Anders Fogh optrådte i sin nytårstale ikke i rollen som midtersøgende statsminister, men som nyliberal ideolog, der proklamerede at det 20. århundrede (også kaldet Socialdemokratiets århundrede) er slut - og at det 21. bliver --- USAs!
Den nye højre-regering har travlt. Den nærer ikke bare en næsegrus beundring for den imperialistiske storebror USAs militære og økonomiske krigspolitik verden over. Statsminister Fogh Rasmussen forsøger sig også med samme taktik som USA's indsatte præsident Bush - lad angrebene komme i en så hurtig og massiv bølge som muligt, før nogen for alvor når at reagere!
Her i januar vil regeringen forøge dansk krigsdeltagelse med afsendelse af endnu flere danske soldater og materiel til USA's og NATOs krig i Afghanistan. Regeringen vil øge de i forvejen overskredne krigsbudgetter og militærudgifter. Samtidig vil den gennemføre en nedskæring på 7 milliarder kroner på den nye finanslov. Regeringen planlægger i samme måned at få hastet sit forslag til terrorlov igennem , der betyder indførelse af rene politistatsmetoder.
Hver især er de nævnte ting kæmpeanslag mod den danske arbejderklasse og befolkning. Og tilsammen viser det en rakker-regering, der er ved at falde over sine egne ben for at udføre sine herrers ordrer. Ikke underligt at statsminister Fogh Rasmussen forsøger at camouflere disse handlinger i sin nytårstale til folket som den højeste form for frihed:
"Det gamle århundrede, det 20. århundrede, var præget
af klassekamp, folkemord, undertrykkelse, verdenskrige. Det var århundredet
for de totalitære ideologier. Totalitære ideologier, i hvis navn
mennesker blev undertrykt og dræbt for en påstået højere
sag. Det var kollektivismens århundrede. Systemernes århundrede.
Lad os gøre det 21. århundrede til frihedens århundrede -
præget af samarbejde, fred og respekt for det enkelte menneskes liv.
USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt.
For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge
tyranner frygter og foragter. Det amerikanske samfund er bygget på idéerne
om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance."
Hvor kvalmt kan det blive? Men bag de kvalmende dunster er der barske realiteter
i regeringens politik. Regeringens påståede opgør med systemer
- det formynderiske "velfærdsystem" til fordel for den enkeltes
valgfrihed - er bare en anden måde at sige, hvad det egentlig handler
om: Nemlig fuld frihed for monopolerne.
Væk med alle begrænsninger og hindringer for deres uhæmmende
hærgen.
Væk med tilkæmpede faglige rettigheder, regler og organisering.
Væk med offentlige råd og nævn der kan lægge hindrede
regler i vejen for monopolernes hærgen og udbytning af såvel mennesker,
miljø og ressourcer.
Væk med statsmonopoler på samfundsmæssige områder som
transport, sundhed, uddannelse og kommunikation, når de står i vejen
for at private monopoler kan tjene penge på områderne.
Det er monopolerne, der kræver uhæmmet privatisering af samfundets
værdier, og det er deres frihed og valgfrihed, regeringen værner
om.
Regeringens krigs- og privatiseringspolitik skal slås tilbage, inden
den for alvor ruller sig ud. Ikke med en "lad os vente og se" holdning.
Ikke med den socialdemokratiske oppositions fingeraftryks-taktik. Men med et
klart og utvetydigt NEJ. Ved at organisere konkrete protester mod regeringens
forskellige tiltag og samlede politik. Ved at organisere solidaritet og sammenhæng
i protesterne.
For regeringen er krigs- og krisepolitikken to alen ud af et stykke. De sætter
ikke vandtætte skodder op på deres side af klassekampen. Arbejderklassens
og dens allieredes styrke kommer heller ikke til fuld udfoldelse, hvis den begrænses
til spredte og isolerede aktioner.
Kommunistisk Politik 1, 2002