Forsvind Løkke: Privatisér dig selv!

VK-regeringen er hårdt trængt. Upopulær, for ikke at sige forhadt i store dele af befolkningen. I meningsmålingerne ligger den stabilt til et valgnederlag.

Fiasko er fulgt på fiasko, siden Lars Løkke blev regeringsleder og fik overladt det kaos, den internationale krigsforbryder Anders Fogh Rasmussen efterlod sig.
Senest en global kikser i form af klimatopmødet i København – og nu massefyringerne på sygehusene, som udstiller den fejlslagne nyliberale privatiseringspolitik, som Fogh, Løkke og Co. har sværget til.

Alligevel fremturer regeringen: Markedsgørelsen af hele den offentlige sektor skal fortsættes i hurtigere tempo. I de seneste dage har regeringspartierne meldt ud, at universiteter og højere læreanstalter skal kunne privatiseres (forskningsminister Helge Sander) og at langt flere børn, unge og ældre skal passes, uddannes og plejes af private for profit. De udsultede kommuner skal tvinges til at udlicitere stadig flere opgaver hvert år efter en fast procentskala (fastsat af Lene Espersen).

Styrtregnen af forslag er et forsøg fra en stærkt svækket regering på at genvinde initiativet og fastlægge den politiske dagsorden og snakke om noget andet end den økonomiske krise og den voksende massearbejdsløshed, raseriet over sygehusfyringerne eller den ulovlige og tabte krig i Afghanistan.

- Nu er det nok. Nu må der sættes en stopper for Løkke. Ikke mere fiasko-privatisering, ikke mere markedsgørelse af den i forvejen nyliberalt raserede offentlige sektor, siger Troels Riis Larsen,  talsmand for Arbejderpartiet Kommunisterne:
- Løkke kan privatisere sig selv! Hele hans slæng skal sættes på porten, og det ikke bare krigsgale Dansk Folkeparti skal med. Regeringen er langt svagere end de borgerlige medier vil være ved.

APK ser det som sin opgave at være med til at udvikle en bred folkelig bevægelse imod den nyliberale politik, som er stærk nok til at vælte Løkke-regeringen, på den ene eller anden måde.

- Der er mange ansatser til en sådan bevægelse, siger Troels Riis Larsen. Vreden er enorm i den offentlige sektor, hvor kommunerne er i gang med fyrings- og sparerunder og hospitalerne for alvor mærker privatiseringskniven i form af massefyringer. Mange lærere og pædagoger er blevet fyret.

- Og nu er turen kommet til universiteterne, der skal behandles efter Løkkemodellen for privathospitalerne. Det vil sige at de skal favoriseres for offentlige penge i konkurrencen med det offentlige. Resultatet kan ikke undgå at blive yderligere rasering og social skævvridning. Der er ingen tvivl om, at disse forslag vil udløse store kampe, som lignende privatiseringer af højere læreanstalter i andre EU-lande har gjort det. Det vil de studerende ikke acceptere, understreger Troels Riis Larsen.

På det private område er der også ved at ske noget. Arbejderne dér er ved at komme i bevægelse. Kampen omkring OK2010 er i fuld gang. Bryggeriarbejderne har med en kortvarig strejket givet et klart signal om, at de ikke vil acceptere den reallønsnedgang, som arbejdskøberne med regeringens støtte lægger op til. Samtidig har tillidsfolk fra industriarbejdspladser over hele landet fra et møde på det snart udflagede Lindø-værft foreslået synlige protester og demonstrationer mod massefyringerne. En ny arbejdsløshedsbevægelse, der bl.a. kræver en kraftig forhøjelse af dagpengene, er ved at tegne sig.

- Alle sådanne bevægelser og initiativer på det private og offentlige område må knyttes sammen i løbet af foråret, til én stor bevægelse mod den nyliberale krisepolitik, så de kan sætte regeringen under et sådant pres, at den sprænges, siger APKs talsmand, der fortsætter:
-Vi får se, hvordan OK-kampen udvikler sig. 8. marts og 1. maj er vigtige mærkedage at opbygge sig omkring, men hele den brede folkelige bevægelse bør sigte på at markere sig samlet, i stil med ’Velfærd til alle’-initiativet, der gik på gaden og slog alle hidtidige protestrekorder i nyere tid i maj 2006, slutter Troels Riis Larsen.

’Velfærd til alle’-initiativet blev taget af en række ungdomsorganisationer og fik opslutning af dele af fagbevægelsen, da den gik på gaden i København 17. maj 2006. Det lagde grunden til et stærkt og fortsat pres på Fogh-regeringen igennem 2006 og 2007, der var ved at tvinge den i knæ. Fogh og Co. blev i sidste ende reddet af den oppustede højkonjunktur og en svag og kompromisglad ’opposition’, der indgik nedskæringsforlig med Fogh om at hæve aldersgrænserne for pension og efterløn -  det såkaldte ”velfærdsforlig” i 2006 mellem regeringen, DF, radikale og socialdemokraterne.

Netavisen 27. januar 2010