selvfølgelig noget om. Finansloven skulle nok
komme til at stemme - og der var ingen ende på de glade løfter
til befolkningen, krydret med sort snak om indvandrerne.
Endnu før den nye finanslov er fremlagt officielt, er det imidlertid
lykkedes Fogh og Co. at lægge sig godt og grundigt ud med store dele af
befolkningen. For dag efter dag er der sivet nye meldinger ud fra ministerierne
om nye mål for det nyliberale frontalangreb.
Arbejderne og fagbevægelsen; de arbejdsløse og folk på overførselsindkomster;
elever og studerende; lærere og universitetsfolk; kvindebevægelsen;
ulands- og bistandsorganisationerne; indvandrere og flygtninge: Der er ikke
meget tilbage, regeringen kan komme på kant med. Bortset fra selvfølgelig
det private erhvervsliv og dets fyldige lobbyorganisationer - men det sker ikke,
for Fogh-regeringen er deres regering og fører deres politik. Arbejdsgivernes,
kapitalens, Unionens politik.
Taktikken er amerikansk inspireret: Bombarder alt, hvad der bevæger sig! Masser af bomber! Flere til! Jo mere massivt, desto svagere bliver modstanden. Den enkelte protest drukner i det store smertensbrøl. Og bliv ved: Ryk frem, når folk tror, stormen er ovre! Overgå den forrige salve med den nye!
Klassekrigerne er i aktion. Reaktionens klassekrigere:
Fogh er holdt op med at snakke om 'minimalstaten'. Han er gået over til
at opbygge den.
Hele hans flok af kompetente spindoktorer, der doserer regeringspropagandaen,
sørger imens for at holde offentligheden beskæftiget med det, højreflokken
ønsker, med dryp af fakta og skyer af vildledning. Dag efter dag forsikrer
de, at Fogh er pålideligheden selv. At hans regering holder sine valgløfter.
Og meningsmålingerne viser fremgang …
Hvad er det for en 'stat' han, opbygger - hvilken model er det, som opstår på ruinerne af den svundne socialdemokratiske 'velfærdsstat', som Nyrup-regeringen gjorde sit til at rasere? Det er den nøgne kapitalistiske klassestat, hvor magten og informationen koncentreres i hænderne på regeringen og regeringsapparatet, og hvor monopolerne - f.eks. med en Thor Pedersen - er rykket direkte ind på udslagsgivende poster. Det er ikke længere professionelle politikere, men monopolernes betroede folk, der får magtens løftestænger i hænderne.
Massakren på råd og nævn er ikke i første række
en økonomisk spareforanstaltning. Det er i første række
et felttog mod en opinionsdannelse og viden, som ikke fra først til sidst
er regeringskontrolleret. Regeringen Fogh koncentrerer magten hos sig selv og
begrænser demokratisk indsigt, viden og kontrol.
For APK viser det, hvor skrøbelige de såkaldte demokratiske mekanismer
er under kapitalismen. De fjernes med et pennestrøg.
Fra socialdemokratisk side er tavsheden nærmest øredøvende.
En skarp verbal kritik hist eller pist. Og ellers ingenting. Socialdemokratiet
optræder, som om det stadig er lammet af valglussingen og indre strid.
Måske det ikke engang er det: Måske man bare lader Fogh gennemføre
de upopulære foranstaltninger (som er helt i overensstemmelse med opskrifterne
fra den store og hellige Europæiske Union) og håber på senere
at kapitalisere på, at folk udmattes til et regerings-comeback som i sin
tid efter de 10 sorte år med Poul Schlüter, Ellemann, Fogh og Bertel
Haarder.
10 år er lang tid at se frem til …
Fagtoppen gør ingenting. Den har meddelt, at regeringen angriber arbejderne,
de arbejdsløse, miljøet, sundheden og alt muligt andet. Og derefter
gør den intet.
Det er socialdemokratisk 'kamp for velfærden'.
De unge, eleverne og de uddannelsessøgende har fattet, hvad det drejer
sig om. Alle deres organisationer er gået sammen for at stoppe nedskæringerne
på uddannelsesområdet. De er gået i gang med at mobilisere
mod dem. De er begyndt at gå på gaderne og har varslet nye demonstrationer.
Det er, hvad der er brug for: samling og aktion. Blandt alle dem, som rammes
af de sorte klassekrigeres felttog.
Redaktionen 15. januar 2002
Kommunistisk Politik 2, 2002