"Ingen skat eller afgift må stige i kroner eller procenter, hvis
vi kommer til magten." Det budskab rejser Venstres formand Anders Fogh
Rasmussen og næstformand Lars Løkke Rasmussen i øjeblikket
rundt og optræder med.
Valgflæsk? Ja. Og netop skatten ser ud til at blive et af det kommende
valgs hovedtemaer.
I USA har den amerikanske kongres netop godkendt præsident Bushs lovede
plan for omfattende skattelettelser til de velstillede. Et valgløfte,
der bragte Bush til magten (skønt det aldrig blev opklaret, hvem der
egentlig fik flest stemmer ved det demokratiske valg).
I den hjemlige valgkamp er skattespørgsmålet lidt mere kompliceret
for Fogh Rasmussen. Befolkningen skal bildes ind, at det gælder om at
stoppe den uhæmmede skatteflåning.
Monopolerne og erhvervslivet skal sikres, at deres lave skat fortsat falder.
EU-skatteharmoniseringerne skal på plads inden for de næste par
år. På alle tre ting er Socialdemokratiet en hård konkurrent.
I USA så krigsindustrien en klar fordel i at indsætte Bush med
hans missilskjoldsprogram med nye milliardordrer. Herhjemme støtter den
socialdemokratiske statsminister såvel det amerikanske som EUs milliard-missilkrigsprogram
(om ikke i ord, så i handling).
I USA så olieindustrien en klar forretning i Bush, der straks ophævede
alle miljøhensyn frem for profit. Herhjemme har A. P. Møller og
DUC under Nyrup-regeringen fået så frie hænder skattemæssigt,
at de sidste år ikke bare kunne fordoble deres indtjening efter skat til
10,9 milliarder. De blev fritaget for den særlige kulbrinteskat, der ellers
lovbestemt skulle falde i gode produktionsår.
Under Nyrup-regeringen er selskabsskatten, aktieskatten og formueskatten sat
ned og ned. Den forsatte skattesænkning for erhvervslivet er lagt i helt
trygge EU-rammer. Erhvervslivet og monopolerne har fået kraftige reduktioner
og fritagelser på diverse grønne afgifter, el- og vandpriser.
Socialdemokratiet vil forsætte denne skattepolitik. Deres forsvar er en
hullet myte om, at de mange skatte- og afgiftskroner går til at sikre
velfærdssystemet. Men det bliver mere og mere åbenlyst, at i takt
med skatte- og afgiftsstigningerne er velfærden for arbejderklassen faldet.
Det offentlige velfærdssystem er blevet en tynd papirvæg, man hurtigt
falder igennem. De mange milliarder skattekroner finder hvert år vej til
andre lommer end befolkningens velfærd.
LO-toppen brugte 1. maj på et lille redningsforsøg i valgkampen:
Frem for at love skattelettelser til de lavtlønnede må regeringen
sætte grænserne for boligsikring og fripladser i daginstitutioner
op. Det giver flere reelle penge. Til gengæld vil LO-toppen være
med til at anvise, hvilke andre ydelser der kan spares på. LO-toppen fyrer
med løst krudt.
At hente pengene hos de rige, brandbeskatning af monopolerne og erhvervslivet
er krav, der ligger lige så langt væk som de koncerndirektionslokaler,
de selv sidder i.
Den 7. - 8. maj afholdt Den Europæiske Socialdemokratiske Bevægelse
sin 5. kongres i Berlin. Ni europæiske statsledere, herunder Nyrup, deltog.
Her blev den virkelig grund til at diskutere nedsættelse af de nationale
personskatter behandlet. Schröders og SPDs plan for Unionsregeringen
og fuldførelse af Unionsstaten efter tysk model.
Den belgiske regering har allerede udmeldt, at EUs decembertopmøde
skal behandle EUs fremtidige ret til at udskrive skatter. En ekstra EU-skat
oven i de nationale, regionale, amtslige og kommunale skatter. Det er nødvendigt
for at finansiere Unionen. EU-skatten ventes endeligt på plads i år
2004 sammen med Unionsforfatningen.
Den danske skattereform i 2003 skal gøre klar til dette skridt. Eventuelle
skattelempelser på arbejde skal skabe plads til EU-skatten fra begge Rasmusserne.
Redaktionen, 8. maj 2001
KP10, 2001