Kommentar af Ole Larsen, Interpres
På seksårsdagen for mordet på Israels statsminister Yitzhak
Rabin lørdag (4.nov.) fyldtes
Tel Aviv´s gader med titusinder af israelere der demonstrerede for en
fredelig løsning af Israels konflikt med palæstinenserne og mod
den zionistiske militærjunta`s fortsatte terror mod palæstinenserne.
Demonstranterne samledes på Rabin-pladsen under paroler som
"Mere end 9000 ísraelske og palæstinensiske ofre - hvor
længe til?"
Både demonstrationspladsen og dagen var opkaldt efter et offer for den
zionistiske terror.
Yitzhak Rabin blev myrdet af en af de mange zionister, som ville forhindre
at okkuperet jord blev givet tilbage til palæstinenserne.
Socialdemokraten Rabin som åbent talte om "at brække arme og
ben" på palæstinenserne, hvis de ikke makkede ret, blev altså
et offer for hans egne zionistiske livsdrømmme.
Rabin`s liv og drømme blev knust for seks år siden af en højre-zionist.
Og det zionistiske Israels drømme ligger også i ruiner. Ikke bare
er Israels politik og undertrykkelse af palæstinenserne og de andre arabiske
folk foragtet over hele verden.
Som en tegn på krisen for zionismen får den israelske hær
stadig sværere ved at rekruttere unge. Den 6.september erklærede
62 gymnasieelever i et åbent brev til Ariel Sharon, at de nægter
at gøre værnepligt i de palæstinensiske områder.
Motivet til modstanden mod værnepligten er ifølge de unge israelere,
som de skriver i brevet (citat): "den aggressive og racistiske politik
som den israelske regering og dens hær fører " og videre,
"jordekspropriering, henrettelser uden dom, husnedrivninger og tortur
er nogle af de forbrydelser som den israelske stat begår!" Gymnasieeleverne
opfordrer samtidigt andre værnepligtige og reserverne til at følge
deres eksempel.
Israels statsminister Ariel Sharon, en notorisk terrorist med flere tusind
palæstinensiske liv på samvittigheden står nu anklaget for
krigsforbrydelser ved en belgisk domstol (massakren på de palæstinensiske
flygtninge i Sabra og Chatila i 1982).
Samtidig har den zionistiske militærjunta optrappet den militære
vold og terror overfor palæstinenserne under den aktuelle Intifada. 754
(6.nov) palæstinensere har mistet livet og mere end 16.000 er blevet såret.
Særlig afskyelig er Israels politiske henrettelser af palæstinensiske
aktivister og ledere uden dom.
Det var den nu afdøde og fhv. israelske general og Turistminister Re´havam
Ze`evi som var en ihærdig fortaler for disse politiske henrettelser, som
blev fordømt af den demokratiske verdensopinion. Ze`evi ville at Israel
skulle udvide sine bosætninger og fordrive palæstinenerne fra hele
Vestbanken og Gaza, altså "kaste palæstinenserne i havet"
- for nu at fejlcitere zionisterne.
Når USA blev ramt af terroraktionerne den 11.sep. var Ze´evi overbevist
om at , (citat): "Nu har vi chancen for at udrydde det palæstinensiske
element", som han udtrykte sig i den israelske militærradio.
Israels Turistminister Ze´evi foreslog altså en "Endlösung"
på Israels konflikt med palæstinenserne, ligesom han anvendte ordet
"lus" om palæstinenserne.
Paralellen til nazisterne propaganda-film med rotter der skulle forestille de
"jødisk-kommunistiske untermenschen" er åbenbar.
Den zionistiske militærjunta har alene under Al-Aqsa-Intifada`en henrettet
over 70 palæstinensiske politiske ledere uden dom.
Et klimaks på denne zionistiske henrettelsesbølge var det feje
mord på Folkefronten til Palæstina`s Befrielse, PFLP`s Generalsekretær
Abu Ali Mustafa den 28 august.
Dermed viste Israel hele verden at de foragter fredsbestræbelserne , og
ikke går af vejen for at udrydde de palæstinensiske ledere fysisk
hvis det fremmer deres zionistiske mål.
Abu Ali Mustafa arbejdede i PFLP´s officielle hovedkontor i Ramallah,
som var fredet og anerkendt ifølge den såkaldte Oslo-overenskomst
fra 1994. Derfor arbejdede Abu Ali Mustafa åbent og ubeskyttet på
PFLP`s hovedkontor i Ramallah. Med dette feje terror-attentat, udført
med højteknologiske våben leveret af Washington, knuste Israel
de sidste rester af Oslo-overenskomsten.
Nu troede zionisterne naivt at de kunne fortsætte med disse henrettelser
uden dom, af palæstinensiske ledere.
Godt nok kom der "protester" fra Israels allierede i Washington og
EU , men Israels regering havde lært at palæstinenserne aldrig svarede
igen med attentater på Israels politiske ledere.
Derfor rykkede det israelske militær i dagene efter terrormordet på
PFLP´s generalsekretær, frem med tanks ind i de palæstinensiske
områder, besatte Beit Jala og øgede deres provokationer, krænkninger
og mord på palæstinenserne.
Den politiske henrettelse af PFLP´s Abu Ali Mustafa blev besluttet i den
israelske regering og Nyrups partibroder, den israelske Transportminister Efhraim
Sheh (Arbejderpartiet), forsvarede henrettelsen som "legitim og nødvendig"
.
Naturligvis kunne PFLP og palæstinenserne ikke lade disse israelske henrettelser
uden dom fortsætte uden at give Israel en lærestreg, i et sprog
som desværre er det eneste zionisterne forstår.
Med den modige og retfærdige likvidering af den israelske "nazist"
og Turistminister Re`havam Ze´evi svarede PFLP igen i et sprog, som de
israelske mordere forstår.
Idag ser vi at Nyrup -regeringen, gennem Undervisningsminister Margrethe Vestager
vil straffe Internationalt Forum (IF) for deres aktive støtte til PLFP.
Det er en ensidig støtte til den israelske regerings terrorpolitik overfor
palæstinenserne.
Nyrup-regeringen forsøger også med dette forslag at fedte sig endnu
mere ind hos de Nato-allierede i Washington og overhaler samtidig Venstre højre
om.
Det blev åbenbart med den såkaldte "terror-pakke", der
bygger på EU´s "rammeaftale", hvor der tales om terror
som
"handlinger der begås ulovligt for at opnå at skade eller
ødelægge et lands eller en international organisations politiske,økonomiske
eller sociale strukturer".
Med tanke på antallet af socialdemokratiske og borgerlige regeringsindgreb
i overenskomsterne, står det klart at arbejderklassens landsomfattende
strejker mod regeringsindgreb kan opfattes som "forsøg på
at skade et lands politiske, økonomiske eller sociale strukturer",
altså terrorhandlinger, som EU definerer dem.
Nyrup forsøgte reelt at lukke munden på arbejderklassen ved at
kriminalisere støtteudtalelser og solidaritet med strejker (generelstrejker)
og modstandsbevægelser i andre lande.
Dermed viste den radikal-socialdemokratiske regering, at den ikke skyer noget
middel for at tilfredsstille dens allierede i Washington og i EU.
Selv de USA-betagne og højre-liberale redaktører på Jyllands-Posten
så sig tvunget til at protestere på lederplads mod Nyrup`s forsøg
på forbyde solidariteten med arbejdere og undertrykte folk.
Med Margrethe Vestagers forslag om at fratage IF statsstøtten, hvis de
ikke fordømmer palæstinensiske PFLP, udstiller Vestager hele Nyrup-regeringen
uselvstændige og underdanige fedteri for Washington og Bruxelles.
Man kan sige at regeringen fortsætter en "stolt" radikal-socialdemokratisk
tradition fra Staunings samarbejdsregering med det Tredie Rige til vore dages
Nyrup, der underdanigt svarer: "Sig hvad I vil have" på USA´s
begæring eller "justerer" efterlønnen for at tilfredstille
EU´ s udenomsparlamentariske lovgivning.
Nyrup-regeringen har overgået og overhalet alle tidligere regeringer højre
om. Mens værdierne på den kapitalistiske aktiebørs er blevet
tre-doblet i Nyrup´s otte år har arbejderklassen og især de
arbejdsløse har måttet betale regningen: Schlüter-regeringen
vovede ikke at snakke om at reducere dagpengeretten fra 7 år til 9 måneder,
det har Nyrup gennemtvunget, ligesom de arbejdsløse tvangsaktiveres uden
effektive modaktioner fra den socialdemokratiske fagbevægelse.
Den radikal-socialdemokratiske regering fortjener ikke en dag mere på
regeringstaburetterne.
Det er derfor velfortjent at november måned sikkert bliver den sidste
for både Nyrup,Vestager og de øvrige radikal-socialdemokratiske
ministre.
interpres@work.utfors.se
Netavisen 13. november 2001