Kommentar af Dorte Grenaa
Arbejderpartiet Kommunisterne
Såvel SF som Enhedslisten blev som parlamentarisk underlag og støttepartier
revet med ned af den socialdemokratiske regerings fald.
Det burde kalde til eftertanke.
Men der er ikke meget der tyder på, at de to partier har brugt mange hverken
hele eller halve timer på blot at overveje deres hidtidige politik og
praksis.
Allerede på andendagen efter højrepartiernes valgsejr og socialdemokratiets
nederlag udtalte SF's Holger K. Nielsen:
-Også en Fogh-regering har behov for SF som brobygger til befolkningen
i EU-spørgsmål. Enhver regering har et megastort behov for, at
vi er med ved folkeafstemninger, hvis det skal blive et ja.
Man fristes nærmest til at betragte en sådan udtalelse som en vaneforbryders
automatiske telefonsvarer. SF vil fortsætte og forsvarer sit "nationale
forræderi" sammen med socialdemokratiet og de øvrige borgerlige
partier i tykt og tyndt.
På et så afgørende spørgsmål som EU-kampen,
den fuldstændige indlemmelse EU-supermagten med kommende afstemning om
Unionsforfatningen - der har SF ikke udgjort noget alternativ. Og SF vil forsat
ikke udgøre et alternativ, selvom de tillader EU-modstandere at leve
en skyggetilværelse i deres parti.
Allerede på andendagen efter valget sprang Enhedslisten fra deres egne valgløfter i København om vælte den forhadte Kramer Mikkelsen som overborgmester. De sprang lige tilbage i favnen på det socialdemokrati, som de har lavet budgetforlig med, for løftet om at beholde deres borgmesterpost trods tilbagegangen på to mandater.
Knap havde befolkningen stemt Nyrup-regeringen ud - ikke fordi Fogh-Rasmussen
var et tillokkende alternativ, da forskellen er næsten ens - men fordi
tilliden til den socialdemokratiske politik ikke kunne bære flere løftebrud,
asociale nedskæringer, mere krigs- og EU-politik:
Knap var det sket før Enhedslisten proklamerede, at socialdemokratiet
er klar til at føre en hel ny politik!
Socialdemokratiet har i konstitueringsaftalen højtideligt skrevet under
på at arbejde for:
"en social retfærdig udvikling i København, udvikle nærdemokratiet
og borgerinddragelsen, bekæmpe alle former for racisme og styrke integrationsindsatsen
over for flygtninge og indvandrede, en økonomisk og miljømæssigt
bæredygtig udvikling for byen - og ikke mindst nedsætte ventetiden
på en ældrebolig til højst 4 uger"
- Vi fik alle vores krav indfriet, udtaler Enhedslisten. Et stykke papir
med Kramer Mikkelsens autograf på - er det Enhedslistens krav ???!!!
Løfter om at opføre sig ordentligt fra et parti og en overborgmester
med fingrene dybt nede i den ene korruptionsskandale efter den anden!
De er ikke engang det papir værd de er skrevet ned på. Det har virkeligheden
vist gang på gang på gang.
Hvordan skal man kunne tage Enhedslisten alvorligt som et reelt alternativ til
Socialdemokratiet ?
Alle valgeksperterne sidder i disse dage og koger suppe på teorier om en pludselig højrebølge, der greb befolkningen og ramte partierne. Teorier om at den danske arbejderklasse og befolkning i disse krigs- og krisetider har nedsænket sig i en indadvendt "hjemstavns-nostalgi" og vendt globaliseringens og EU-Unionens spændende udfordringer ryggen, for blot at tænke på sig selv.
Sandheden er imidlertid, at Enhedslistens egen politik og praksis ikke har
kunnet fremvise et overbevisende alternativ til venstre for Socialdemokratiet:
Det mindste ondes politik er ikke nok!
I stedet for at afsløre og bekæmpe Socialdemokratiets hykleriske
og asociale BORGERLIGE politik, deltog Enhedslisten som dets støtteparti
i forlig, finanslov og som sikring for en EU og krigsregering.
Man kan ikke både være mod krig og dansk krigsdeltagelse og samtidig
støtte krigsregeringen!
Man kan ikke både være mod Unionen og støtte Unionsregeringen!
Man kan ikke både blæse og have mel i munden - uden at tabe mandater!
En sag som tyveriet af Den Sociale Pensionsfond viser, hvordan ikke bare Socialdemokratiet
og SF, men også Enhedslisten selv, er medvirkende til give højrekræfter
som Dansk Folkeparti luft og rum for deres sociale demagogi.
Enhedslisten påstår at være talerør for de folkelige
bevægelser, men har ikke - af hensyn til samarbejdet med Socialdemokratiet,
forlig om pinsepakke og finanslov - turdet stemme imod finanslovens årlige
ulovlige tyveri fra den beslaglagte pensionsfond og pensionisternes penge
Enhedslisten har ikke engang villet rejse kravet om at spærre fondens
konto, mens retssagen om tyveriet står på. Enhedslisten tog ikke
dette brede folkekrav fra hundredtusinder af pensionister op. Dansk Folkeparti
kunne solo rejse sagen i valgkampen. Pia Kjærsgård gjorde det i
den afsluttende partilederrunde.
Illusioner om socialdemokratiet koster ikke bare Enhedslisten dyrt. Det koster
arbejderklassen dyrt, at højrekræfter og partier som Dansk Folkeparti
får så frit spil, som de gør.
Nu gør den parlamentariske venstrefløj sig parat til at gentage
alle fejlene.
Men den borgerlige regering og dens politik skal og må bekæmpes
uden illusioner om socialdemokratiet. Ellers er ikke bare Enhedslistens og SFs,
men hvad der er meget værre: også arbejderklassens nederlag både
sikkert og vist.
Se også:
Enhedslisten
og SF som løftebrydere
Forræderi
og luskespil
Netavisen 23. november 2001