Judaisering uden konsekvenser

Kommunistisk Politik 7, 2010

Palæstinensere protesterer mod Israel i ØstjerusalemIsraels seneste fortsatte illegale judaisering af Jerusalem på trods af protester fra det internationale samfund  viser i al sin gru indholdet i apartheidstaten Israel som imperialismens brohoved  i Mellemøsten.

Bosættelserne, tvangsfordrivelserne og nedrivningerne af palæstinensiske hjem i Østjerusalem, en ’FN-garanteret’ palæstinensisk bydel, er den brutale opfølgning af murbyggeri og bosættelser på Vestbredden og på massakren og udsultningen af den palæstinensiske befolkning i Gaza.

Den zionistiske stat holder ingen pauser i sine angreb. Det ene brutale og folkeretsstridige slag mod den mishandlede og heroisk kæmpende palæstinensiske folk følger efter det andet.  Her er der ingen plads til det palæstinensiske folks legitime nationale rettigheder. Der er faktisk slet ingen plads til det palæstinensiske folk i det gamle Palæstina. De mest rabiate zionister, og deres politik er den israelske regerings politik, mener, at etnisk udrensning er en gudgiven ret for israelerne. Når alt kommer til alt blev staten Israel grundlagt på etnisk udrensning.

Vi ser i denne tid Israel ufortrødent udfolde sig som den racistiske stat den er, der sætter sig ud over al international ret og moral. Judaisering af Jerusalem er det seneste klare tegn på det totalitære Israel, der intet har med demokrati at gøre, men mere og mere ligner det system jøderne selv var ofre for – fascismen.

På trods af amerikanske fy-fy tilkendegivelser oven på Israels melding om fortsatte og nye bosættelser i Østjerusalem var det ikke en stækket Netanyahu, der for nylig var på  besøg i Det Hvide Hus i det USA, der har finansieret og opretholdt den israelske stat under påskud af at skabe ’demokrati’ i Mellemøsten – og som USA kunne få til at  overholde et øjeblikkeligt stop for sine nye ulovlige bosættelser og angreb blot ved at true med at stoppe den overdådige bistand, ikke mindst den militære.
Det var det ikke nogen ydmyg Netanyahu, der optrådte hos den enormt indflydelsesrige israelske lobby i USA AIPAC, men derimod en person, der udslyngede, at hele Jerusalem – ’det er vores hovedstad’ i åben foragt for folkeretten og FNs vedtagelser.

Udenrigsminister Hillary Clinton udtalte som ved tidligere lejligheder kammeratligt, at sådanne udtalelser ikke er heldige, og at de ikke hjælper USA med at bibringe ”fred i området”, sådan som Obama-administrationen har proklameret med en genoptagelse af den strandede, såkaldte fredsproces. Men den spæde kritik blev ikke udtalt, før efter hun havde fastslået,  at USA´s forbindelse  til Israel er ” klippesolid, vedvarende, ikke kan rystes og fortsat vil bestå”.

Mesterdemagogen Obama brugte til gengæld ikke et eneste ord. Isnende tavshed var signalet, da Netanyahu troppede op på besøg, og der end ikke blev lavet en fælles erklæring eller afholdt et fælles pressemøde.

Det har sikkert rystet Netanyahu lige så meget som et kritisk telefonopkald fra FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon, som  meddelte at det ikke var ok med bosættelserne i Østjerusalem. Netanyahu og hans regering er ligeglad. Så længe der ikke sker dem noget. Så længe ingen skridt tages til at følge kritikken op, vil Israel blive ved med at overtræde folkeretten og fortsætte, hvad der ligner et af historiens længste folkedrab.

Israel kan fortsat være sikker på at de har en garant, der i sikkerhedsrådet kan nedlægge veto imod ethvert forsøg på sanktion, eller bar noget der ligner, mod denne stat, der har forbrudt sig mod alle Nürnberg-principperne. Det er ikke første gang USA har kritiseret illegale israelske bosættelser. Det skete faktisk også umiddelbart efter Oslo-aftalernes start med en ”fredsproces”, som i dag ligger i ruiner. Virkeligheden dengang som nu var, at Israel – i ly af at en ”fredsproces var ved at gå i gang”  - uden konsekvenser benyttede situationen til at udbygge bosættelserne i rekordtempo. De er fortsat siden da, og accelererer nu.

Israel slipper godt fra alle slags provokationer, også mod det internationale samfund, som deres målrettede likvideringer i andre lande, bl.a. ved hjælp af EU-borgeres pas. Trods klokkeklare beviser for international forbrydelse anklages eller dømmes ingen israeler.

Men Israel isoleres mere og mere blandt folkene i verden, som ikke vil acceptere apartheid og folkedrab af nogen art. Den zionistiske stat frygter en folkelig udvikling med international boykot, der efterlader jaffa-appelsiner og dødehavs-kosmetik urørte på hylderne, stopper investeringer og turisme og gør landet til en paria som det skete med det racistiske apartheid-Sydafrika.

Det er også et trængt Israel, der slår stadig hårdere ned på fredelige protestdemonstrationer imod murbyggeri og bosættelser. Senest har israelske soldater myrdet to fredeligt demonstrerende teenagere ved en protestdemonstration. Stadig flere initiativer udvikler sig nedefra i landene rundt omkring i verden i solidaritet med det palæstinensiske folk. Den brutale fordrivelse, som Israel forbereder for det palæstinensiske Østjerusalemvil ikke gå upåagtet hen.

I takt med Israels fortsatte zionistiske tiltag kan det ikke undgå, at et nyt egentligt oprør udvikler sig. PFLP opfordrer til en ny intifada mod fordrivelse fra Østjerusalem.

Det kæmpende palæstinensiske folk og en endnu stærkere international folkelig modstand i solidaritet med palæstinenserne kan gøre, hvad den imperialistiske supermagt USA ikke vil, og dens imperialistiske partnere i EU, Rusland o.s.v. heller ikke vil: sikre en effektiv boykot af Israel og stoppe dets brud på folkeretten.

Netavisen 31. marts 2010