Anker Boye er ikke bare socialdemokratisk borgmester i Odense. Han er samtidig
formand for Kommunernes Landsforening, KL. Anker Boye betragter Odense som sin
private legeplads og rugekasse for at iværksætte KL’s sorte
plan for udlicitering af alt i den offentlige sektor, der kan gøres til
privat forretning.
Odense kommune har netop udbudt 500 kontanthjælpsmodtagere i licitation.
Hele 65 virksomheder viser sig pludselig at have brug for arbejdskraft, nu hvor
den er gratis og der kan tjenes penge på socialt arbejde. Kommunen satser
på gartneri, rengøring, service og social-og sundhedsvæsen.
Udliciteringsaktionen kommer belejligt op til arbejdsministerens konference
den 6. april om ændringer i tvangsaktiveringen. Her kan Odense fremhæves
som forgangseksempel på, hvordan tvangsaktivering kan gøres mere
fleksibel, mere arbejdsgiverprofitabel og direkte målrettet erhvervslivets
behov.
Sorteringen og udnyttelsen af arbejdskraften er jo noget de private arbejdsgivere
virkelig har erfaring og ekspertise med. Planerne om udlicitering af store dele
af Arbejdsformidlingen, AF hører med i den samlede plan.
”Prisen angives som klientpris per uge eksklusiv moms” hedder det
i Odenses kommunes udbudsmateriale. Klienten er betegnelsen på den vare
kommunen sælger. Foreløbig 500 af kommunens 8500 arbejdsløse
udstødt på kontanthjælp. På trods af stykprisen kan
de både beses og købes i bundter.
Der følger en udførlig varedeklaration med, udfærdiget af
de sociale myndigheder. Klienter i kategori 1 er grydeklar reservearbejdskraft,
2: ”lettere adfærdsvanskeligheder med at begå sig på
en arbejdsplads”, 3: ”lettere misbrug, helbredsmæssige, psykiske,
sociale og motivationsproblemer”, kategori 4 og 5 skal arbejdsgivere blot
give ”livskvalitet, større selvværd og selvfleksion”
– de kan ikke oplæres til almindeligt arbejde. Som led i produktudviklingen
udveksles løbende alle personlige oplysninger om varen mellem arbejdsgiveren
og de sociale myndigheder.
Varen er imidlertid et selvstændigt tænkende og handlende menneske.
Men uden indflydelse og retssikkerhed. Værdi under kapitalismen år
2001 – timeløn 11, 20 kr. samt forsat kontanthjælp. Varen
falder i værdi i takt med samarbejds- og motivationsproblemer ned til
0 kr. ved ufrivillig medvirken til salg.
Også udliciteringen af pleje- og ældreområdet er Odense kommune
i fuld gang med at strømlinie. Her skal indføres den såkaldte
”bestiller-udfører-model”. Én instans bestemmer hvilken
pleje og omsorg, der skal gives, mens det er helt andre, der udfører
den praktiske del. En skræddersyet model til udlicitering. Og gennemprøvet
i de svenske kommuner i omstillingen til EU’s private servicemarked. Systemet
er indført i forhold til tildeling af hjemmehjælp og madordninger
- hjemmesygeplejen pr. 1.marts i år, derefter plejehjemmene sidst på
året og endelig genoptræningen i starten af 2002.
På daginstitutions- og skole område har Anker Boye meddelt, at pædagoger
og dagplejere snart skal ’fyres i bundter’ i Odense. KL har nemlig
forhandlet med regeringen om, at der i løbet af de næste 10 år
skal overføres 1,7 mia. kr. fra daginstitutionsområdet på
landsplan til folkeskolerne og førskoleundervisning.
KL har i de seneste år tiltaget sig en magtfuld position på trods
af de rettelig blot er en privat forening. De har kunnet udnytte det tomrum,
der reelt er opstået, efter at folketingets tidligere opgave med lovgivning
er flyttet til EU. Reelt dækker KL’s udliciteringspolitik over den
kendsgerning, at decentraliserings-politikken har slået fuldstændig
fejl. Kommunerne er på ingen måde i stand til at varetage alle de
sociale og offentlige opgaver, der er blevet lagt ud. De sociale rettigheder
er i dag forskellige fra kommune til kommune. Retsløshed, omsorgssvigt,
middelalderlig behandling og tankegang breder sig som salmonella og kogalskab.
Udlicitering af sociale opgaver til arbejdsgivernes ”humane” behandling
gør ondt værre.
Anker Boye er ikke hvad nogen påstår – en oplyst socialdemokrat
på afveje. Men herremand for finansfyrsterne i EU.
Redaktionen 3. april 2001