Klimaproblemer

Leder
Kommunistisk Politik 16, 2009

Om kun 4 måneder holder FN konference om klimaforandringer i København, og den danske regering har store forhåbninger til at begivenheden vil smitte positivt af på den selv, og fremstille den som en ansvarlig del af verden og ikke som lumpen samling krigsforbrydere. Udefra ser det knap så glorværdigt ud. Forventningerne til, at der rent faktisk vedtages noget i København, er blevet kraftigt skruet ned.

Et tydeligt eksempel var, da de rige landes klub G8 kun blev enige om at reducere forbruget af fossilt brændstof i 2050, og dermed sprang let henover de mere håndgribelige målsætninger fra FNs klimapanel (IPCC). Verdens stormagter lurer på hinanden og ser, hvad der sker.

For at sætte skub i de sidste måneders forberedelser frem til København, holdes der i disse dage et ekstra uformelt møde i Bonn i Tyskland, hvor 2400 embedsfolk skal prøve at gøre en aftale klar til yderligere to møder i efteråret - dels i Bangkok i slutningen af september og i Barcelona i begyndelsen af november.

Klima er blevet en sag for tusindvis på et væld af konferencer, der nørkler med lange tekster om CO2 kvotesystemer og handelshindringer. Et dårligt resultat er givet på forkant.

Blandt de mere forvirrede parter er Greenpeace, der samler underskrifter på en appel direkte til præsidenterne for verdens stormagter om, at de selv skal møde frem i København og indgå en aftale, fordi dette er den bedste chance for at undgå at klimaforandringer løber løbsk.

En af verdens mest kendte såkaldt klimaskeptikere er også dansk. Bjørn Lomborg er et frisk pust over landet, skriver lederen af Dansk Folkeparti i sit ugebrev. De varme følelser for Foghs protegé bliver udtrykt samtidig med at Lomborgs borgerlige tænketank af økonomer - København Konsensus - lancerer en stribe rapporter, der anbefaler at verden fortsætter forbrænding af olie som hidtil.

Ny teknologi, der endnu kun eksisterer som løse skitser, skal nok reducere den globale temperaturstigning. Tidligere på sommeren anbefalede han, at regeringen købte CO2 kvoter og ventede på, at andre lande brugte tid og kræfter på at udvikle miljørigtig teknologi. Lomborg er kommet i den rigtige havn hos Pia Kjærsgård - to demagoger til forsvar for de sidste rester af Bush-årtiet.

Hverken regeringen eller Lomborg bekymrer sig reelt om andet end bundlinjen. For verdens folk betyder klimaforandringerne imidlertid meget konkret forandring af livsgrundlag. Fra tørke og mangel på vand, der ifølge de nyeste tal allerede rammer 1,5 mia. mennesker på kloden, til gennemsnitlige havvandsstigninger på en centimeter om året frem til år 2100 - som følge af temperaturstigninger og det dramatiske tempo i afsmeltning af isen på Grønland og Antarktis. Afsmeltninger der ikke er regnet med i 2007 rapporten fra FNs klima panel.

Konsekvensen af forurening er, for de mange verden rundt, ikke et spørgsmål, der kan løses hen ad vejen; i løbet af de sidste mange år er livsgrundlaget svundet ind. Selv i Texas, USA må de indse, at de sidste vandressourcer er udpint, og manglen på energi og fødevarer er omsiggribende.

Når klimaforandringer er blevet et problem, og ikke blot kan skydes til side som en naturlig udvikling, der alene kan fikses med et nyt bygningsregulativ, er det ikke mindst fordi den kapitalistiske profithunger har ført til en udpining af alle jordens ressourcer.

Produktion af mad sker på en måde, der hver dag ødelægger den biologiske mangfoldighed blandt dyr og planter i vand og på landjorden, og eroderer livgivende områder til død ørken. Produktion af energi sker med et enormt spild, og forbruget af energi er helt forrykt i forhold til de reserver, der er umiddelbart tilgængelige.

Verdens største industri konstruerer maskiner, der kun forbruger og intet giver: Det ene gigantiske militærskib efter det andet, ubåde, tusindvis af jetjagere, kæmpemæssige pansrede køretøjer.

Selv et barn kan forstå, at det er nødvendigt at være i samklang med naturens rytme og lovmæssigheder; krigens logik er den modsatte: i militæret giver det brød på bordet at brænde markerne af. Alle ved at det ikke kan vare ved.

Støt de mange kræfter, der arbejder med at gøre klimatopmødet til en politisk markering mod de rige landes overforbrug og afhængighed af olie!

Netavisen 18. august 2009.