”Det største bluffnummer i nyere tid”. Sådan betegnede
Nyrup Venstres forslag om at forlænge barselsorloven til et år.
Altså lige indtil Nyrup selv fremsatte forslaget. Statsministeren benyttede
SiD-Industris landsmøde til at forklare sin kovending. Nu vil regeringen
og Socialdemokratiet selv fremsætte forslaget til efteråret.
Der er gået valgkamp i barselsorloven. Og der er stemmer i barselsorlov.
Det vidste Venstre, og det ved regeringen. Så regeringen har overhalet
Venstre indenom – den vil nemlig både udvide barselsorloven og beholde
forældreorloven. Det parlamentariske valgcirkus kører derud ad
i en valgkamp, hvor den eneste mangel er selve valget.
Forældrenes og børnefamiliernes reelle problemer tages imidlertid som gidsler i denne sag. Det er som nybagt forælder en umulig situation at stå uden pasningsmulighed efter endt barselsorlov. Kommunerne og regeringen lever langt fra op til den pasningsgaranti, de selv har givet. I den situation står man over for at miste både arbejde og understøttelse, da ”man jo ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet”. Nogle kommuner finansierer en ung pige i huset. Andre forældre må selv sammensætte et stort puslespil af øvrige familiemedlemmer og venner for at få arbejde og børn til at gå op. Børnene kastes rundt, familien kastes rundt i en ond cirkel af stress og jag. Og er man enlig mor – ja, så hænger man på at klare den selv.
Men barselsorloven er kun en del af problemet. En udbygning af vuggestuerne
til at dække det reelle behov ville betyde, at man kunne nyde sin barselsorlov
i den fred og ro, som nybagte forældre og børn har behov for. Daginstitutionspladser
burde være gratis. Som kompensation for at stille de bedste af dagens
timer til rådighed for arbejdsgiverne.
I de fremsatte forslag ligger der imidlertid den stik modsatte udvikling gemt.
Nemlig EU udviklingen og harmoniseringen, der arbejder for helt at afskaffe
den danske model med vuggestuer og børnehaver. De skal nedlægges
og erstattes af førskoleinstitutioner for de et- til femårige.
Derefter hedder det tidlig skolestart. Der er altså brug for, at forældrene
selv klarer det første år.
Venstre fremturer med familiens frie valg til selv at vælge, om det er
mor eller far, der tager orloven. Vel vidende, at de økonomiske realiteter
betyder, at det bliver kvinderne, der sendes tilbage i familien. At kvindernes
stilling på arbejdsmarkedet gøres endnu mere usikker. Socialdemokratiet
håber at score på ligestilling med forslaget om, at en del af orloven
kun kan tages af fædre. Et forslag, de ved vil ryge ud igen under realitetsforhandlingerne.
Hvis de virkelig mente det, ville forslaget hedde fuld løn under barsel
som en social ret for alle.
Venstre vil finansiere sit forslag med penge fra den forhadte discount-tvangsaktivering
og forældreorloven, der er nede på 60 pct. af en understøttelse.
Altså lade nogle af dem, der er mest i klemme, betale. Socialdemokratiet
vil lave endnu en central fond, der udligner arbejdsgivernes omkostninger.
Et virkeligt løft for børnefamilierne vil være at nedsætte
den daglige arbejdstid til 6 timer for både kvinder og mænd. Den
reelle daglige arbejdstid skal ned, sådan så der er tid og kræfter
til at tage sig af børn og familie for begge køn. 6 timers arbejdsdag
og 6 ugers ferie.
Nyrup lovede på SiD-Industris landsmøde, at forslaget om forlænget
barselsorlov vil indgå i en samlet børnepolitisk reform omhandlende
børn fra nul- til syvårsalderen. Men i modsætning til at
ville sikre lige sociale rettigheder for alle, pegede statsministeren på,
at den fremtidige familiepolitik bør være mere individuelt skruet
sammen. Tilpasset EU’s socialpolitik om at lade arbejderklassen klare sig
selv.
”Jeg tror, vi i de kommende år skal indrette os tidsmæssigt
således, at vi arbejder klogere over hele livsforløbet,” kundgjorde
Nyrup. Oversat til almindelig dansk betyder det: Vi skal have indført
EU’s livsarbejdstids-kvoteordninger på det fleksible arbejdsmarked.
At det bliver på børnefamiliernes betingelser frem for arbejdsgivernes,
skal man være Euro-socialdemokrat for at påstå. Kravet om
en bedre barselsorlov og en børnepolitiskreform må derfor rejses
i sammenhæng med 6-timerskravet og kravet om fuld daginstitutionsdækning.
Redaktionen 21. maj 2001
KP11, 2001