Under dække af klimakrisen forsøger kræfter i EU på mange måder at få indført atomkraft som fremtidens energikilde. Allerede nu stammer en tredjedel af EU’s elektricitet fra atomkraft i 15 EU-lande. Strøtanker, Kommunistisk Politik 21, 2009
Under dække af klimakrisen forsøger kræfter i EU på mange måder at få indført atomkraft som fremtidens energikilde. Allerede nu stammer en tredjedel af EU’s elektricitet fra atomkraft i 15 EU-lande.
I marts 2008 forsøgte Sarkozy og Gordon Brown at indgå en aftale om udvikling af en ny generation af atomkraftværker og eksportere teknologien til resten af verden. Det blev dog ”kun” til, at de i den fælles udtalelse kaldte atomenergi for ”fremtidens energi”, så det blev der ikke skrevet meget om.
I april 2008 udtalte EU’s energikommissær, Andris Piebalgs: ”Atomenergi er et vigtigt bidrag til vores kamp mod klimaforandringer og sikkerheden i energiforsyningen, men vi er nødt til at styrke samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, så sikkerheden ved atominstallationer og behandlingen af atomaffald bliver bedre.”
I juli 2008 viste en undersøgelse på europæisk plan, at flere europæere støtter atomkraft. I ni lande endog med et flertal, og i Danmark med en stigning på syv procentpoint på to år til 36 pct. i 2007.
Krisen omkring Ruslands stop for gasleverancer i februar 2009 satte yderligere skub i sagen, idet lande med afhængighed af gasleverancerne åbner for forøgelse af atomkraft.
Og i maj 2009 opkøbte Tyskland og Frankrig områder i Storbritannien, hvor der skal bygges atomkraft-anlæg.
Den 13. oktober 2009 forsøger Ekstrabladet sig med en lille historie om, at der er foregået transport med skib gennem danske farvande af fransk atomkraft-affald. Det er en foromtale af den undersøgende dokumentar ”Nukleart Mareridt”, der vistes dagen efter i fransk og tysk tv. Det er dog ikke det, der bliver skrevet om i den danske presse i dagene derefter. Ingeniøren bragte en længere dokumentation af udsendelsens indhold lige efter.
Men genanvendt uran er ikke klassificeret som nukleart affald. Juridisk er det bare ”radioaktivt materiale”. Derfor er grænseoverskridende forsendelser af den slags affald ikke forbudt.
I stedet har de fleste aviser en historie om, at danskerne foretrækker atomkraft frem for olie og gas. Berlingske Tidende skriver 15. oktober om atomkraftens opblomstring omkring Østersøen, og Politikens leder den 16. oktober slår til lyd for, at vi bør genoverveje atomkraft.
Danmark har kun haft et lille atomkraft-anlæg til forsøgsbrug i Risø, men det et stort projekt at få lavet en losseplads for affaldet. Det ser dog alligevel ud, som om det kun er Ingeniøren, der skriver om, at forundersøgelsen er gået i gang i august 2009.
I Frankrig er det i dag EDF, der med 58 kernereaktorer producerer næsten 90 procent af landets elektricitet.
At Rusland vil bygge et atomkraftværk i Kaliningrad, mindre end 350 km fra Danmark, at landene rundt om Østersøen har travlt med at skrue op for kernekraften, og at alene de seneste måneder har Litauen, Polen og Hviderusland sat turbo på egne planer om nye a-kraftværker, er til gengæld oplysninger, man skal lede efter.
Først den 18. oktober skriver Politiken i en mindre artikel i udlandssektionen om den nævnte dokumentar-udsendelse ”Nukleart Mareridt”. Den har nemlig sat ny gang i debatten om kernekraft i Frankrig, og atomenergikommissionen CEA har med omgående virkning indstillet afmonteringen af et laboratorium på atomforskningscentret Cadarache som følge af, hvad kontrolmyndigheden for atomar sikkerhed, ASN, betegner som ’helt uacceptable forhold og procedurer’.
Det fremgår desuden her, at også Angela Merkel under den tyske valgkamp blev nødt til at fastslå, at atomkraft er en ’midlertidig teknologi’, og at den kommende borgerlige regering i Tyskland holder fast ved løfterne om en gradvis udfasning af atomkraften!
Angela Merkels løfte faldt i forbindelse med afsløringen af, at affaldsdepoterne i Gorleben i Niedersachsen ikke alene rummer langt mere affald, end skiftende regeringer hidtil har indrømmet, og at Sikkerhedsforanstaltningerne i Gorleben er heller ikke i orden...
Atomkraft er industriens svar på CO2-problemet, det er ikke en løsning, der opfylder folkenes krav om balance.
Netavisen 20. oktober 2009