Synspunkt
Kommunistisk
Politik
|
Enhedslistens rolle er blevet den at være alibi for en variant af en borgerlig regering. Og dermed at stille sig i vejen for at der kan føres en virkelig kamp imod dens politik fra arbejderklassens side, fra alle, som den går ud over.
Nu har partiet også opgivet kravet om at redde kommende ofre for den asociale dagpengereform.
Opdateret 29.10.2012
'
Der var en del liste Ø-bannere ved demonstrationen den 2. oktober 2012 med krav om stop for dagpengereformen og flere nyliberale reformer
Det var ikke mange dage, regeringspartiernes ’bagland’ fik i den syvende himmel med forventningen om, at nu vil den begynde at føre en progressiv politik – med en ny SF-formand (og en ældre som ekstrabonus) i ministerstole.
Prøvekluden var om dagpengereformen nu ville blive rullet tilbage, så titusinder af langtidsarbejdsløse (dvs mere end to år) startende fra 1. januar 2013 undgår at blive smidt i den sociale massegrav, som EU’s og de skiftende danske regeringers politik har gravet.
Svaret kom hurtigt: Dagpengereformen bliver ikke rullet tilbage. En ny ’akutløsning’, der hverken skaffer nye arbejdspladser eller sikrer langtidsarbejdsløse mod økonomisk ruin og social deroute, blev lanceret som den endelige løsning på sagen. Det er et blålys og duer ikke – men manøvren fik vendt LO-toppens spage kritik til begejstring og lukket munden på utilfredse SF’ere, indbefattet Öslem Cekic.
Det var samtidig et signal fra regeringen til Enhedslisten omkring finanslovsforhandlingerne: I kan godt droppe at gøre dagpengespørgsmålet til et hovedspørgsmål. Vi ændrer ikke på noget!
Selvfølgelig er det muligt for Enhedslisten i forhandlingerne at få nogle ny småindrømmelser om dagpenge. Men selve reformen med halvering af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningstiden står fast. Og slår Enhedslisten sig i tøjret, kan SRSF lave finanslov med blå blok.
Vil Enhedslisten være med til det og blåstemple en i bund og grund blå finanslov? Alt tyder på det.
Partiet opfatter ikke SRSF-regeringen som en kapitalistisk regering, der varetager den herskende klasses og EUs og Natos interesser – men som en halvt venstreorienteret størrelse, der yderligere kan ’presses til venstre’.
Enhedslistens rolle er blevet den at være alibi for en variant af en borgerlig regering. Og dermed at stille sig i vejen for at der kan føres en virkelig kamp imod dens politik fra arbejderklassens side, fra alle, som den går ud over.
Enhedslisten løber fra kravene
Partiet har vist sig ude af stand til at ståp fast på noget som helst. Det løber den ene gang efter den anden fra sine egne krav. Det bruser op i vrede, og falder forhandlingsvilligt til patten.
Skattereformen:
Først skulle de, der blev bestjålet af regeringens skattereform med Venstre 'kompenseres krone for krone'. Det krav er for længst lagt på hylden.
Dagpengereform:
Partiet opgav først kravet om at rulle dagpengereformen tilbage - til 4 års dagpenge´ret og en genoptjeningsperiode på et halvt år.
Så kom regeringens akutplan - og nu skulle ifølge Enhedslisten lappes på miseren ved finanslovsforhandlingerne: Blandt andet skulle genoptjeningsretten 'forbedres' og der skulle lempes på reglerne om supplerende dagpenge.
Nu har Enhedslisten også opgivet disse såre beskedne krav (29. oktober).
Støttepartiet vil blot søge at redde nogle flere af de akuttruede, som SRSF-regeringen lader fanden tage.
Se
Fra akutpakke til akutplan: Blålys - duer ikke
De 'røde' (venstre)socialdemokratiske partier skuffer. Det ene efter det andet. Enhedslisten sætter med sine modsatte meldinger og reformistiske handlinger troværdigheden overstyr.
Det kan gå hurtigt, som det skete med SF
Rød fernis over blå politik?
Enhedslisten har valget mellem at smøre rød fernis over en blå politik – eller trække støtten til den kapitalistiske Thorning-regering og dens politik tilbage. Et valg som det efter bedste evne søger at undgå
Det lille trotskistiske parti IS gik for nogle år siden samlet gik ind i Enhedslisten, uden at opløse sig selv. Formålet var ’at trække Enhedslisten til venstre’ og få partiet til at føre en klar antikapitalistisk politik. Det har indtil nu været en total fiasko. Enhedslisten er kun gået til højre som støtteparti for SRSF-regeringen.
Med udsigten til accept af endnu en blå finanslov er ledende IS’ere rykket i felten for at overbevise liste Ø om, at man ikke skal blåstemple den borgerlige regering og dens finanslov.
Hans Jørgen Vad skriver i Information:
”Enhedslisten skal ikke lade sig lokke af fluffy akutpakker, mens titusinder fortsat mister dagpengene – selv ikke, hvis finansloven bliver et kabinetsspørgsmål”
Se
Afmytologisér finansloven (version 2.0)
Jørn Andersen siger i et indlæg på Modkraft:
”Det eneste, der kan redde de dagpenge-truede, er udenoms-parlamentarisk aktion: Protest-demonstrationer, strejker, store tillidsmandsmøder osv. Det er på tide, at venstrefløjen, Enhedslisten, begynder at melde klart ud, at der ikke kommer nogen dagpenge-løsninger alene med parlamentariske midler – fordi regeringen ikke vil.”
Se
Dagpengene: Der er ingen parlamentariske løsninger
Disse prædikener falder for døve ører i partitoppen.
Konsekvensen af IS’ forfejlede Enhedsliste-politik har været og er at forhindre og forsinke opbygningen af et alternativ til liste Ø’s parlamentsfikserede Thorning-supporter-strategi. Med andre ord indirekte at hjælpe SRSF-regeringen til at få gennemført sin politik – trods de ’antiparlamentariske’ udbrud.
Venstrekræfterne i Danmark er langt større end antallet af medlemmer af liste Ø, selvom partiet har haft stor fremgang ved ikke at være en del af regeringen, men kun ’støtteparti. Det har rentud profiteret af modstanden mod sin egen regerings politik.
Men så længe mange venstrekræfter fastholdes i illusioner om liste Ø og den forfængelige drøm om, at Enhedslisten kan forvandles fra et (venstre)reformistisk til et revolutionært parti (illusioner som spredes af IS og andre selvproklamerede revolutionære) - så længe vil modstanden nedefra være svag – og blå blok sikker på sit come-back.
Se også
Blårød blokpolitik: Skattereform på plads
Netavisen 23.6.2012
Netavisen 26. oktober 2012