Danmark, dejligst vang og vænge

Vestas' problemer understreger dansk økonomis centrale problem: den er galt fat med vores vareproduktion

"Dansk velfærd er stadig i top", dokumenterede Legatum Institut i London i denne uge. Danmark ligger på en flot andenplads på skalaen med 110 deltagende lande – kun overgået af Norge. Nogle af parametrene, der måles på, er personlig frihed, sundhed, undervisning og sikkerhed.

- De nordiske lande forsyner os med en velfærdsskabelon, som verden bør følge, mener forfatterne.

Danmarks topkarakterer bygger bl.a. på indbyggernes mulighed for selv at vælge karriere, og at vi er det billigste sted, når det handler om at starte sin egen virksomhed op. Til gengæld drøner vi ned på listen, når det gælder sundhed, hvor vi kun rangerer på en 17. plads.

Således kan lykken vægtes så forskelligt. Er det kvindernes lige adgang til topstillinger og driftige iværksættere, der sætter overliggeren for velfærd, eller er det vores sundhed og alles ret til uddannelse og arbejde samt boliger, der er til at betale?

Vores andenplads på Legatums velfærdsliste er bestemt ikke et udtryk for et harmonisk samfund; - ej heller hvis man skal dømme regeringens aktive politik. Nu har vi i et lille årti forsøgt at banke demokrati, velfærd og antiterrorisme ind i hovedet på irakere og afghanere: Lige lidt har det hjulpet.

Aktiviteterne er så blevet tilsat lidt tortur og myrderier; men de vil stadig ikke fatte noget. Det ser ikke bedre ud, hvis vi fejer for egen dør. At dømme på langt størsteparten af folketingets politikere, så ter indvandrere, flygtninge samt til dels danskere blandt de 70.000, der er bosiddende i de nye definerede ghettoer, sig som de umennesker.

Derfor er det også på sin plads at lære dem andre metoder: Der skal indføres udgangsforbud for unge under en vis alder på bestemte tider af døgnet. I nogle ghettoer skal halvdelen af blokkene rives ned uden at sikre andre og flere boliger andetsteds. Indbyggerne skal opvartes af ordensmagten døgnet, ugen og året rundt. Det er som om regering og opposition kappes om, hvem der kræver den største ordensindsats. Til helvede med beboernes løsningsforslag, ønsker om uddannelse og arbejde.

Det er ikke det eneste felt, hvor politikerne tramper i spinaten. Ifølge de økonomiske vismænd er det regeringen, der har ført os ud til randen af den økonomiske afgrund: I deres netop offentligjorte årsrapport fremgår det, at regeringen var for langsom til at reagere overfor overophedningen i dansk økonomi:

- Havde man taget toppen af den økonomiske aktivitet i årene 2005-2008, havde vi stået meget bedre klædt på til at klare krisen, forlyder det fra vismænd, der ikke gjorde sig ulejlighed med at lægge den linie frem i de samme år. Det er for så vidt også ligegyldigt, for det er fremtiden, der tæller. Vismændenes medicin lyder: Efterlønnen skal kortes fra 5 til 3 år, arbejdstiden sættes op, den offentlige sektor slankes og kommunerne skal spare yderligere!

Værsgo og spis, for den pølsepind bliver du ikke mæt af.

Inden medicinmændene udspyede deres rapport meldte Vestas, at der skulle fyres 3.000, hvoraf de fleste ville ramme danske arbejdspladser. Det gav kuldegysninger langt ind bag Christiansborgs mure.

Vestas' problemer understreger dansk økonomis centrale problem: den er galt fat med vores vareproduktion – og det er den, der skaber værdierne, vi alle skal leve af. Vi kan nemlig ikke leve af at klippe hinanden. Glem alt om videns-, informations- og servicesamfund. Der skal værdiskabelse til, og der kan vi ikke klare os i den globale kapitals konkurrence.

Derfor jamres der over den billige kinesiske arbejdskraft, som også danske multinationale udnytter til benet - mens EU's egne urimelige toldregler ikke nævnes med et ord.

De seneste ti år har Danmark mistet omkring 100.000 industriarbejdspladser, og alene de sidste godt to år er der røget 35.000 værdifulde arbejdspladser fra Danmark til udlandet i sammenhæng med den økonomiske krise, som har fået virksomhederne til at kæmpe om at minimere omkostningerne og derfor lukker og slukker Danmark. Der er ingen som helst grund til at tro, at en eneste af de arbejdspladser vender tilbage.

Det er simpelthen vanskeligt at blive industriarbejder i Danmark. Og allersværest for ufaglærte, der i stigende grad tvinges ind i yderst lavtlønnede servicefag.

Hvad skal Danmark og danskerne leve af i fremtiden? Ingen har et svar. Videnssamfund uden produktion er en myte. De ansvarlige for tabet af arbejdspladserne, skamroserne af globaliseringen i regering og arbejdsgiverforeninger, er blevet fuldstændig stumme om det.

Fakta er, at dansk industri har tabt kolossale andele de sidste tiår. Man kan undre sig over, vi endnu ikke er røget ud over afgrunden.

Hele denne situation bruges nu til at skrige på nye reformer. Dvs velfærdsslagtning, nu af hensyn til konkurrenceevnen. Det siger noget om, at de officielle optimistiske påstande om dansk overlegenhed og tilpasningsevne i den såkaldte globalisering, som regeringen og den borgerlige propaganda har markedsført, er myter.

Den globale kapitalistiske jungle er ikke den store chance for en lille nation eller for velfærden. Tværtimod.

Netavisen 28. oktober 2010