Kommunistisk Politik 2, 2010
For godt et år siden sønderbombede Israel Gaza i et forsøg på at få det palæstinensiske folk til at falde på knæ og opgive modstanden mod besættelsen. Israel begik krigsforbrydelser, som minder om angrebet på Warszawa-ghettoen under 2. verdenskrig, nye forbrydelser, der indgår i en lang og uafbrudt række af forbrydelser mod det palæstinensiske folk og den palæstinensiske nation.
Klik og forstør
Den kriminelle invasion af Gaza betød, at Israels anseelse i verdens folks øjne er den laveste nogensinde – også på trods af zionistiske forsøg på at karakterisere den internationale modstand mod besættelse og belejring som ”antisemitisme”.
Derimod har de vestlige regeringer med EU samlet og USA i spidsen gjort meget for at begrænse det zionistiske Israels deroute. På trods af forskellige niveauer af verbal kritik har disse imperialistmagter reelt støttet invasionen og den fortsatte belejring og blokade af Gaza.
Invasionen var dengang headlines på verdens mediemonopolerne, men siden da er Gaza og palæstinensernes lidelser blevet gjort til notitser, som om krigsforbrydelserne stoppede med bombernes ophør. Der er ikke sat fokus på, at Israel er gået over til langsomme kvælningsforsøg, der skal hindre et reelt samfundsliv og en tålelig eksistens i at udvikle sig i Gaza og Palæstina, og dermed har skabt en næsten ubærlig situation, med en kollektiv afstraffelse af palæstinenserne, også en brutal forbrydelse efter international lov.
Kun den mest nødtørftige hjælp har Israel og dets arabiske medspiller Ægypten tilladt at slippe ind, og oftest først efter stort offentligt pres. For også Ægypten, der bedst kan karakteriseres som en amerikansk klientstat, deltager i belejringen. Det ses særlig tydeligt nu, hvor den ulovlige israelske apartheidmur om palæstinenserne nu er ved at få en aflægger med den ægyptiske beslutning om at opbygge stålmure, der går langt ned under jorden langs den ægyptiske grænse mod Gaza.
Hermed forsøger Israel, Ægypten og USA at sætte en stopper for de for Gaza afgørende forsynings- og livliner igennem underjordiske tunneler på tværs af grænsen, uden hvilke den humanitære katastrofe for længst havde haft karakter af en folkemordstragedie i en international ghetto.
Israel har konstant forsøgt at dybdebombe tunnelerne, men med begrænset resultat, og derfor den projekterede stålmur.
Den pro-israelske og zionistiske propaganda hævder, at tunnelerne bruges til ’våbensmugling’, hvormed det antydes, at Israel har ret til at bombe og ødelægge dem. Men de udgør først og fremmest en nødvendig livline for det palæstinensiske civilsamfund, der er smadret af Israels krige, besættelser og blokade, med gigantiske ødelæggelser og manglende genopbygning, enorm arbejdsløshed og mangel på alle slags varer, medicin og andre fornødenheder.
De bruges selvfølgelig også til at fremskaffe våbenforsyninger. Og det har intet med kriminelle ’smuglerier’ at gøre. Palæstinenserne kan med al international ret på deres side importere våben til at forsvare sig selv og deres nation med mod en til tænderne væbnet koloni- og aggressormagt udrustet med den mest avancerede militærteknologi, med tilsyneladende uudtømmelige leverancer fra USA, der ikke engang stoppede under invasionen af Gaza.
Israel har på sin side bebudet endnu mere murbyggeri – ikke kun på Vestbredden, men også i Gaza – både langs grænsen til Ægypten syd for Gaza, men også ved Eilat ved Rødehavet. Det er et led i den permanente belejring og kvælning af Gaza. Tidligere producerede Gazas befolkning halvdelen af sin egen føde. I dag er halvdelen af landbrugsjorden ødelagt af gift fra israelsk ammunition eller konfiskeret som bufferzone.
Israel har også udvidet fordrivelsesmuren på Vestbredden, især omkring Jerusalem, og indlemmer stadig mere palæstinensisk areal, hvilket mødes med store folkelige protester og demonstrationer. Israel forfølger lederne af denne civile ulydighedsbevægelse og har tilbageholdt dem i ugevis uden rettergang, som Juma Jamal, lederen af Anti Apartheid Wall-kampagnen
Den internationale solidaritet med palæstinenserne og kampen for at få den ulovlige belejring af Gaza hævet vokser konstant og har affødt initiativer som Gaza-frihedsmarchen, som Ægypten også spændte ben for. Mere end tusind internationale marchdeltagere fik ikke lov til at komme ind i Gaza, og blandt andet blev det fremtrædende britiske parlamentsmedlem George Galloway tilbageholdt og smidt på en flyver ud af landet.
Delegerede fra Gaza Freedom March udsendte den 1. januar ’Kairo-erklæringen’, der lægger op til en forstærket international kampagne for boykot af Israel og fokuserer på lighedspunkterne mellem det nu forsvundne sydafrikanske apartheidsystem og Israel af i dag.
Det er en appel og et grundlag, som alle progressive kræfter, som anerkender palæstinensernes legitime rettigheder, uden vanskeligheder vil kunne slutte op om. Arbejderpartiet Kommunisterne støtter det som et fint og bredt grundlag for at udvikle en nødvendig og langt mere effektiv og bredere solidaritetsbevægelse med palæstinenserne end hidtil set i Danmark.
Se
Kairo-erklæringen: Stop israelsk apartheid!
Netavisen 22. januar 2010