Der er en klar fornemmelse i forårsluften af, at et nyt opgør med VKO-regeringen er på vej. Valgkampen til næste valg er helt åbenlyst i gang, men ingen ved, hvornår valget kommer – og der er en stadig mere udbredt følelse ikke mindst blandt arbejderne, de offentligt ansatte og de unge, at nu må den nyliberale regering stoppes og sættes på porten. Dens krigserklæring mod den offentlige sektor og resterne af velfærden, som går under betegnelsen Spareplan 2011-13, vil slagte mindst 8000 offentlige stillinger – lærere, pædagoger, sygeplejersker og sundhedsarbejdere, i tillæg til dem, der sættes porten i 2010. Den vil samtidig spare yderligere på skolerne, på daginstitutionerne, hjemmepleje, plejehjem osv. – maskeret som kommunalt bestemte besparelser.
Alt sammen angiveligt for at støtte det skrantende private erhvervsliv, som er hårdt ramt af spekulation, økonomisk krise og VKO-regeringens fejlslagne politik.
Det vækker selvfølgelig vrede og modstand. Det skal hilses velkommen, når det største fagforbund i den offentlige sektor FOA vil tage initiativ til en fælles front mod VKO’s kriseplan, der ud over at være brutal overhovedet ikke vil være bare et skridt i retning af at få Danmark ud af krisen.
Der lægges op til et stort slag her – og andre folkelige bevægelser, ungdomsorganisationer og uddannelsesorganisationer må sætte sig i bevægelse for at støtte dette initiativ og gøre det til en slagkraftig bevægelse – et skridt i retning af den nødvendige enhedsfront mod krise, krig og ny liberalismens hærgen. Som allerførste mål må sættes at få stoppet spareplanen, som vælter regningen for den kapitalistiske krise og regeringens vanvittige tilskud til banker, monopoler og rigmænd over på den brede befolkning.
Regeringens skattereform – den såkaldte forårspakke, som nu er trådt i kraft – forærer 10.000 danske millionærer en skattelettelse på i gennemsnit 115.000 kr. om året. De har i forvejen en årliog indkomst på over tre millioner. De får over en milliard kroner forærende kontant. De 1000 danskere med de højeste indkomster med skibsreder og oliemagnat Mærsk i spidsen får en gennemsnitlig personlig skattelettelse på 325.000 kroner om året.
De 1000 bedst betalte danskere har en årlig bruttoindkomst på i gennemsnit 9.6 millioner kroner. Ser man alene på de 200 danskere med højest indkomst, så har de en årsindkomst på 21,7 millioner kroner hver – en månedshyre på næsten to millioner kroner. De får en årlig skattebesparelse, der er højere end en velbetalt offentlig ansat eller faglært arbejders årsløn – nemlig 575.000 kroner.
Tallene fremgår af et svar til folketingets skatteudvalg fra skatteminister Troels Lund Poulsen, som avisen BT har regnet på.
En gennemsnitlig LO-familie med ejerbolig, to børn og 600.000 i indkomst får 5.900 kroner i skattelettelser.
De dårligst stillede og folk uden for arbejdsmarkedet får stort set ingenting. Og her betyder nul minus.
Samtidig betaler multinationale selskaber stort set ikke selskabsskat i Danmark. Hullet i statskassen kunne lukkes med de milliarder af kroner Danmark hvert år bliver snydt for, når multinationale selskaber som Nestlé, Kraft Foods og Kellogg's undlader at betale skat her, skriver Ekstra Bladet. Det svarer stort set til det beløb, regeringen nu vil tvinge kommunerne til at spare.
Hvis de rige fik inddraget deres skattelettelser, de multinationale beskattet og de danske krige ophørte, kunne der ligefrem blive overskud på budgetterne.
VKO-regeringen har en skidt sag og en skidt politik. Den er så svag, at den ryster. Men sidste gang der var optræk til et stormløb mod VKO – under Fogh i maj 2006 med den store protestbevægelse ’Velfærd til alle’, som en samlet front af ungdomsorganisationer tog initiativ – fik Helle Thorning-Schmidt og hendes socialdemokrater punkteret ballonen ved at indgå et nyliberalt EU-forlig med regeringen om at beskære efterlønnen og forhøje pensionsalderen. Siden slog Anders Fogh hende så ved det efterfølgende folketingsvalg.
Det var så taktisk dumt, at selv det parti må have lært det. I parløb med SF holder man nu en næsten fast kurs mod taburetterne. Det gør ikke en stærk bevægelse med massiv faglig deltagelse mindre nødvendig. Tværtimod.