Diplomatisk spionage
Leder
Kommunistisk Politik 24, 2010
Den 4. november avslørede norsk TV 2 , at den amerikanske ambassade i Oslo havde en særlig Surveillance Detection Unit, SDU, som fra en lejlighed udenfor ambassaden i ti år havde bedrevet en omfattende overvågningsvirksomhed og indsamlet store mængder informationer om enkeltpersoner. Afsløringerne blev fulgt af tilsvarende i Sverige, Tyskland og andre lande, heriblandt Danmark.
Oprettelsen af sådanne enheder (Surveillance Detection Guard) ved de amerikanske ambassader i udlandet skete efter en særlig instruks i 1998, da Bill Clinton var præsident. Enhederne skulle ikke mindst bemandes af efterretningsfolk og eks-politifolk, og informationerne samles i programmet SIMAS.
Udover at benyttes af de amerikanske ambassader deles SIMAS med de to store amerikanske efterretningstjenester CIA og FBI, og sandsynligvis den amerikanske hær. Alle ’mistænkelige personer’ skal registreres med alt fra hårfarve til andre personlige kendetegn samt personlige adresseoplysninger. Oplysningerne skal tidligst kunne slettes efter 20 år.
Det varede ikke længe, før det stod klart, at en tilsvarende SDU-enhed fandtes i Danmark og bedrev spionage fra en lejlighed over folkebiblioteket på Dag Hammerskiölds Allé, 100 meter fra ambassaden.
En tidligere ansat trådte frem og fortalte at udspioneringen også fandt sted langt uden for ambassadeområdet, hvor folk blev skygget. Senest har det vist sig, uden at historien dog er bekræftet, at noget tilsvarende foregik allerede i 90erne, hvor ambassaden var interesseret i at følge aktivister fra og til Ungdomshuset på Jagtvej.
Det er indlysende at den hele virksomhed bruges til at registrere og lagre oplysninger om folk, som er kritiske over for amerikansk politik. Antallet af disse voksede markant efter starten på krigen i Afghanistan og den såkaldte krig mod terror i 2001. Store demonstrationer afholdtes igen ved den amerikanske ambassede, både i forbindelse med Afghanistankrigen, men ikke mindst ved starten på krigen mod Irak med dansk deltagelse, og i de første år derefter.
Justitsminister Lars Barfoed erklærede fra starten af, at han var sikker på, at USA overholdt dansk lov, og efter nye afsløringer sendte han PET til ambassaden. De kunne fortælle, at USA overholdt dansk lov og at de havde indskærpet dansk lov for ambassaden, så de var sikre på, at nu blev dansk lov overholdt. Efter lidt tøven blev det indrømmet, at de danske myndigheder kendte til overvågningen. Derefter blev der stille om sagen.
Den skal mørklægges og begraves. For den er alvorlig. Dansk medvirken til amerikansk spionage er landsforræderi. De arkiver, som PETs forløber før krigen førte over danske kommunister, blev udleveret til Gestapo. Bistand til USAs ulovlige registrering er af samme karakter.
Men den kan snart åbnes igen. I Sverige er dette sket i forbindelse med wikilækkene. Den amerikanske ambassadør kalder simpelthen svensk neutralitet for ’en usandhed’ og betegner Sverige som en ’pragmatisk og stærk partner.’
Wilhelm Agrell, professor i efterretningsanalyse ved Lunds universitet, kalder dette for ’mere end 60 år gammel fortsat dobbeltpolitik’, der i grunden har rødder helt tilbage til det svenske dobbeltspil under 2. Verdenskrig. Det officielle Sverige vil have tætte forbindelser med USA, også på det sikkerhedspolitiske område, men disse forbindelser holdes hemmelige, skjult for offentligheden, skjult for parlamentet, uden for enhver kontrol:
”At medborgerne tilhører de uvedkommende, siger nærmest sig selv”, skriver Agrell: ”Det er således helt konsekvent, ar præsident George W. Bush af sin Stokholms-ambassadør får det råd, at hvis han takker statsminister Reinfeldt for det nære samarbejde i kampen mod terror, så bør det ske i enrum.”
Svenske medier har påstået, at den israelske ambassade bedriver en lignende overvågning som den amerikanske. Den israelske ambassade i Danmark er lige nu i gang med at rekruttere 1000 danskere som indflydelsesagenter.
De skal aktivt være med til at pleje Israels politiske interesser gennem bl.a. positive budskaber i medierne og via støttedemonstrationer. Det vil give dem forskellige materielle belønninger og begunstigelser. Bag det står udenrigsminister Avigdor Lieberman, der har ønsket en PR-kampagne i udvalgte europæiske lande for at forbedre Israels anseelse. Det er bl.a. Storbritannien, Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Holland og Norge – og så Danmark, altså.
Sender Barfoed PET på banen igen?
Netavisen 10. december 2010