Kommunistisk Politik 15, 2010
Der bliver sat stadig flere spørgsmålstegn ved den ’nye’ officielle russiske version af Katyn-massakren. Dokumenterne, som blev lagt frem som beviser af Boris Jeltsin i 1992, og som skulle bekræfte, at det var NKVD og ikke Gestapo, som stod for drabet på mere end 20.000 polske officerer og andre i Katyn, har vist sig at være forfalskninger.
Forsøget på at vælte skylden over på Sovjetunionen og NKVD startede som en veltilrettelagt nazistisk propagandakampagne i 1943. Propagandaminister Joseph Goebbels pralede i sin dagbog af succesen, men advarede også den 8. maj om, at ”Desværre er tysk ammunition blevet fundet i gravene ved Katyn [...] Det er vigtigt, at denne hændelse fortsat forbliver hemmelig. Hvis kundskab herom skulle komme til fjenden, så må hele Katyn-sagen droppes.”
Men efter 1990 har de nye magthavere i Kreml gradvis snoet 180 grader rundt i Katyn-spørgsmålet og fornægter den hævdvundne forklaring om, at det var nazisterne selv, som var ansvarlige for massakren i Katyn, og har åbnet arkiver og overleveret angivelige beviser til polske myndigheder. Kvaliteten af disse ’beviser’ er stærkt omstridt.
En ekspertudtalelse fra 2009 fastslår, at ’Berias brev nr. 794/B’ (bedre kendt som ’Stalins henrettelsesordre’) er skrevet på to forskellige skrivemaskiner. Brevet mangler dato (der står marts 1940, mens dokumentet blev færdiggjort 29. februar 1940), og der er opgivet en tjenestegrad på en person, som vedkommende ikke besad på det tidspunkt (Basjtakov).
For et stykke tid siden meldte en person sig hos Katyn-kritikerne og fortalte, at han og en gruppe af forfalskningsspecialister producerede dette dokument efter ordre fra Jeltsin i 1990’erne. Gruppen arbejdede mellem 1991 og 1996 i Nagornoje og flyttede siden til et andet sted. Kilden er af sikkerhedsgrunde anonym, men vil blive indkaldt som vidne i en retssag, når det bliver aktuelt. (Se mere på katyn.ru)
Manden har fortalt, at det var hans gruppe af falsknere, som lavede 'Berias brev', der indeholder en anmodning om at henrette 21.857 polske fanger. Ifølge ham er ’udskrifterne fra politbureauet’ til Beria og Sjelepin også falske. Den ene af disse, ’udskriften til Beria’, afsluttes med ’sekretæren i centralkomiteen’, uden navn og uden stempel. I ’udskriften til Sjelepin’ står der ’centralkomiteens sekretær J. Stalin’ (hvor Stalins navn er skrevet ind efterfølgende), og øverst har man sat et stempel fra partiets centralkomité, hvor partiets navn er SUKP i stedet for VKP(b). I 1940 hed partiet Hele Unionens Kommunistiske Parti (bolsjevikkerne) [russisk: VKP(b)]; et SUKP-stempel var således umuligt i et dokument fra denne tid. Navneændringen til Sovjetunionens Kommunistiske Parti (SUKP) skete i 1952.
En del af stemplerne, som blev brugt, havde falsknerne selv tilvirket. Ud over Berias og Stalins navnetræk har man forfalsket Vorosjilovs og Molotovs underskrifter. Nogle af stemplerne er ægte; disse blev taget i forvaring, efter at centralkomiteens bygning i Moskva blev indtaget.
I februar 2010 fremkom der oplysninger fra historikeren Aleksandr Kolesnik om, at Lazar Kaganovitsj i et interview fra 1985 havde fortalt ham, at Sovjet henrettede 3.196 polakker mellem 1939 og 1941. Dette var folk som (i sovjetiske øjne) var skyldige i forskellige slags forbrydelser. Kaganovitsjs oplysninger støttes af tal fra Molotov og Ginzburg ('ca. 3.000' resp. '3.196').
Også den russiske historiker Jurij Sjukov fortalte i 2008 i et radioprogram, at han omkring 1993-1994 var stødt på en kopi af et dokument i de russiske arkiver, som indeholdt Berias forslag om at henrette 2.000-3.000 polakker. Eftersom dele af dokumentet var tildækket af et ark, ved man ikke, om forslaget fik godkendelses-stempel.
Den 2. juli 2010 sendte tv-kanalen KMTV et direkte interview med Viktor Iljusjin. I dette interview fortalte Iljusjin mere indgående om forfalskningerne af Katyn-dokumenterne. Her kom det frem, at Iljusjin kendte den anonyme informant fra sin tid som medarbejder i statsadvokatembedet. Personen, der er tale om, har nære bånd til de russiske hemmelige tjenester. Iljusjin sagde at der også før manden fortalte sin version, rådede tvivl om Katyn-dokumentet var ægte.
Når de vigtigste dokumenter viser sig at være falske, så er det naturligt at spørge, om der findes flere forfalskede beviser i forbindelse med de påståede beslutninger, som skal være truffet af politbureauet og landets øverste ledelse.
Så kan man spørge, hvorfor det nuværende russiske regime finder det opportunt at medvirke til at sandsynliggøre nazisternes og de polske reaktionæres version af Katyn-massakren. Svaret kan helt enkelt være, at borgerskabet i Rusland og Vesten har fælles interesse i at tilsværte Stalin og socialismen og samtidig hvidvaske fascismen og nazismen. At man samtidig sværter landets fortid, er en acceptabel ’pris’ at betale for at forbedre Kremls forhold til regeringen i Warszawa, set med Putin-borgerskabets øjne.
Den polske præsident Lech Kaczy?ski og 96 andre døde den 10. april 2010 i et flystyrt over Smolensk, da han og andre politikere skulle deltage i en fælles ceremoni, som markerede 70-årsdagen for massakren.
Netavisen 10. august 2010