Hvilket valg?
Arbejderpartiet Kommunisternes valgudtalelse
Demokratisk set er det en tvivlsom affære at udskrive folketingsvalg oveni
kommunalvalget. Kommunalpolitikken bliver helt overskygget af slagsmålet
om sæderne på Christiansborg og regeringstaburetterne. Det er i
al fald en effektiv måde at lægge låg på ligkisteskandaler
og alle de andre lokalpolitiske skandaler . . .
Sjældent har Socialdemokratiet og oppositionen stået tættere på hinanden - og udfaldet står klart uanset hvem, der kommer til at danne regeringen efter folketingsvalget: Det bliver en reaktionær og krigsliderlig regering. Den vil føre Danmark dybere ind i USAs globale terrorkrig. Den skal sikre Danmarks endelige forvandling til en delstat i Den europæiske Union i forbindelse med dennes ny forfatning i 2004. Det vil også en arbejderfjendtlig regering, som vil lade de arbejdende betale for krigen og den økonomiske krise, som nu udvikler sig i Danmark og verden. Til gavn for storkapitalen og de multinationale.
Hverken Rasmussen eller Rasmussen
Folketinget er domineret af to blokke, anført af hver sin statsministerkandidat
Rasmussen.
Begge disse blokke støtter USA's og NATOs krig mod Afghanistan. Begge
disse blokke går ind for dansk krigsdeltagelse. Begge støtter udviklingen
af Den europæiske Union til en imperialistisk superstat. Begge vil have
fjernet de danske forbehold hurtigst muligt. Ingen fører en selvstændig
udenrigspolitik.
Begge vil undergrave de demokratiske rettigheder og retssikkerheden med den
ny terrorlovgivning og anden lovgivning. Begge puster til fremmedhad. Begge
vil - i den ene eller anden form - lade de arbejdende, arbejdsløse, pensionister
betale for krisen og krigen. Begge gennemfører udliciteringer og privatiseringer
til fordel for storkapitalen. Begge gennemfører slavisk EU's direktiver
og indenrigspolitik.
De virkelige skillelinjer i dansk politik går ikke i folketinget og mellem 'blokkene'. De går mellem et flertal i folketinget og befolkningsflertallet på disse store spørgsmål. Selvom der er et massivt flertal i folketinget for EU og unionsopbygningen, for ØMU og euro, for krigsdeltagelse og terrorkrig - så findes der ingen massiv folkelig opbakning bag denne politik. To gange har disse flertal måttet indkassere et Nej ved EU-folkeafstemninger. De ville tabe en afstemning om dansk krigsdeltagelse mod Afghanistan.
Derfor kan APK ikke anbefale SF eller Enhedslisten
En stemme til SF eller Enhedslisten er en stemme til Nyrups blok. De er begge
støttepartier for en socialdemokratisk krigs-, unions- og nedskæringsregering.
De har begge været faste deltagere i gennemførelsen af den ene
sorte finanslov under Nyrup efter den anden.
De er 'kritiske støtter', javel - men først og fremmest støttepartier.
SFs vaklende EU-politik og forræderiet mod Nej'et i 1992 bør ikke
glemmes. Ej heller den kendsgerning at partiet støtter USA's terrorkrig
og dansk krigsdeltagelse.
Enhedslisten kunne have stillet sig i spidsen for at give arbejderklassens og
flertallets modstand mod den fælles borgerlige og socialdemokratiske politik
mæle og kraft på Christiansborg. Men da Nej'et til euro'en var hjemme,
gik partiet i forhandlinger med Nyrup-regeringen om en EU-finanslov. Og da der
for alvor skulle siges fra overfor USA's og Nyrups krigspolitik vaklede de i
den afgørende situation. Som socialdemokratisk støtteparti har
EHL skadet og skader udviklingen af arbejdernes og de folkelige bevægelsers
kamp.
Derfor kan APK hverken støtte Enhedslisten eller SF.
APK arbejder på sigt på at skabe et reelt parlamentarisk alternativ
- på klassekampens grund.
Skal USA's terrorkrig og den danske krigsdeltagelse stoppes
-
Skal angrebene på de demokratiske rettigheder slås tilbage -
Skal Danmarks forvandling til en delstat i EU forhindres -
Skal krigen og krisens byrder bæres af andre end de arbejdende -
Så er der kun én mulighed og et valg:
Styrk arbejderklassen og den folkelige kamp
mod den reaktionære krigs-, krise- og unionspolitik!
Styrk den organiserede kamp uden for folketinget
Centralkomiteen 4. november 2001