Det sorte guld fortsætter med at vælde op fra havbunden i Den Mexicanske Golf. Omkring 20.000 tønder olie om dagen, hver eneste dag siden en BP-borerig sprængte i luften den 22. april. Hen ved 200 millioner liter olie er fosset ud, anslås det. 11 arbejdere blev dræbt ved eksplosionen, hele platformen sank, og de 1.500 m rør fra platformen og ned til havbunden krøllede sammen som sugerør. Den økologiske katastrofe var en realitet, oliekilden var sprunget læk.Enorme områder langs USA's kyst står i risiko for at blive ødelagt som levested for dyr og som boplads for mennesker. Olien er allerede begyndt at skylle op på kystområderne i delstaten Louisiana omkring det store og naturmæssigt enestående Mississippi-floddelta. I alle USA sydlige delstater, såvel som i Mexico og på Cuba, forsøger man at forberede sig på en af de værste olieforureninger til havs i amerikansk historie.
Hverken myndigheder eller verdens største virksomheder inden for offshore-olieindustrien har indtil nu fundet ud af at stoppe det hul på 5 km ned i undergrunden, som de selv har boret. Nu bremses og opsamles mellem en tredjedel og halvdelen af det daglige udslip, efter det i sidste uge lykkedes BP at sænke en tragt ned over oliebrønden.
For på trods af en massiv indsats af mandskab fra den amerikanske stat har det været overladt til det britisk-ejede multinationale oliemonopol BP selv at stoppe udpumpningen og til at dirigere indsatsen og de statslige ressourcer. Det er altså forureneren, der får lov til at rydde op efter sig, uden samfundets kontrol, i stedet for at betale. Det svarer nogenlunde til at lade politiet eller den israelske stat undersøge sig selv. Der bliver dækket over omfanget af katastrofen, over forbrydelsens karakter, og bekæmpelsen af skaden bliver ineffektiv.
Obama-administrationen betegner olielækken som den største miljøkatastrofe i landets historie.
Det er ikke første gang, det går grueligt galt netop i Den Mexicanske Golf. I 1979 sprængte en tilsvarende borerig i luften i jagten på det klæbrige og giftige sorte guld. Dengang gik der næsten ni måneder, før udslippet kom under kontrol.
USA's geologiske overvågningscenter har forsigtigt anslået, at omkring halvdelen af den lækkende olie bliver neutraliseret, dels ved en ihærdig indsats for at samlet den op fra havoverfladen, brænde den af gennem kontrollerede brande, eller ved at olien oversprøjtes med opløsningsmidler. Men noget af olien når også at fordampe, og en anden del at synke, hvor det til sidst vil nå bunden eller blive opløst.
For at bremse den halvdel, der ikke bliver neutraliseret, forsøges det med flydeafspærringer, der dog kun er virksomme mod den olie, der stadig flyder på vandoverfladen. Flere miljøorganisationer er yderst kritiske over for brugen af opløsningsmidler, der blot føjer en ny forurening af havmiljøet til uden rigtigt at løse den første. De kræver i stedet, at indsatsen skal mangedobles for at samle så meget af olien op som muligt.