Når man ser på de sygdomme, som vi som borgere i dette samfund rammes af, kan disse deles op i sygdomme, der erhverves via udefrakommende påvirkning, og dem, der er genetisk arvelige og aldersbetingede.Af Peer Nørbo, Odense
Kongresdebat
Kommunistisk Politik 3, 2012
Når man ser på de sygdomme, som vi som borgere i dette samfund rammes af, kan disse deles op i sygdomme, der erhverves via udefrakommende påvirkning, og dem, der er genetisk arvelige og aldersbetingede.
Hvis vi fokuserer på de førstnævnte, altså dem som omgivelserne påfører os, er det interessant at prøve at kigge på, hvordan og hvorfor denne skade rammer de “svageste” og dårligst stillede af os, og hvilken indflydelse det har på vores liv.
Hvis man skulle ønske at belyse et af de mest oversete og bortgemte problemer i Danmark, nemlig det kæmpemæssige narkotikaproblem, som en meget stor gruppe mennesker lider under, kunne man kigge i Sundhedsstyrelsens Årsrapport om Narkotikasituationen i Danmark i 2011.
Denne rapport viser, at antallet af stofmisbrugere i Danmark er konstant stigende.
I 2009 var tallet 33.074 personer ( 2005: 27.896, 2001: 25.514).
I 2010 var ca. 13.000 medmennesker sprøjtemisbrugere.
I en periode på ti år, fra 2001 til 2010, er der en gennemsnitlig årlig dødelighed på 261 personer, eller i alt 2.619. I perioden tilbage til 1994 er tallet 4.440 døde.
Eller væsentligt flere, end der døde ved det såkaldte terrorangreb den 11. september 2001.
Narkotikaproblemerne er stort set usynlige i dagens Danmark.
De kommenteres stort set ikke, og der gøres mindre og mindre for at løse (læs: forebygge) disse problemer. Der fokuseres udelukkende på overfladiske lappeløsninger, f.eks fixerum, og vedligeholdelse af misbrug via substitution ( Metadon o. lign.) Alt sammen kun sminke, for at problemerne ikke skal blive for iøjnefaldende.
Bag disse oprørende tal gemmer der sig skæbner af kød og blod.
Mennesker, der må leve med social udstødning fra det omgivende samfund. Boligløshed. Høj dødelighed på grund af forgiftninger, hiv og ulykker. Sygdomme som hepatitis, infektioner, angstanfald, depressioner og psykoser. Dertil skal lægges tandproblemer og andre almindelige sygdomme. Og endelig ender mange, i desperation, i prostitution med deraf følgende ødelæggelse af krop og psyke.
Mennesker, hvis eneste “fejl” og uheld var, at de er født i de forkerte sociale lag i den forkerte ende af byen. Mennesker, som aldrig fik en chance, men var forudbestemt til deres skæbne, fordi deres forældre heller ikke fik en chance.
Årsrapporten viser bla. også, at der i 2001 blev forsøgt behandlet 1.251 børn under 18 år, som var hjemmeboende hos deres narkomisbrugende forældre.
At anbringelsen på behandlende døgninstitutioner samtidig er faldet dramatisk de seneste år, er yderligere oprørende.
Forklaringen på dette er formentlig kortsigtede økonomiske overvejelser, samt at man er ligeglade med denne store gruppe borgere, da de hverken er storforbrugere af materielle forbrugsgoder eller kommer fra de samme kredse som den bestemmende elite.
I disse tider, hvor alting bliver forsøgt gjort til individuelle problemer – det er din egen skyld – er der behov for at udbrede en forståelse for, at vi fra de underste lag i samfundet er i samme båd og kun kan klare os, såfremt vi holder sammen og gennemskuer de mekanismer, der splitter os, så store grupper af os ryger ud i problemer med misbrug, alkoholisme, ensomhed og magtesløshed.
Vi i arbejderklassen kunne passende starte med at stå sammen, og bl.a. hjælpe de mange af vores egne ulykkelige, der er ramt af narkomanien.
Se også
ANKLAGE: 5 UNGE MENNESKER MYRDES HVER UGE I DANMARK
Netavisen 13. februar 2012