APKs formand Dorte Grenaa
Hvordan ser du på året der gik?
Dorte Grenaa: Mange vil nok sætte datoen den 11.september som
den skelsættende begivenhed for år 2001. Men i så fald er
det den største propaganda-undskyldning for at iværksætte
USA-imperialismens nye terrorkrig om verdensherredømme, som verden
endnu er blevet præsenteret for. Og i ly af den har reaktionen overalt
sat en offensiv i gang, hvor begivenhederne afløser hinanden næsten
hurtigere, end vi kan nå at registrere dem.
For at kunne tænke og handle er det vigtigt at holde fast i, hvad det
er, der egentlig foregår. Forleden dag så jeg i TV billedet af
en lille brasiliansk pige med en stor ny dukke i hånden. Dukken hang
fuldstændig slapt ned i hendes arm - rædslen og vantroen stod
mejslet i hendes ansigt. Regeringen havde annonceret gratis juleudgaveuddeling
til de fattige i en af Brasiliens mange slumbyer. Mødre og børn
blev trampet og mast ihjel under vægten af titusindvis af fattige, der
strakte hænderne frem mod illusionen om barmhjertighed.
Kapitalismen er tragedie, forbrydelser og død, hvad enten det sker
med klyngebomber forklædt som madpakker, smidt ned fra amerikanske krigsflyvere
til afghanske børn, eller den optræder forklædt som julemand.
Det er de riges krig og klassekamp mod de fattige og undertrykte. Det er den,
vi ser på verdensplan, hvor USA-imperialismen tordner frem med sin "ny
verdensorden" og hele sit hylekor af en krigsalliance i en krig, som
de oven i købet selv har annonceret vil vare i årevis. Det er
de riges krig mod arbejderklassen og de fattige.
Vi ser den også i beslutningerne fra det seneste EU-topmøde i
Laeken, hvor EU -monopolerne kræver en fuldblods Union, en supermagt
stærk nok til at kræve dens "retmæssige" bid af
den ny verdensorden.
Og det er de riges kamp mod arbejderklassen, vi ser herhjemme med den ny højreregerings
angreb.
Der er et pragtafsnit i John Reeds "Ti dage der rystede verden"
fra den russiske revolution, hvor en dreven opportunist forsøger at
forklare en arbejdersoldat, der står vagt foran det besatte Vinterpalads,
hvorfor revolutionen må stoppe nu, hvor den er ved at sejre. Han bruger
alle de argumenter, løgne og kneb, der ville have gjort ham til stjernerapporter
på CNN i dag. Og hver gang får han samme svar:
"Jeg kan ikke bevise du har uret, men jeg ved én ting - der
findes to klasser, arbejderklassen og borgerskabet".
Hvem der fik ret af de to, det ved vi. Og det er forsat den pointe, der kan
skære igennem til benet og give os den nødvendige klarhed i alt
det vi ser, alt det vi hører og ikke mindst alt det vi gør.
Lige nu bliver der råbt fra alle sider til den palæstinensiske
intifada og folk: - Læg stenene fra jer og gå lydigt til slagtebænken
i takt med den israelske krigsmaskine rykker frem. Et helt folks kamp,
drømme og håb om at kunne leve i deres eget land i fred skal
knuses under feltråbet Jagt terroristerne, ned til sidste mand! Magthaverne
kan vende alting på hovedet, kalde krig for humanitært arbejde
og fredsbevarende, kalde undertrykte folk, der kæmper for retfærdighed
for terrorister og kriminalisere dem, der arbejder for fred og solidaritet
- alt det kan de gøre og mere til. Men de kan aldrig stoppe klassekampen,
stoppe de undertrykte folks kamp for retfærdighed. Kun borgerskabets
og imperialismens eget nederlag kan sætte en stopper for deres krig,
terror og uretfærdighed.
Så en helt personlig bemærkning til året gik. Jeg er godt nok glad for at være marxist-leninist og med i et parti som APK, hvor vi ikke lader os blæse ud af den skærpede klassekamp. Hvor vi tværtimod er i stand til møde den ny politiske dagsorden med konkrete forslag til, hvad der skal gøres for at udvikle klassekampen.
Hvilke opgaver ligger der i år 2002?
To ting og de hænger sammen: Der skal føres konsekvent kamp
mod Foghs højreregering, samtidig med at illusioner om socialdemokratiet
bekæmpes, så vi både for rejst en kamp for at slå
Foghs 100 dages-program tilbage, der hurtigt er blevet til 100 angreb, og
så det forhindres, at en bevægelse mod den foghske nyliberalisme
spændes for den socialdemokratiske vogn. Det betyder aktivitet, aktioner
og demonstrationer, der er med til styrke opbygningen af en kæmpende
bevægelse.
Mere eller mindre spontane initiativer som 'Stop højredrejningen' har
allerede set dagens lys. Vi sigter imidlertid på at udvikle kampen mod
højreregeringen og højrepolitikken som en bred og mangesidet
bevægelse, der må udvikle sit eget politiske program med hovedelementer
som
- Stop for udlicitering og privatisering
- Nej til at arbejderklassen og det store flertal skal betale den kapitalistiske
krise
- Forsvar arbejderklassens levevilkår - Forsvar arbejdsløse og
bistandsmodtagere - Forsvar de faglige rettigheder og organisationer
- Bekæmp terrorpakke, udvidet politikontrol og militarisering
- Bekæmp fremmedfjendskheden og stramninger af flygtninge- indvandrerpolitik
- Nej til dansk krigsdeltagelse! Forlad krigskoalitionen
- Stop EU og EU-forfatning - Ud af EU
Det er sagt sådan i paroleform. Men hele ideen i det er jo, at få
samlet modstanden og kræfterne, så vi ikke står i hver sin
bås med hver vores vrede og harme, når hele viften af angreb kommer
fra samme kant. Det er den igen med de to klasser - arbejderklassen og borgerskabet.
Og så forståelsen for, at de mange brede grupper - skoleeleverne,
pensionisterne, de arbejdsløse og udstødte, de studerende, EU-modstanderne,
krigsmodstanderne, anti-nazister og anti-racister - alle har brug for hinanden
og for at hinandens kræfter og krav kan smelte sammen i en dynamisk
kæmpende bevægelse med et klart perspektiv.
Lige nu er der ligesom lagt et låg af opsplitning og selvcensur henover
mange bevægelser - vi holder os i praksis snævert til vores eget
lille område og hjørne. Hvad skal man kalde det? Socialdemokratisk
5-øres politik, der ikke rigtig rykker nogen steder hen. Det duer slet
ikke. Og det er helt ude af trit med hvor klassekampens puls og hjerteslag
er henne. Det er derfor, vi snakker om at illusionerne om socialdemokratismen,
hvad enten de fremføres af dem selv eller deres små støttepartier
på venstrefløjen, skal bekæmpes. De står simpelthen
i vejen for udviklingen af den kæmpende bevægelse. Og så
må de jo flyttes, så den kan få plads.
Du startede med at sige der var to ting …
Ja, den anden og helt grundlæggende retning for vort arbejde er opbygningen af den bredest mulige folkefront mod den imperialistiske krig og reaktionens globale offensiv. Vi ser hele denne kamp som en afgørende baggrund for og del af den danske klassekamp - med fokus på bekæmpelsen af den amerikanske imperialisme, den angloamerikansk-israelske krigsalliance, og NATOs og EU's deltagelse i den imperialistiske krig. Den drejer sig om kontrol med Mellemøsten og Centralasien, om beherskelsen af olien omkring Den persiske Golf og í Kaukasus. De første to ofre for krigen har været Afghanistan og det afghanske folk, og Palæstina og det palæstinensiske folk. Solidariteten med palæstinenserne er i denne sammenhæng helt central. En række andre lande er udpeget som kommende krigs mål i 2002.
Den sociale kamp, kampen på arbejdspladserne, mod EU og mod krigen
- de hænger sammen. Bag det hele vil vi se den økonomiske verdenskrise
blive yderligere uddybet - det betyder hver gang og også nu arbejdsløshed,
krise og krig.
Vi ser en hel ny fredsbevægelse vokse frem og den vil vi gøre
vores til bliver så bred og slagkraftig som mulig.
Hvad med APK selv?
Faktisk er det jo kun halvanden år siden, vi stiftede APK, det glemmer
vi næsten selv nogen gange. Jeg synes vi er nået langt. Men vi
har jo heller aldrig gået i små sko, de klemmer bare. Så
hvert fremskridt rykker næste større mål frem til konkret
løsning. Et at de store skridt vi har taget i løbet af året
har været etableringen af det elektroniske dagblad Netavisen.
Det betyder noget, at de politiske vurderinger af den internationale og nationale
klassekamp kan komme ud dagligt og blive omsat til handling. Man kan sige,
vi har fået brudt hul i den såkaldte alternative venstrefløjs
presses blokade og fået genskabt den revolutionære dagspresse.
Vi har lige ved at afslutte en meget stor økonomisk indsamling på
200.000 kr., så vi fra det nye år for alvor kan komme i gang med
en længe savnet bog- og presseproduktion.
Partiet står i en rigtig god situation, som vi må forstå
at udnytte. Vi er jo altid for få organiserede kommunister, så
det er en af opgaverne i dette nye år, at få oprettet flere partiafdelinger,
gjort partiet større og rodfæstet vores kommunistiske arbejde.
I den internationale kommunistiske bevægelse drages der i disse år
meget nyttige og vigtige erfaringer rundt om i de revolutionære kampe
i verden. Erfaringer som vi har gensidig nytte af at udvikle og som vores
parti deltager i.
Så jo, jeg synes godt jeg kan være optimistisk på APKs vegne.
Det kommende års klassekampe kommer til at kræve alt det vi har
i os - situationen er alvorlig - men når vi forbinder os med den kæmpende
bevægelse, som vi gør, så mangedobles kræfterne.