Vi nægter at betale jeres krise

Tale af Silas Ørting ved 1. maj 2010 på Den Røde Plads i Fælledparken

I dag er det 1. Maj.
I dag er det kampdag.
Over hele verden er millioner af mennesker på gaden. Over hele verden er kravene de samme.
Vi nægter at betale jeres krise, vi vil ha
Arbejde. Uddannelse. Fred.

Når politikere og analytikere snakker om finanskrise snakker de om markedet, om profit. Men den krise vi oplever er ikke en profit-krise. Det er en menneskelig krise, en social krise. Hundredetusinder af arbejdsløse er ikke bare tal. Det er mennesker, skæbner og liv.

Når arbejdsløsheden rammer, er det ikke kun arbejdet der mistes. Det er også kollegaer og kammerater der forsvinder. Det er hverdagen der forsvinder. For mange er arbejdsløsheden starten på nedturen. Den medfølgende økonomiske nød og det vanvittige boligmarked sender flere på tvangsauktion, og familier bliver splittet. Nogen bliver ramt af depression, andre slår sig på flasken.
Symptomerne er forskellige, men lidelserne er virkelige og det er den sande krise.

Mødet med det sociale sikkerhedsnet er for mange kun frustrerende. Mistænkeliggørelse  og meningsløse job-søgningskrav er det første mange møder. Job-søgnings-kurser og aktivering uden reelt indhold gør kun hverdagen mere meningsløs. De absurde eksempler står i kø.
En murer blev opfordret til blive gartner, så han havde noget at lave når vinteren ramte murerfaget.
Selv oplevede jeg, som arbejdsløs tømrer at Frederiksberg kommune ville aktivere mig med renovering af kommunens ejendomme. De havde set en mulighed for faglært arbejdskraft til halv pris.

For et par dage siden havde malernes fagforening indrykket en annonce i gratis-aviserne.
De undrede sig.
Hvorfor har de 22% arbejdsløshed når alle kan se at skoler, institutioner og hospitaler trænger til en gennemgribende renovering. Hvorfor er det sådan?
Hvorfor bliver vi hindret i at skabe den velfærd vi alle sammen ønsker?
Det er meningsløst.
Værdi bliver skabt gennem arbejde. Ikke ved fyringer - ikke ved børsspekulationer.

I andre fag står det endnu værre til. Blandt murerne er der 40% ledighed!
Og det bliver kun værre.
Løkke-regeringen kræver massive nedskæringer i kommunerne. Det betyder afskaffelse af velfærd, det betyder flere tusinde ekstra arbejdsløse. Det betyder en skærpelse af krisen og dens konsekvenser.

Vi har en opgave. En opgave som ingen politiske løfter eller høje profit rater vil løse for os. Vi skal selv løse krisen.
Vi skal stå sammen. Arbejdende, arbejdsløse og studerende. Vi skal støtte hinandens kampe og vi skal kræve
Dagpenge, SU og kontanthjælp man kan leve af.
Vi skal kræve et Stop for nedskæringer.
Og vi skal kræve Uddannelse og arbejde til alle.

Kampen starter nedefra. Det er os selv der skal løfte opgaven, det er os selv der skal skabe en bedre fremtid.
Rundt om i landet er en arbejdsløshedsbevægelse vokset frem i løbet af det sidste år. I flere og flere fagforeningerne er der organiseret arbejdsløshedsklubber. Klubber der kan organisere kampen mod krisen. Jeg vil opfordre alle til at støtte og deltage i arbejdsløshedsklubberne, og hvor de ikke findes - skabe dem.

Vores vej ud af krisen kræver organisering, solidaritet og hårdt arbejde.
Deres vej kræver nedskæringer, arbejdsløshed og krig.

Får vi skabt en enhed i kampen, er valget vores.

Kampen fortsætter - Også i morgen.

Netavisen 3. maj 2010