Israels nylige skrotning af den midlertidige og korte fastfrysning af bosættelsesbyggerier på den besatte Vestbred har givet verden endnu et slående bevis på, at den zionistiske stat på ingen måde har tænkt sig at stoppe sine besættelsesaktiviteter i strid med international lov og på trods af fordømmelser fra hele verden, selvom mange kun er ord. Sceneriet omkring de såkaldte direkte ”fredsforhandlinger”, som den amerikanske præsident er arkitekt for, følger et totalt forventeligt mønster, hvis man blot kradser lidt i den sminkede overflade. Israels verdensomspændende isolation efter angrebet på nødhjælpskonvojen til Gaza er utvivlsomt indgået som baggrund for USA´s og Israel valg af tidspunkt for iværksættelse af en ny ’fredsproces’.
Tidligere fredsforhandlinger – og tilbage til Oslo-aftalerne for næsten 18 år siden - har ikke fået Israel til at besinde sig med sin besættelse af Vestbredden. Tværtimod er der sket en modsat udvikling med en voldsom udbygning af bosættelserne. Fredsfarcen giver ly for det. Dengang som nu kom USA med vage henstillinger om at sådanne aktiviteter skadede den igangværende ’proces’.
Som optakt til Obamas fredsstart trak han overskrifter med, at USA krævede en fastfrysning af bosættelserne, så længe der forhandles, som forudsætning for at gå i gang. Det varede imidlertid ikke længe, før også dette røgslørs-krav blev frafaldet.
Mange palæstinensere forventer ikke, at fredsfarcen når noget resultat. De frygter tværtimod, at den USA-venlige Abbas, som savner ethvert folkeligt mandat, lader sig bruge til at indgå nye ’kompromisser’ i det palæstinensiske folks navn.
De kæmpende palæstinensiske befrielsesorganisationer har massivt taget afstand fra overhovedet at deltage i forhandlinger, som ikke har til hensigt hverken helt eller delvist at indfri nogle af palæstinensernes basale krav som en undertrykt nation og et undertrykt folk.
Den nuværende fredsfarce er sat i gang på et tidspunkt, hvor palæstinenserne er opsplittet ovenpå Hamas’ tordnende valgsejr og nederlaget for Fatah. Det har betydet, at de to af Israel adskilte palæstinensiske områder – det af Hamas dominerede Gaza og den af Fatah dominerede Vestbred - står isoleret fra hinanden.
Det tidligere så agtværdige PLO står i dag med stærkt svækket autoritet i det palæstinensiske folk, står splittet og svagt, mens store udslagsgivende befrielseskræfter som Hamas ikke arbejder under PLOs paraply. Mahmoud Abbas’ deltagelse i de igangværende forhandlinger har hat som konsekvens, at befrielsesorganisationen PFLP har trukket sig fra PLO’s lovgivende forsamlings møder. Den venstreorienterede befrielsesorganisation kræver en genoplivelse og fornyelse af PLO og at andre kræfter drages med ind.
Der skal ikke bores dybt for at få øje på den underliggende dagsorden, som USA og Israel står bag. Det er forsøget på at tvinge det palæstinensiske folk til at opgive deres centrale nationale interesser med anerkendelse af Israel som en jødisk zionistisk stat, og dermed acceptere dets racisme og forskelsbehandling af borgerne. Og det er forsøget på at få det palæstinensiske folk til at opgive deres internationale ret om tilbagevenden for de fordrevne millioner, som lever i landflygtighed - i flygtningelejre eller spredt rundt i verden.
Indtil nu har Israel konfiskeret 58% af områderne på Vestbredden, som er splittet op med jødiske bosættelser, apartheidveje og mure, som gør et egentligt samfundsliv umuligt.
Der er tale om en udvikling, som har gjort snakken om en tostats-løsning absurd. Med det nuværende udgangspunkt er der ingen chance for at skabe en virkelig levedygtig og geografisk sammenhængende stat. Lige så lidt som man kan acceptere et zionistisk apartheid Israel, hvor palæstinensere skal leve som anden rangs undermennesker.
Obama kom i sin tale til FN’s generalforsamling med udtalelser om at palæstinenserne - hvis forhandlingerne går godt - vil kunne få sæde i FN. Men en plads i FN er deres ret, og ikke en præmie en amerikansk præsident kan tildele dem for at sælge ud. Obamas løfte er lokkemad. Hvem har hørt Obama kræve at den illegale mur og bosættelserne skal fjernes?
Hvem har hørt Obama eller andre imperialistpolitikere fordømme Israels annektering af Østjerusalem?
Palæstinenserne vinder stadig mere sympati blandt befolkningerne i hele verden, mens Israel har tabt en enorm goodwill og isoleres stadig mere. Dermed øges også forståelsen for den palæstinensiske modstands krav og de mange former, den antager.
Det er med udgangspunkt i Israels brud på grundlæggende menneskerettigheder og på international ret, at der udvikles en stadig bredere bevægelse for isolering og boykot af Israel, der også henter inspiration fra den internationale modstand mod apartheiden i Sydafrika.
Den massive BDS- bevægelse - Boykot, Divestment and Sanctions (Boykot, tilbagetræning af investeringer og sanktioner) - er vokset op nedefra med udgangspunkt i Ngo-organisationer i Palæstina. Den nyder stadig større opbakning rundtom i verden.
Den brede solidaritet med palæstinenserne har også vist sig i form af solidaritets- og nødhjælpsskibe og konvojer, som forsøger at bryde den kriminelle blokade af Gaza. Det er en bevægelse, som fortsætter på trods af Israel brutale likvidering af nødhjælpsaktivister. Også jøder, der overlevede holocaust, deltager i skibsforsøgene på at bryde blokaden.
Det zionistiske Israel kan ikke undgå at møde stadig større international modstand – på trods af imperialistmagternes opbakning og dermed støtten fra USA og EU.